27. November 2020

Foredrag om et friskere liv med sund kost og kosttilskud

Foredrag om et friskere liv med sund kost og kosttilskud.

I dag er der mere og mere opmærksom på sundhed, om helse, skønhed og ungdommelighed, et godt liv i en voksen krop.

Der bliver alle steder oplyst meget om kost og levevis. Om detox – afgiftning – syre – indre rengøring – en krop i balance?

Og det er ikke uden grund. Rigtig mange af os føler, at vores krop er i ubalance.

Vi er stressede, trætte, deprimerede, mangler overskud, er overvægtige og har fordøjelsesproblemer. Det er gået op for mange, at kosten har betydning for vores sundhed.

Vi kan ikke blive ved med at fylde os med junk og kemikalier – og samtidig tro at det kan give det optimale liv. Der skal en større bevidsthed til om gode råvarer

– og de skal helst være økologiske.

Sundhed er naturligt.

Bevar dine celler og organer sunde.

Alle organsystemer er afhængige af sunde celler.

•Der findes cirka 60 trillioner celler i menneskekroppen.
I hver enkelt celle sker der tusindvis af kemiske reaktioner hver eneste minut hver dag.

•Hver af disse reaktioner afhænger af enkelte special-enzymer.

•Og de fleste enzymer og organsystemer afhænger af dit indtag af nødvendige: vitaminer og mineraler.

•Ifølge National Cancer Institute, er der de sidste år kommet videnskabeligt litteratur, der fremlægger beviser for, at kost med et højt indtag af frugter, bær og grøntsager (8-10 portioner om dagen) er mest beskyttende mod sygdom.

•” The nonprofit Produce for Better Health Foundation rådgiver, “Eating 5 til 9 portioner af farverige frugter og grøntsager hver dag, er nøglen til en kost, der fremmer et godt helbred og er med til at forebygge kroniske sygdomme som kræft, hjertesygdomme og for højet blodtryk.

•At vælge en række forskellige frugter, bær og grønt- sager fra hele spekteret og inden for hvert af de farve grupper giver den bredeste sundhedsmæssige fordele”

Vi får ikke sygdomme. Vi skaber dem ved at nedbryde kroppens naturlige forsvar gennem måden vi spiser, drikker, tænker og lever på.
Bernhard Jensen

Kan man holde sig ung?

Kampen mod ældning får konstant næring fra os, der drømmer om at holde kroppen ung, og fra videnskaben, som søger de vises sten.

Og selv om vi godt ved, at sejren er svær at hive i land, er det et faktum, at vi kan gøre meget selv for at bremse aldersprocesserne af kroppen, både gennem kost, livsstil og naturlig pleje.

Senest har man fundet ud af, at ikke bare blodets indhold af antioxidanter, men også indholdet af sukker, har betydning for, hvor hurtigt vi ældes.

•Målet er ikke bare at øge levetiden, men kvaliteten af livet.

•I næsten alle familier findes der eksempler på ældre slægtninge med dårlig livskvalitet, som påvirker dem selv – og dem omkring dem.

•Målet med dette indslag er at vise hvordan man kan bremse aldringsprocessen og maksimere et sundt og friskere liv.

•Ofte hører vi:
”At bare du spiser en normal sund kost, får du nok næringsstoffer i dig”

Hertil kan svares: At ”normal” kost ikke er ”sund” kost – og ”sund” kost ikke er ”normalt”.

•Optimer din kost og dine kosttilskud!

•Kosttilskud er vigtige suppleanter,  men erstatter ikke sund kost!

•Kosttilskud er sundhedsfremmende.

Balancering og slidtage og reparation?

– mere slidtage en reparation = sygdom

– mindre slidtage end reparation = helbredelse

– balance mellem slidtage og reperation = sundhed

Næringsstoffer bruges til reparation !

Kropspleje kommer også indefra.

Skønheden kommer indefra siger mundheldet

–       og bekræftes af  forskning.

Vitaminer, mineraler, planteekstrakter samt udvalgte fedtsyrer viser sig at have god effekt mod begyndende eller for tidlig aldring af kroppen, kroppens organer og ses ofte i huden.

Vi må bare acceptere at den naturlige aldringsproces er vanskelig at stoppe og udsætte.

