Poster Tagget med ‘kost’

Krydderier mod bakterier og svamp

14.01.10

Krydderier mod bakterier og svamp

Krydderier smager godt, fordi de gør os godt, siger biolog Paul W. Sherman (56) fra USA. Grunden er indholdet af stoffer, som hæmmer væksten af bakterier og svamp og modvirker frie radikaler. De gør os derfor friskere.

Tekst: Iver Mysterud

Sherman er en meget anerkendt ekspert på adfærden hos små pattedyr. Hvordan i al verden blev han interesseret i menneskers brug af krydderier på verdensbasis?

Som så mange andre kan jeg lide at lave mad og spise godt krydret mad, svarer Sherman. – Det slog mig, at der kunne stilles to interessante spørgsmål om denne praksis:

Hvorfor synes folk over hele verden om smagen af krydderier, og hvorfor varierer krydderibrugen så meget blandt forskellige kulturer, både hvad angår antal og typer af krydderier?

Forskerens svar er, at krydderier i dag smager godt, fordi de gør os godt. Folk som i fortiden kunne lide lignende smag, særlig hvis de levede i et varmt klima, levede et længere og friskere liv. De fik også flere af deres børn til at overleve og holde sig raske, og de lærte sig også, hvordan de skulle bruge krydderier på effektiv vis.

Krydderiers egenskaber

Mad & Helses udsendte lurer på, hvorfor krydderier har sådanne gunstige egenskaber. – Krydderier er planteprodukter, svarer Sherman. – Kemikalierne som giver krydderierne deres unikke smag, de såkaldte sekundære plantestoffer, blev dannet i evolutionssprocessen som forsvar mod forskellige fjender, for eksempel parasitter, giftstoffer og rovdyr. Som et resultat virker krydderier effektivt mod mikrober og svampe. (more…)

Bogomtale: Grønne Proteiner af Lisbeth Tordendahl

07.01.10

Grønne Proteiner præsenterer dig for sundhed og nydelse i et mangfoldigt sammenkog af fristende opskrifter og lækkert tilbehør.

Maden er nem at tilberede og smager herligt samtidigt med at den er nærende, fiberrig og med til at stabilisere blodsukkeret og forebygge livsstilssygdomme. For med Grønne proteiner kan man spise sig sund og inspireres til at tilføre dagligdagen en grøn profil med proteinrige bønner, linser, ærter og sojaprodukterne tofu og tempeh.

gronneproteiner

Grønne proteiner af Lisbeth Tordendahl er en god og spændende grundbog, mere videnskabelig og grundig end de fleste, der både kan bruges af vegetaren der ønsker at sætte sig endnu mere ind i hvordan kosten fungerer og bør sammensættes, og af skeptikeren der skal overbevises om at man faktisk godt kan overleve og endda leve rigtig godt uden kød.
Bogen guider læseren igennem, hvad en bæredygtig menu sammensættes af, hvis man vil følge både klimaeksperters og ernæringsforskeres råd om at spise mindre kød.

De mere end 100 opskrifter kan bruges som supplement til ‐ eller erstatning for kød og giver tiltrængt ny inspiration til livsnydere og alle, der ønsker en sund og bæredygtig livsstil.
Grønne Proteiner er mad med omtanke. Her går velsmag og miljøhensyn nemlig op i en højere enhed.

Mange gange tillykke Lisbeth, held og lykke med næste step.
Med venlig hilsen Frede

Bogomtale: Livsenergi Antiaging, kost & hormonbalance

07.01.10

I efterfølgeren til succesen Superfood fortsætter Helena Nyblom i Livsenergi med at forklare, hvordan kroppen fungerer, og hvilken betydning livsstil har for vores helbred.
Livsenergi giver inspiration til, hvordan vi gennem sund kost, den rette stress‐håndtering, ordentlige sovevaner samt regelmæssig træning kan forbedre vores vitalitet og udstråling. Ved at leve i balance, booster vi tilmed immunforsvaret og kan derfor selv være med til at forebygge de mest udbredte sygdomme som diabetes, demens, hjerte‐kar‐sygdomme og kræft. Vi skal også på en rejse ind i kroppen og høre om den nyeste forskning inden for hormoner, gener og celler.

livsenergi

Bogen byder også på skønne opskrifter i Helena Nybloms sunde ånd bl.a.: Mozzarellasalat med basilikum og persille ‐ Chilirejer med artiskokker – Fiskesuppe ‐ Kyllingespyd med ingefær og limesovs ‐ Blåbærdessert

Om forfatteren: Helena Nyblom er læge og medicinsk doktor ved Sahlgrenska Akademi på Göteborg Universitet. Hun har tidligere udgivet bogen ’Superfood’ på Forlaget Olivia.
Konsulent på den danske udgave er læge Jerk W. Langer.

