Skrevet af Lisbeth Tordendahl,
biopat, phytoterapeut, kostkonsulent
www.biopat.info
Soja er i årtier blevet prist og fremhævet som en sund madvare – men der er røster der advarer mod soja – hvad skal man tro ?
Det kan være svært at finde hoved og hale i det der i disse år skrives og siges om soja. I årtier har sojabønnen med god grund været genstand for stor interesse. Prist især for sit unikke høje og fine proteinindhold sammenlignet med andre vegetabilske råvarer. Proteinet er oven i købet fuldgyldigt, fordi alle de essentielle aminosyrer er tilstede i en indbyrdes fin balance. Derfor kaldes soja i Kina ”kødet uden ben”. Og derfor har især vegetarer i den vestlige verden i årenes løb taget sojaprodukterne til sig som en særlig værdifuld proteinkilde.
Men interessen for soja er ikke længere kun udbredt blandt vegetarer. Sundhedsinteresserede i almindelig og også forskerne har i mange år haft et godt øje til soja.
For nyere forskning har fremhævet den ene helsebringende egenskab efter den anden. I forskellige artikler på bl.a. internettet bliver der imidlertid sået tvivl om sojas fortræffeligheder. Det har skabt forvirring og misforståelser. Jeg vil her se på fakta, forskningen og advarslerne.
Traditionen
I årtusinder har sojabønnen været fast bestanddel af maden i Østen og da de hele bønner er ret svære at fordøje har man traditionelt forarbejdet bønnen til forskellige lettere fordøjelige, værdifulde og delikate produkter: miso, shoyu, tamari, tofu, tempeh og natto. Disse sojaprodukter har lige siden indgået i moderate mængder i den daglige mad i Østen, for børn, kvinder og mænd.
Forskning
Da der er store forskelle i forekomsten af en række sygdomme i vestlige og asiatiske lande, er der lavet en del forskning for at finde årsagen til disse forskelle. Den asiatiske kost og livsstil er derfor blevet kigget grundigt efter i sømmene.