Men den gradvise aldring af krop kan afhjælpes i nogen grad med rette kost og kosttilskud

Vi ældes fordi vi ”ruster og steger”

Oxidationen får cellerne til ruste

Glucosen (sukker og stivelse)   får får vores væv til at ligne                                         stegt væv (glycoselering) (aldring)

Sanna Ehdin, det selvhelbredende menneske.

Vi burde spise en kost bestående af:

• Masser af grøntsager

• Lidt frugter og bær.

• Krydderurter.

• Fuldkornsprodukter.

• Fisk, fjerkræ og æg.

• Syrnede mælkeprodukter.

• Bælgplanter, nødder, frø.

• Vildt og kød fra fritgående

og græsopdrættede dyr.

–       helst økologisk !

det gør vi desværre ikke, vi spiser

• Masser af sukker

• Masser af forarbejdet stivelse

• Masser af tilsætningsstoffer

• Masser af kemisk ekstraherede

planteolier

• Masser af stivelsesopfodret kød

• Masser af mættet og forarbejdet fedt

Der ryges meget tobak som ndeholder 4000 kendte

giftstoffer; hvoraf de 50 er kræftfremkaldende.

Tobak indeholder Cadmium.

• Hæmmer iltoptagelse.

• Forbruger C-Vitaminer – op til 25 mg. Pr. Cigaret, svarende til 3 æbler – eller  100 gr. blåbær pr. cigaret

• Fremmer knogleafkalkning.

• Fremmer klimakteriebesvær.

• Kan udvikle barnløshed.

Nydelsesmidler er ikke næringsmidler.

Stress og forskellige stressfaktorer øger stresshormonerne i blodet.

Når der indtages tobak = nikotin, kaffe, cola og andre energidrikke med koffein, stresses kroppen.

Disse stress hormoner påvirker fedtstofniveauet   – balancen i blodet.

Koffein har lang halveringstid 5-8 t

Så ingen koffein efter kl 16.00

Nogle børn får kaffe, røg og alkohol med i vuggegave = allergier og luftvejs gener.

Vi spiser i gennemsnit en halv kop sukker dagligt.

Sukker stimulerer negative processer i kroppen. Eks.:

• Forhøjet forbrug af B-vitaminer, zink, krom,

magnesium og kalk.

· Mindsker koncentrationen, hukommelsen og

indlæringsevnen.

·Forårsager:

– immunsvækkelser.

– blodsukkerproblemer

– overvægt.

Erstatning for sukker:

Birkesukker,

Birke-Xylitol,

Birkesød

Xylitol

Banan, økologisk æblejuice

Agavesirup

Sukrin

Undersøgelser viser:

• Læskedrikke er steget med 75% fra 1990-99

• Chokolademælk er steget med 30% på 2-3 år

• 5% af danske børn har ADHD symptomer (Tilsætnings- og farvestoffer?)

• 20% er overvægtige ved skolestart

• Hvert 3. barn har nedsat kalk i knoglerne

• Hver 3. pige lider af spiseforstyrrelser

• Flere urolige ukoncentrerede børn

De otte kostråd:

• Spis frugt og grønt – »seks om dagen«

• Spis fisk og fiskepålæg

– flere gange om ugen

• Spis kartofler, ris eller pasta

og fuldkornsbrød – hver dag

• Spar på sukker – især fra

sodavand, slik og kager

• Spar på fedtet – især fra

mejeriprodukter og kød

• Spis varieret og bevar

normalvægten

• Sluk tørsten i vand

• Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

Selvom befolkningen kender de officielle otte kostråd, er der ikke mange, der følger dem, faktisk under 3 pct.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Undersøgelser viser:

12 pct. mænd og 14 pct. kvinder drikker for meget alkohol.

85 pct. får under fem stykker frugt og grønt dagligt

91 pct. får vand dagligt, 9 pct. får ikke vand dagligt

32 pct. har et dagligt forbrug af sodavand

49 pct. lever ikke op til 3,5 timer motion om ugen,

ud af dem dyrker 39 pct. aldrig motion

Kilde: Health Group, som har sundhedstestet ca. 10.500 ansatte i danske virksomheder

Undersøgelser viser:

• Læskedrikke er steget med 75% fra 1990-99

• Chokolademælk er steget med 30% på 2-3 år

• 5% af danske børn har ADHD symptomer          (Tilsætnings- og farvestoffer?)