Bogen fortæller på en god og let tilgængelig måde hvordan kroppen fungerer og hvad der kan ske, hvis den ikke ernæres rigtigt. En virkelig god og let tilgængelig inspiration til et bedre liv.

Soja – godt eller skidt ?

27.10.09

Skrevet af  Lisbeth Tordendahl,
biopat, phytoterapeut, kostkonsulent
www.biopat.info

Soja er i årtier blevet prist og fremhævet som en sund madvare – men der er røster der advarer mod soja – hvad skal man tro ?

Det kan være svært at finde hoved og hale i det der i disse år skrives og siges om soja. I årtier har sojabønnen med god grund været genstand for stor interesse. Prist især for sit unikke høje og fine proteinindhold sammenlignet med andre vegetabilske råvarer. Proteinet er oven i købet fuldgyldigt, fordi alle de essentielle aminosyrer er tilstede i en indbyrdes fin balance. Derfor kaldes soja i Kina ”kødet uden ben”. Og derfor har især vegetarer i den vestlige verden i årenes løb taget sojaprodukterne til sig som en særlig værdifuld proteinkilde.

Men interessen for soja er ikke længere kun udbredt blandt vegetarer. Sundhedsinteresserede i almindelig og også forskerne har i mange år haft et godt øje til soja.

For nyere forskning har fremhævet den ene helsebringende egenskab efter den anden. I forskellige artikler på bl.a. internettet bliver der imidlertid sået tvivl om sojas fortræffeligheder. Det har skabt forvirring og misforståelser. Jeg vil her se på fakta, forskningen og advarslerne.

Traditionen

I årtusinder har sojabønnen været fast bestanddel af maden i Østen og da de hele bønner er ret svære at fordøje har man traditionelt forarbejdet bønnen til forskellige lettere fordøjelige, værdifulde og delikate produkter: miso, shoyu, tamari, tofu, tempeh og natto. Disse sojaprodukter har lige siden indgået i moderate mængder i den daglige mad i Østen, for børn, kvinder og mænd.

Forskning

Da der er store forskelle i forekomsten af en række sygdomme i vestlige og asiatiske lande, er der lavet en del forskning for at finde årsagen til disse forskelle. Den asiatiske kost og livsstil er derfor blevet kigget grundigt efter i sømmene.

(more…)

Hvorfor lave om på sin mad?

22.09.09

Formålet med at ændre sin kost må primært være at blive mere levende her og nu. Måske er det knapt så interessant at spise for at undgå et eller andet. Hvad giver dig mest liv? Hvad giver dig grundlag for at udfolde dig fysisk, følelsesmæssigt, intellektuelt og spirituelt nu og i tiden fremover?

Det ved videnskaben ikke ret meget om. Den beskæftiger sig langt overvejende med sygdom og umådeligt lidt med, hvad der kan hjælpe os til et levende liv, hvor alle menneskets sider får de bedste betingelser. Men den viden ligger til gengæld gemt i hver enkelt af os. Hvis ikke vi var så bedøvede af forskellige forhold i vores liv, hvis vi havde bevaret vores naturlige sans for at mærke – ja så ville vi stadig kunne sanse, hvad der er godt for os.

Det har ofte vist sig, at de videnskabelige teorier ikke holdt mål i virkelighedens verden. De officielt anerkendte videnskabelige beviser er kommet til kort i forhold til erfaringerne.

Lyt til dig selv
Hver især er vi født som unikke personer med hver vore behov og muligheder. Noget af os bliver mødt og accepteret af omverdenen, andet fornemmer vi må gemmes væk – det passer ganske enkelt ikke ind i den familie eller kultur, som vi er født ind i. Følelser, fantasier, biologiske behov og meget mere lader vi falde i søvn. (more…)

Der er ingen kur, der dur!

20.09.09

Af NIELS EHLER
Ehler@neksa.dk

Det lyder jo som dårligt nyt for overvægtige – der er ingen slankekur, der
dur til noget! Og det er desværre sandt. Men det skal nu ikke forhindre dig
i at smide de overflødige kilo – man skal blot undgå det at være på ”kur”.
Hvordan kan det nu hænge sammen?

