Arkiv for ‘Bogomtale’ kategorien

Bogomtale: Grønne Proteiner af Lisbeth Tordendahl

07.01.10

Grønne Proteiner præsenterer dig for sundhed og nydelse i et mangfoldigt sammenkog af fristende opskrifter og lækkert tilbehør.

Maden er nem at tilberede og smager herligt samtidigt med at den er nærende, fiberrig og med til at stabilisere blodsukkeret og forebygge livsstilssygdomme. For med Grønne proteiner kan man spise sig sund og inspireres til at tilføre dagligdagen en grøn profil med proteinrige bønner, linser, ærter og sojaprodukterne tofu og tempeh.

gronneproteiner

Grønne proteiner af Lisbeth Tordendahl er en god og spændende grundbog, mere videnskabelig og grundig end de fleste, der både kan bruges af vegetaren der ønsker at sætte sig endnu mere ind i hvordan kosten fungerer og bør sammensættes, og af skeptikeren der skal overbevises om at man faktisk godt kan overleve og endda leve rigtig godt uden kød.
Bogen guider læseren igennem, hvad en bæredygtig menu sammensættes af, hvis man vil følge både klimaeksperters og ernæringsforskeres råd om at spise mindre kød.

De mere end 100 opskrifter kan bruges som supplement til ‐ eller erstatning for kød og giver tiltrængt ny inspiration til livsnydere og alle, der ønsker en sund og bæredygtig livsstil.
Grønne Proteiner er mad med omtanke. Her går velsmag og miljøhensyn nemlig op i en højere enhed.

Mange gange tillykke Lisbeth, held og lykke med næste step.
Med venlig hilsen Frede

Bogomtale: Livsenergi Antiaging, kost & hormonbalance

07.01.10

I efterfølgeren til succesen Superfood fortsætter Helena Nyblom i Livsenergi med at forklare, hvordan kroppen fungerer, og hvilken betydning livsstil har for vores helbred.
Livsenergi giver inspiration til, hvordan vi gennem sund kost, den rette stress‐håndtering, ordentlige sovevaner samt regelmæssig træning kan forbedre vores vitalitet og udstråling. Ved at leve i balance, booster vi tilmed immunforsvaret og kan derfor selv være med til at forebygge de mest udbredte sygdomme som diabetes, demens, hjerte‐kar‐sygdomme og kræft. Vi skal også på en rejse ind i kroppen og høre om den nyeste forskning inden for hormoner, gener og celler.

livsenergi

Bogen byder også på skønne opskrifter i Helena Nybloms sunde ånd bl.a.: Mozzarellasalat med basilikum og persille ‐ Chilirejer med artiskokker – Fiskesuppe ‐ Kyllingespyd med ingefær og limesovs ‐ Blåbærdessert

Om forfatteren: Helena Nyblom er læge og medicinsk doktor ved Sahlgrenska Akademi på Göteborg Universitet. Hun har tidligere udgivet bogen ’Superfood’ på Forlaget Olivia.
Konsulent på den danske udgave er læge Jerk W. Langer.

Bogen fortæller på en god og let tilgængelig måde hvordan kroppen fungerer og hvad der kan ske, hvis den ikke ernæres rigtigt. En virkelig god og let tilgængelig inspiration til et bedre liv.

Bogomtale: Binyretræthed af James L. Wilson

07.01.10

Forlagets resumé og beskrivelse:

Ny banebrydende viden om stress og udbrændthed. En praktisk guide til ny energi, vitalitet, livsglæde og et stærkt immunforsvar.

Har du binyretræthed?
‐ er du træt uden grund?
‐ er det svært at komme op om morgenen?
‐ skal du have kaffe for at holde dig selv kørende?
‐ føler du dig stresset og udbrændt?
‐ har du nedsat sexlyst?
‐ har du ingen livsglæde?

binyre

Denne bog kan give dig svaret på, om du har binyretræthed. Om hvordan du igen kan blive rask samt genvinde din energi, vitalitet, livsglæde og et stærkt immunforsvar. Det 21. århundredes stress syndrom. Flere og flere menneskerklager over stress og udbrændthed og mange går ned med stress. Både kvinder og mænd i deres bedste alder. Binyretræthed er en del af det moderne stress syndrom. Binyrerne sidder oven på nyrerne og er på størrelse med en valnød. Deres rolle er først og fremmest at styre kroppens tilpasning til stress – både kropslig og psykologisk stress. Vedvarende stress kan betyde, at binyrerne ikke producerer nok binyrebarkhormon og så får vi binyretræthed. Ubehandlet og vedvarende stress kan altså sætte sig som binyretræthed og hvis ikke det bliver behandlet, er det svært at blive rask.

Som Ole Alstrup fortæller her:
James L. Wilson, som er læge og ph.d., har arbejdet med binyretræthed i over 20 år og han har hjulpet tusindvis af mennesker i hele verden. Bogen er meget interessant læsning, der kan give en god del inspiration til hvorfor mange tilstande udvikler sig til det de gør. Bogen tager udgangspunkt i hvad vi indenfor urte‐ og ernæringsterapien har anvendt igennem mange år, men godt præsenteret.