• 20% er overvægtige ved skolestart

• Hvert 3. barn har nedsat kalk i knoglerne

• Hver 3. pige lider af spiseforstyrrelser

• Flere urolige ukoncentrerede børn

Undersøgelser viser:

Fødevarestyrrelsen (Marts 2008): siden 1995 er de unge begyndt at spise mere frugt og grønt – men ikke nok!

De unge får for lidt:

• Fisk, jod og D-vitamin

De unge får meget:

• Slik, sodavand (steget siden 1995)

• Fede kødprodukter

• Fede mejeriprodukter

• Lørdagsslik er blevet til hverdagsslik.

Undersøgelser viser:

Ny forskning viser, at jo mere vi drikker alkohol,

jo mere usundt spiser vi.

Løsningen kan være flere alkoholfri dage.

Mad og drikke går hånd i hånd

– men de går ikke nødvendigvis i takt.

Vi drikker meget her til lands. 

Det belaster både leveren og maven.

»Således er det vist, at indtag af knap tre genstande i forbindelse med et måltid fik forsøgspersoner til at spise mere og vælge mere fedt- og saltholdige produkter i forhold til indtag af en eller færre genstande«.

Kilde: Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet.

Hvad er advarselssignalerne ?

• Forhøjet blodtryk

• Højt fedtindhold i blodet

• Forrykket kolesterol-balance

• Knogleskørhed

• Alt for lidt energi – fysisk og psykisk

• For tidlig aldring

Stress – er forbundet med tilværelsens foranderlighed, uforudsigelighed.

Stress er personlige konflikter, fysiske sygdomme og overbelastninger, for lidt tid,

influenza, familieproblemer, for meget mad for lidt vitaminer, for lidt motion,

kedsomhed, gigt etc.  –  Alt som stiller krav til krop og sind og forstyrrer balancen.

Ved stress, og ved udmattelses fasen:

Skal der til vedligeholdelse og opbygning, ekstra næringsstoffer

til, herunder:  vitaminer  –  mineraler  –  fedtsyre  –  urter

Livsstil og sund kost kan forlænge   – eller forkorte  –

+ – din levetid med  op til  25 år

Eliminer det negative minus –
Disse kan trække år fra livet – og give mindre livskvalitet – generelt

•Rygning – 10 år – belaster hjerte, kredsløb, hud, lunger – lettere overgangsalder med svage knogler

•Dårlige kostvaner – indtil 5 år – giver mangler på livsvigtige næringsstoffer

•Højt kolesterol – 2 år – belaster – hvis det er oxideret kredsløbet

•For meget sukker og mad som indeholder for meget stivelse – 5 år – belaster proteinerne i kroppen med fare for udvikling af sukkersyge og svagt kredsløb

•Alkohol – 1 til 10 år – belaster lever, hjerte, hjerne – giver tidlig aldring (drik kun 2 glas rødvin)

•Overvægt – 3 år – belaster kredsløb og øger faren for for højt blodtryk og sukkersyge.

•I dårlig træningstilstand – 1 til 2 år – øger faren for sukkersyge og højt blodtryk.

•Overstresset – 4 år – belaster blodsukker og bidrager til hjertesygdomme, dårligt immunsystem.

•Højt blodtryk – 3 år – belaster nyrerne og hjerte- og kredsløb

•Solbadning – 2 år – belaster huden og øger aldringsprocessen

•Overdreven træning – 3 år – belaster fremmer dannelsen af frie radikaler og aldring

Dr Paul Clayton doctor and nutrition scientist

Dr. Paul Clayton udtaler:          “Sundhedspersonlalet og behandlere inden for den  såvel etablerede sundhedsverden, som inden for det alternative, kommer til at gøre stor skade i fremtiden, ikke for det de gør, men for det de ikke gør: nemlig at supplere med komplementære sundheds fremmende  kosttilskud”. – Sundhedsfremmende tiltag.

Fremhæv det positive forlænge +
Disse kan lægge år ti livetl – og give bedre livskvalitet.

•Alkohol + 1 til 5 år – hvis det er 1-2 glas rødvin – som indeholder stærke antioxidanter

•Gode kostvaner + 7 til 10 år – giver maser af gode livsvigtige næringsstoffer

•Antioxidant + og mikro-næringsstoftilskud + op til 20 år     – Vitamin  A, C, og E sammen med carotonoider, flavonoider samt mineraler som mangan, zink og selen forsinker aldringsprocessen i flere organer, bl.a. hjerte og kredsløbet samt hjerne.

