Den amerikanske læge Stephen T. Sinatra (f.1947) var 30 år, da han afsluttede en fem års specialistuddannelse i hjertesygdomme. Han var klar til at ”redde verden” – men noget manglede. Da kom han i kontakt med den 91 år gamle nederlandske kemiker Jacob Rinse, som fortalte, at han i stedet for en omfattende bypassoperation, havde helbredt sig selv med vitaminer og mineraler, skulle det blive et vendepunkt for Sinatra, skriver Dag Viljen Poleszynski.
Hjertespecialisten Sinatra forkastede ikke det, han havde lært om konventionel behandling, men driver i dag en integreret praksis, som kombinerer avanceret diagnostik og kirurgi med ernæringsmedicin og psykoterapi. Hans vigtigste erfaringer med kosttilskud er samlet i bogen ”The Sinatra Solution” fra 2005, hvor han beskriver, hvilke kosttilskud han bruger ved forskellige hjerte- og karlidelser.
FØRST CO-ENZYM Q10
Sinatras ortomolekylære behandling af hjertepatienter startede i 1986 med co-enzym Q10, et kolesterollignende molekyle, som både fungerer som antioxidant og har en vigtig rolle med at fragte elektroner i mitokondrierne, cellernes ”energifabrikker”. Q10 indgår i det oxygenkrævende energistofskifte, som ender med syntese af energimolekylet ATP. Co-enzymet afgiver og modtager elektroner og bliver dermed skiftevis oxideret (afgiver elektron) og reduceret (modtager elektron). De vigtigste indikationer for brugen af denne naturlige antioxidant er uregelmæssige hjerteslag, forhøjet blodtryk, tilstoppede kranspulsårer, manglende tømning af hjertet og angina pectoris. Sinatra begrunder brugen af Q10 med en række studier, som har klarlagt den vigtige rolle Q10 har i at sikre, at hjertemusklen har konstant tilførsel af ATP. I modsætning til musklerne kan hjertet ikke klare sig uden en vis mængde ATP – døgnet rundt, hele livet. Med for lidt tilgængeligt ATP svigter hjertet og dermed hele organismen.