En kur er noget, man følger i en vis periode – måske en måned eller to. Så
er dét overstået! Og man kan forlade kuren igen – heldigvis, for det er jo
ikke rart at være på kur. Problemet er løst – man er ”kureret” for de ekstra
kilo.  Men det ægte problem er ikke løst. Det ægte problem er den livsstil,
man følger til hverdag, og som har givet dig de overflødige kilo. Hvis man
vender tilbage til sin gamle livsstil, vender de ekstra kilo selvfølgelig
også tilbage. Intet har jo ændret sig, og derfor vender overvægten tilbage
så sikkert som Amen i kirken. Ofte endda som et endnu større problem.

Så drop slankekure én gang for alle. Du skal i stedet ændre dine
hverdagsvaner for kost og motion – altså din livsstil. Du skal ændre den
permanent, så du kan holde den slanke og sunde linje resten af dine dage. Og
én gang for alle kan du så vinke farvel til slankekurenes tyranni.

Spørgsmål: Jeg har flere gange oplevet, at jeg bagefter en vellykket
slankekur tager mere på, end jeg tabte på kuren. Kan du forklare det?

Svar: Du er udstyret med et helt fantastisk avanceret stykke maskineri –
nemlig din krop. Naturen har brugt millioner af år på at udvikle den, så den
automatisk kan tilpasse sig meget forskellige livsvilkår. Det er derfor vi
næsten altid overlever, selv om vores livsbetingelser ændrer sig. (more…)

Opskrift: Kombinér oregano med vikingernes krydderi

16.09.09

Selv om pizza ikke lige just går for at være den sundeste spise, er der absolut ingen grund til ikke at højne standarten.
- Selvfølgelig er jeg miljøskadet, smiler Anne Dall, der på trods af en omfattende uddannelse bag sig om sundhed og ernæring, også af og til synder med en pizza fredag aften.
- Hjemme hos os lever vi så sundt som muligt i hverdagen, men vi er ikke fanatikere, og i vores familie er pizza lige så populært som i andre danske hjem.
- Men den uskrevne regel er, at så meget som muligt af vores mad er økologisk – og helst af dansk oprindelse, fortæller Anne Dall, der er direktør for Urteteket.
- Og ikke underligt er jeg vild med Urtetekets egne produkter, for de er nemlig alle økologiske og så vidt muligt frembragt på friland ud af den gode danske muld.
- Og det bærer min egen pizza-udgave præg af, indrømmer Anne Dall.

Vikingernes grønne islæt
- Blandt andet drysser jeg gerne tørrede brændenælder i dejen, ja faktisk i alle mulige dejtyper. Det var vikingernes krydderi. Foruden de smukke grønne pletter i brødet indeholder brændenælde en mængde gode sunde stoffer. Det var vikingerne tilsyneladende klar over, mener Anne Dall og fortsætter med et glimt i øjet:
- Hvis vikingerne lavede pizza, ville brændenælde helt klart indgå i opskriften. (more…)

Mejeriforeningen bekræfter kræftrisiko

16.09.09

af Gert Karlson

Mælk kan give prostatakræft. Dette udsagn bekræftede Mejeriforeningens
chefrådgiver Susan Rønholt Hansen for nylig. Det skete i Grenaa 26/8, under
en debat hvor Morten Mauritson fra Kernesund Familie også deltog. SRH
bekræftede, at en rapport udarbejdet af Lars Ovesen har vist, at mælk kan
være årsag til prostatakræft. Rapporten er endda betalt af Mejeriforeningen.
Det er egentlig flot, at Mejeriforeningen tager ansvar og åbent bekender, at
mælkeprodukter kan være sundhedsskadelige. Det modsatte vil også være
utroværdigt, da beviserne er for massive.

Kalken, men især væksthormonet IGF-1 i mejeriprodukter, giver problemer.
Allerede i 1990 rapporterede forskere på Stanford University, at IGF-1
fremmer væksten af prostataceller (1).  I 1995 påviste forskere ved National
Institutes of Health, at IGF-1 spiller en central rolle i udviklingen af
kræft i prostata (2).

I 1998 viste en rapport fra forskere på Harvard Medical School hvor stor
forbindelsen mellem IGF-1 i blodet og risikoen for prostatakræft var. Man
fandt ud af, at de mænd over 60 år, som havde de højeste niveauer af IGF-1,
havde 800 pct. større sandsynlighed for at udvikle prostatakræft end mænd
med et lavt niveau (3).

Måske det er på tide, at mælken mærkes med advarende tekster ligesom
cigaretterne.