•Vegetarkost + 2 til 5 år – pga mange frugter og grøntsager – findes der mange antioxidanter

•Socialt samvær  + 1 til 10 år – et godt socialt netværk er forbundet med langsom aldring og et langt liv

•Et aktivt sexliv + 3 år – en god form for træning og kampmoralen, det styrker immunsystemert og kredsløbet. Et godt sexliv er en af de fællesnævnere hos mennesker som ældes sent

•Regelmæssig træning + 1 – 3 år – godt for kredsløb, afstressende, slankende.

•Stressreducerende teknikker + 3 år – yoga, pilates, tai-chi, en time i haven, et bad

•Humor + 10 år – virker afstressende og livs- berigende – forlængende.

•Yderligere er et stabilt blodsukker – og nok søvn meget vigtigt – ikke mindst for vægt reguleringen.

• Sådan var kosten sammensat før jordbrugsrevolutionen:

Mange forskellige planter indgik i kosten, inklusive nødder, bær, frugt, grøntsager, bælgfrugter, honning og urter med en rig mangfoldighed af plantekemikalier.

Kosten var rig på æg, vildt, fuglevildt, kød, fisk, skaldyr.

Da mennesket gik over til at blive fastboende jordbrugere, medførte               det markante ændringer i kosten

– bl.a pga stivelsen.

Ændrede kost-, livsstil-, livsvilkår og motionsvaner

– giver andre mennesker og andre sundhedsproblemer !

“Lad maden være din medicin og

lad din medicin være din mad”

eller

“Lad dit køkken være dit apotek og

lad din mad være din medicin”

(frit fra Hippokrates)

Fem års EU‐forskning har fundet flere vitaminer, antioxidanter og flerumættede fedtsyrer, samt

færre tungmetaller i økologiske fødevarer end i ikke‐økologiske.

Kilde: Nyheder fra Økologisk Landsforening ‐ 20. maj 2009

FAKTA OM ØKOLOGI:

– Hver gang du putter én liter økologisk mælk i indkøbskurven, skåner du 200 liter grundvand for mødet med pesticider.

SYRE – BASE – BALANCEN

Ifølge Ragner Berg er både baser og syrer nødvendige for stofskiftet.

Han mente, at en mere basisk kost gør os raske og mere modstandsdygtige overfor sygdomme, og at en sådan kost også har en lægende effekt på mange sygdomme. Samt forebygger alderdom.

Men kroppen har sværere ved at komme af med et overskud af syre end med et overskud af base.

Kosten bør derfor indeholde tilstrækkelige mængder af fødevarer, som giver overskud af base – det vil sige grøntsager, frugt og kartofler.

•Overskud af syre nedbryder knogler- og led.

•Base bibeholder styrken i muskler, knogler og led

•Overskud af syre kommer fra for meget: kød, fisk, fjerkræ, ost, brød, sukker, kaffe og stimulanser.

•Base kommer fra: grøntsager, lidt frugt, bær, urte-téer.  Frisk luft og motion samt søvn.

Ragner Bergs påstand er, at

for mange fødevarer, som giver overskud af syre

(fx. kød, ost, fisk og bælgfrugter),

gør, at kroppen bliver tvunget til at låne af sin egen “mineral- bank” = knoglerne.

De fleste mennesker lever af en kost, som er mere syredannende end basedannende.

En sund kost sammensat efter Ragner Bergs syre-base teori kunne se således ud. (1932)

Morgenmaden: kunne bestå af en portion hirsegrød, kogt på vand, suppléret med et til to stykker banan eller pære samt 5 mandler og eventuelt 1 dl. mælk eller sojamælk.

Frokosten: kan bestå af to stykker brød med pålæg af vegetariske postejer, eller lidt lyst kød af fisk og fjerkræ suppleret med op til fire forskellige grøntsager, gerne rå.

Aftensmaden: kan bestå af to til tre kartofler med 4 stykker grøntsager, både rå og let kogte samt 100 gram kogt fisk eller fjerkræ eller en vegetarisk postej.

Som mellemmåltid: kan man spise en riskiks eller 1 stykke knækbrød med lidt mager hytteost suppléret med et til to stykker frisk frugt eller grøntsager.

Alle råvarer bør være økologiske.

Husk at drikke en liter urte-te, eksempelvis Base-te og en liter kogt vand dagligt.

Undgå, eller begræns:

• Rødt kød, hvidt brød,

• Kaffe, almindelig te, kakao,

• Sodavand, cola,

• Øl, vin, spiritus,

• Sukker, marmelade, kager og slik som f. eks.:                                           vingummi, chokolade, lakrids m.m.

Det er vigtigt at drikke 1 1/2 til 2 liter væske om dagen i form af vand og urte-te.

Eksempelvis kan man drikke en liter vand og en liter urte-te, universal te.

Væsken er vigtig, fordi den bruges til at bringe næringsstofferne rundt i kroppen og hjælper med at rense nyrerne og dermed den daglige udrensning  af et eventuelt syreoverskud.

Men væskebehovet kan ikke dækkes af alkohol, kaffe, te, cola og sodavand, tværtimod.

Undgå føde der stresser fordøjelsen, det forbruger for meget af energi, og skaber syredannelse.

At spise en kost der ikke stresser blodets buffer- system, er af største vigtighed for helsen.

Protein- og stivelses rig kost metaboliserer til acid / syre substancer.

Grøntsager og frugt metaboliserer til alkaline bicarbonates / base.

Blodsukkerbalancen påvirkes af det, du spiser.

Søde, raffinerede kulhydrater og for meget stivelse får blodsukkeret til at stige

Bugspytkirtlen øger sin produktion af insulin for at få blodsukkerniveauet ned igen

Insulin lagrer fedt

Så derfor…

Spiser du for mange hurtige kulhydrater, vil din bugspytkirtel konstant producere insulin – også i fastende tilstand

Og resultatet er…

Livsstilsproblemer og overvægt.

Hvad er insulinresistens?

• Det er når vi spiser sød og stivelsesholdig mad, så producerer kroppen meget insulin for at gøre sukkeret tilgængeligt for cellerne.

• Men cellerne kan slet ikke aftage sukker i de enorme mængder, så de begynder at hæve deres niveau for hvornår de benytter sig af sukkeret og insulinen.

• Derfor er der unormalt meget insulin i kroppen, og insulin fungerer som et væksthormon:

• Kroppen vokser:

• Vi bliver både højere, tykkere.

• Går tidligere i pubertet.

• Vi får bumser og menstruationsforstyrrelser.

• Bliver skaldede, nærsynede og impotente.

Insulinresistens er årsag til:

Inflammation:

Overvægt

Forhøjet blodtryk

Forhøjet kolesteroltal

Hjerte- karlidelser

Blodsukkerubalancer

Diabetes – Type 2

For tidlig aldring

Gigt

Reumatisme

Kræft

Hormonforstyrrelser hos kvinder – eks.:

Barnløshed

Polycystisk ovariesyndrom

Endometriose

Fibromer

PMS

Skægvækst

Dybere stemme

Hormonforstyrrelser hos mænd – eks.:

Prostata besvær og impotens

•  Gennemgå 1-2 gange årligt en udrensning af 2-3 måneders varighed med eksempelvis Gyldenris-te, Venustorn-te eller Ipé Roxo te. – eller Phytomin Toxiform, eller Tetra Cleanse

•  Sørg for hvile og søvn, frisk luft, vand og lys,

samt jævnlig motion og korrekt arbejdsstilling.

•  Drik en universal-urte-te, eks. Basis-te

i stedet for almindelig te og kaffe.

•  Vær opmærksom på, at tarmfunktionen skal /

bør fungere dagligt.

–       OBS.: Mælkesyrebakterier / Probiotika.

Kemiske stoffer styrker ikke  immunforsvaret.

Giver ikke øget energi niveau.

Styrker ikke livsglæden.

Mangelsymptomer på kemiske stoffer og medicin, findes ikke !

Alle miljøgifte har deres skadelige virkning p.g.a. de frie radikaler.

Diskussion om giftige kosttilskud:

Undersøgelser på kosttilskud, brugt rigtigt, er ikke giftige.

Eks. har man undersøgt Selen, det viste sig, at organisk selen kunne tåles helt til 1.000 mcg.  – 10 x dgl. dosis.

Til forskel kan håndkøbsmedicin, eks.: Panodil, give forgiftning ved allerede 3 stk dgl. og 10 er dødelig ?

Forebygge frem for at helbrede – frem for først at gøre noget, når det er gået galt.