Du kan læse mere om hvordan mælk påvirker din krop på min hjemmeside
www.komaelk.dk

Referencer

1) Cohen, Pinchas, et al. Insulin-like growth factors (IGFs), IGF receptors,
and IGF-binding proteins in primary cultures of prostate epithelial cells.
Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, Vol. 73, No. 2, 1991, pp.
401-07

2) LeRoith, Derek, et al. The role of the insulin-like growth factor-I
receptor in cancer. Annals New York Academy of Sciences, Vol. 766, September
7, 1995, pp. 402-08

3) Chan, June M., et al. Plasma insulin-like growth factor I and prostate
cancer risk: a prospective study. Science, Vol. 279, January 23, 1998, pp.
563-66

Kost og kosttilskud til forbedring eller bevaring af skønheden

16.09.09

Et godt udseende, en sund og smuk hud, sundt hår og sunde negle kræver først og fremmest sund ernæring indefra. Den indvortes pleje er den mest grundlæggende og derfor også den vigtigste. Når kroppens celler får tilført alle de livsvigtige næringsstoffer, som de behøver for at fungere optimalt – så følger det gode udseende med.

Skønhed er vigtigt at pleje, både for kvinder og (forfængelige) mænd! Ofte tænker vi ikke på at det vi spiser har betydning for vores udseende, men det har det i allerhøjeste grad.

Der er derfor vigtigt at spise en sund alsidig kost- godt med grøntsager, frugter, bær, lyst kød, fisk og fjerkræ samt nødder og kerner. Det er ligeledes vigtigt at sørge for nok væske og motion.

Fritidsliv er sundt, men vi tænker ikke nødvendigvis over, hvor meget sol, vind og vejr gør ved ubeskyttet hud. Alle der vil holde deres hud, hår og negle sunde og velplejede, kan med fordel supplere med styrkende kosttilskud.

Samtidig med, at du styrker og forebygger almindelige aldringstegn og skavanker.

Fra naturens side, er det vigtigt at give det kroppen har brug for, til vedligeholdelse og genopbygning af den sunde hud, sunde negle og hår.

Hvordan?

Skønhed skabes i de indre cellelag, hvor udvendige produkt-pleje-serier ikke når ind. Når vi ældes, aftager produktionen af nye hudceller. Huden mister sin elasticitet, sin fugtighed og glød. Resultatet af denne naturlige ældningsproces er, at huden bliver slap, rynket og mat. For at bremse denne udvikling må huden tilføres livgivende næringsstoffer – ikke kun udefra – men også indefra!

Evelle

Evelle-tabletterne er udviklet og designet til indvendig hudpleje. De indeholder vitaminer, mineraler og naturstoffer der styrker og beskytte huden, bl.a E og C vitaminer, Zink, Selen og Kisel og Bio-Marin Complex. Endelig er Evelle tilsat flere planteekstrakter med virkningsfulde, naturlige antioxidanter.

Andre kosttilskud, der kan hjælpe til skønhedspleje og til foryngelse

BellaForte.

De nye BellaForte tabletter fra firmaet Genese.

Firmaet har udviklet et kosttilskud med en række vitaminer, mineraler og urter, der skal styrke hud, hår og negle. de næringsstoffer kroppens forskellige celler behøver for at fungere optimalt.

BellaForte indeholder velegnede vitaminer, mineraler, urter til dette formål.

Altså et redskab mod problemer med skøre og flossede negle, tyndt og glansløst hår, for mange hår der falder af og en trist udseende hud. Indvortes kosmetik kunne man også kalde det.

BellaForte indeholder beta-caroten, hele B-vitamin spekteret, C-, D- og E-vitamin. Selen og zink og forskellige droger, herunder Agerpadderok, Rød vindrueskal, Brændenælde og Asiatisk vandnavle.
I nævnte kosttilskud, er vitaminerne og mineralerne. Urterne nærer og styrker hud og bindevæv ved at tilføre en række vigtige mineraler som f.eks. silicium og bor. Derudover tilfører de vigtige plantestoffer, der også hjælper kroppen med at optage næringsstoffer.

Brug kosten til at få det bedre

16.09.09

Kost er meget mere end bare noget, der skal fylde vores maver eller tilfredsstille vores smagsløg.

Kost er kroppens brændstof, og forskellige fødevarer, urter og kosttilskud kan medvirke til at skabe balance i kroppens hormonsystem.

Tekst af: Frede Damgaard

I løbet af et kvindeliv sker der mange ændringer i både krop og sind. Pubertet, PMS, graviditet, overgangsalder. Det kan ind imellem være svært at få øje på, hvornår kvinder er helt fri for gener af den ene eller anden slags. Alle udfordrerde forskellige faser det mentale overskud. Som kvinde oplever man fra tid til anden at blive irritabel og kortluntet, få let til tårer og pludselig synes, at alting virker uoverskueligt.