Forskel på filosofien, er:

– konventionel medicin venter på at noget skal gå galt, og derefter prøver at undertrygge symptomerne med kemisk medicin, som er ukendt for kroppen.

– forebyggende ernæring er mere normalt for kroppen og mere holistisk, da den bruger forbindelser kroppen kender og godtager.

Der er klar enighed om at kosten som forebygger hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og fedme, alle er ens – med andre ord:

– vi bør spise mere frugt, grøntsager, fuldkorn, nødder, bønner og bælgfrugter; og mindre mættet fedt, sukker, stivelse og salt.

I tillæg til dette – nogle gode underbyggende kosttilskud.

Hvis din bil ikke vedligeholdes – hvad så ?

– den strejker – går måske i stykker ?

Det samme gør menneskene !

Lægebehandling af for højt kolesterol.

Diæt & motion

Statin: mindsker mængden  af kolesterol dannet i leveren

Statiner har bivirkninger:

Statiner = kolesterol  sænkende medicin.

Bl.a. muskeltræthed, hjerne-   træthed, oxidation af blod, impotens.

• Spis gerne æg.

• Blødkogt – bedst

• Porcheret – næstbest

• Spejlæg – tredje bedst

• alt andet tilberedning af æg, er  dårligt !

• Æg indeholder  lecithin – tåler ikke varme.

Sundhedsfremmende tiltag:

• Coenzym Q 10 er vigtig ved hjertesygdomme,  og i særlig grad ved brug af statiner.

• OBS: Statiner hæmmer enzymet: HMG-Co reductase, som også er nødvendig i syntesen af Co enzym Q 10.

• Coenzym Q 10 ( 30 mg x 3) nedsætter blodtrykket

•  Hvidløg beskytter kredsløbet ved brug af statiner  – og hæmmer forkalkninger

• D-vitamin – 100 – 200 mcg. Beskytter kredsløbet.

• 2 x 400 mg Niacin-acid (B3-Vit.) Hæmmer- lipoprotein (a)

Efter som vi bliver ældre, bliver vi mindre effektive når det gælder om at optage eller producere de næringsstoffer vi behøver.

Derfor er det nødvendigt at indtage kosttillskud – eks. ekstra:

– D-vitamin

– Q-10

– Fiskeolie – kapsler

– multi-vitamin-mineral tilskud

– urtetilskud

– probiotica / mælkesyrebakterier

Udgangspunktet i helseomsorg er en komplet række af alle vitaminer og mineraler og andre mikronæringsstoffer. Sammen skaffer de et antioxidantværn / forsvar, styrker immunforsvaret og støtter kroppens egen genopbygnings-mekanismer.

Ledende eksperter på verdensplan er nu enige:

– Kosttilskud er nødvendig for at sammensætte en velafbalanceret ernæringsplan.

Sammen med sund ernæring.
Det er ikke fanatisme  at være konsekvent!

Spis en sund og varieret kost bestående af:

-Proteiner:

Fisk, fjerkræ, æg, bælgplanter, kød, surmælk, mandler og nødder.

-Fedtstoffer:

Fisk, planteolier, avocado, nødder og kerner, kokos, smør.

-Kulhydrater:

Grøntsager, frugt og bær.

-Undgå eller spis sparsomt stivelse:

Brød, pasta, ris og kartofler.

Undgå hvidt brød og sukker !
Spis små, men hyppige måltider !

»New Nordic Diet«.

Hvad skal en ny nordisk kost bestå af?

• Lokale bær og frugter.

• Grøntsager som spidskål, gulerødder, broccoli og blomkål.

– det som trives i et nordligt klima.

• Fisk fra de lokale have.

• Kød fra vildt som rådyr, hare, gæs, ænder og fasan.

Kød fra (fritgående) køer, får og geder.

• Sunde planteolier, f.eks. rapsolie, der modsat olivenolie

kan dyrkes i Norden og indeholder masser af de sunde

omega 3-fedtsyrer.

• Korn som rug, havre og byg, der faktisk har bedre

vækstvilkår i Norden end den udbredte hvede.

I dag bruges det meste havre og byg som dyrefoder.

(Kilde: Elling Bere)

I Walter Willetts alternative kosttrekant  -The Healthy Eating Pyramid –

ligger kalorierige, men sundhedsfremmende fedtstoffer fra planter eksempelvis i bunden som en afgørende del af basis kosten, sammen med motion i øvrigt.