Tilstanden kan også gøre livet surt for de nærmeste omgivelser, men rent faktisk kan kvinderne ikke gøre for det. Det er hormonbalancen, der er forstyrret, men når det er sagt, så er det muligt at lette symptomerne. At en sund livsstil med fornuftig kost og regelmæssig motion er vejen til større velvære, har vi jo efterhånden hørt tusinde gange. Ikke desto mindre så er det ekstra vigtigt, når kroppen er i hormonel ubalance.

DEN OPTIMALE KOST TIL EN SUND BALANCE SKAL INDEHOLDE:

  • Gode, letoptagelige proteiner: Lyst kød, vildt, fisk, fjerkræ, surmælksprodukter og bælgplanter
  • Gode fedtsyrer: Fisk, plantefrø fx hørfrø, sesamfrø, mandler, nødder, valnødder, græskarkerner, pinjekerner m.v. og gode olier som fx hørfrøolie, olivenolie m.m.
  • Gode kulhydrater: Mørkegrønne grøntsager, diverse kål, stærkt farvede grøntsager, frugter og bær.                                             Suppleret med lidt fuldkornsprodukter som spelt, havre, hirse, boghvede, quinoa.

-       Sparsom stivelse; Kartofler, brød, pasta og ris. Og kun som

-       fuldkornsprodukter.

-       Undgå hvidt brød og sukker – det skaber ubalance i blodsukkeret

-       Undgå eller begræns stimulanser: Kaffe, cola, tobak, alkohol.

Drik vand, grøn te, rooibus te og hvid te.

Motion: Pulsen skal op – helst en halv time dagligt eller 3 timer ugentligt.

Find nogle at dyrke motionen sammen med. For kvinder er det sociale aspekt af motionen super vigtigt og netop det, der kan gøre, at de kommer af sted.

BEGRÆNS PMS-TENDENSERNE

Hver alder har sine udfordringer. I ungdomsårene kan ubalance i hormonsystemet give PMS-problemer, hvilket fx. viser sig som kortluntethed, psykisk nedstemthed, manglende energi og generel utilpashed.

Det er tungt at skulle have det sådan en gang om måneden, så det kan være godt at opdage, at man rent faktisk kan gøre noget ved problemet.

Kaffe, cola og tobak siges at medvirke til udviklingen af PMS-problemer, så det vil være godt at begrænse indtagelsen i de mest kritiske dage. Det er også vigtigt at holde blodsukkeret konstant, så sørg for at have nogle sunde snacks indenfor rækkevidde.

Endelig kan man med stor fordel indtage nogle kosttilskud, som har en regulerende effekt på PMS-tilstanden:

2 ”Spektro2” eller 2 ”OmniX” multivitamin og mineraltilskud + et tilskud af umættede fedtsyrer. Fx

1-2 ”Ultra Omega 3-6-9”/”EPA-GLA+”/”Lipoforte”.

Det regulerer hormonbalancen.

2-4 urtekapsler ”Dong Quai”.

Det regulerer hormonbalancen,

1-2 ”BioCitrate-Magnesium” + 50-100 mg B-6 vitamin.

Det regulerer hormonbalancen og virker afspændende og krampeløsnende.

PÅ TÆRSKLEN TIL EN NY ALDER.

Mange kvinder oplever overgangsalderen som en periode med svingende livskvalitet. Hedeture, ændret hud og hår, tørre slimhinder, manglende energi og vanskelig vægtregulering  er nogle af de almindelige problemer, som kvinden oplever i overgangsalderen. Mange af disse gener kan afhjælpes med gode kosttilskud.

SUPPLERENDE KOSTTILSKUD TIL EN NATURLIG OVERGANGSALDER

2 ”Spektro” eller 2 ”Omnimin”. Tilfører kroppen vigtige vitaminer og mineraler med understøttende urter.

3 ”Cal-Mag-Citrate” Tilfører specielle Ca+Mg til knogler, bindevæv og muskler. Indeholder mineraler med understøttende urter.

3 Ultra Omega 3-6-9 eller EPA-GLA+. Tilfører specielle umættede fedtsyrer til nerve- og hormonsystemet, hud og slimhinder.

2 Remifemin. Regulerer hormonbalancen og østrogen- og progesteronniveauet.

Det bør dog understreges, at symptomer som unormal træthed, hårtab, hudproblemer og overvægt skal tages alvorligt, hvis ikke ændring af kost- og motionsvaner virker. Arvelige forhold, stress eller sygdom kan også forårsage disse problemer, og dette kræver naturligvis behandling. Er man derfor i tvivl om, hvorvidt ens tilstand er normal, skal man selvfølgelig kontakte sin læge.