Kartofler, hvidt brød og andre stivelsesprodukter

er derimod næsten bandlyst i den daglige diæt.

Til sammenligning anbefaler de nuværende 8 danske kostråd os at spise rigeligt med brød og gryn samt pasta, ris eller kartofler hver dag.

Fedt frarådes uanset om det er mættet eller umættet.

Kostplan for en dag:

400 – 600 gram grøntsager:

højst 1/2 del eller 1/3 del af den samlede mængde grøntsager bør være fra rodgrøntsagerne.

Samt masser af krydderurter.

200 gram frugt: – obs. ikke for meget frugt i starten !

dog ikke for meget banan, på grund af stivelse.

50 – 100 gram mørke bær:

friske eller evt. frosne. (brombær, blåbær, solbær, tranebær, hindbær, jordbær, hyben).

4 – 5 spsk. nødder og frø:

hassel-, jord-, vald- macademia- caschew- og paranødder, kokos og mandler.

Hørfrø, græskarkerner, pinjekerner, solsikkefrø, sesamfrø. Frøene tåles af nøddeallergikere.

400 – 600 gram proteinrige fødeemner:

fisk, fjerkræ, æg, kalv, lam, ged, vildt, tofu, bælgplanter.

Samt protein pulver – Valleprotein.

2 1/2 – 4 dl. mælk:

Surmælks- eller plantemælksprodukter u/sukker.

Og evt. oste som hytteost, fromage frais, græsk yoghurt,

feta, cheddar, emmentaler, gouda eller økologiske oste.

1-2 dl. korn eller 1-2 skiver brød – uden, eller lidt i starten !

ris (div.) quinoa, eller rugbrød, speltbrød, Ezekielsbrød.

2 x 2 spsk. Olie:

Olivenolie, hørfrøolie og andre planteolier, eks. blandingssorter

+ kosttilskud:

af fuldt dækkende vitaminer, mineraler, fedtsyrer samt urter og sukkerstoffer.

14 sundhedsråd.

1.    Spis et varieret udvalg af ferske, hele madvarer
2.    Spise mere fisk, særlig koldvands fisk                                                             (laks, ørred, helleflynder, makrel, osv.)
3.    Spise kød fra dyr, som er fodret ved græsning, samt vildt
4.    Spis rigeligt af farvede grøntsager                                                (peberfrugter, gulerødder, kål, tomat, osv.)
5.    Brug krydderurter og urter til at sætte smag til maden
6.    Brug jomfruolivenolie til madlavning                                                                (vi tilføjer: kokosolie, smør)
7.    Lær hvilke madvarer du er allergisk over for og undgå dem
8.    Undgå almindelige raffinerede olier til stegning
9.    Undgå eller begræns kraftigt brugen af alle raffinerede sukkerarter
10.  Undgå eller begræns indtaget af raffinerede kornprodukter
11.  Begræns indtaget af mælkeprodukter                                              (undtagen A-38, A-KULTUR + andre mælkesyregærede produkter)
12.  Spis gerne nødder og frø som mellemmåltid
13.  Drik vand, når du er tørstig
14.  Køb økologisk dyrket mad når muligheden foreligger

Spis eksempelvis:

Morgen:

Smoothie:

2 dl. surmælk – og / eller plantemælk:

Eks: 1 dl. A-38 / Cultura natural / A-KULTUR

+ 1 dl. sojamælk/rismælk/havremælk

+2-3 spsk. valleprotein og/eller ærteprotein/ sojaprotein

+2-4 spsk. knuste hørfrø, græskarkerner, mandler.

+1 spsk. kokosfedt/ rød palme olie

+1 spsk. Lecithin granulat

+1 mål. Taraxacum radix-, hyben-, greens pulver.

+4 spsk. Mørke bær, Aroniasaft, Açaisaft

+1 stk. Frugt

Ovenstående blendes, derefter tilsættes:

1 spsk. olie – blandingsolie – eks. EPA-GLA+ liquid

Spises med ske eller drikkes slurkevis / spytblandes..                                                             – tilsættes evt. ½ – 1 stk kanel

Eller:

Morgen:

1-2  blødkogte æg + 100 gram kalkun / kylling el. tofu.

+ råkost af 1-2 stk. frugt eller grønt.

+ 1 spsk. Olie – blandingsolie – eks. EPA-GLA+ liquid

+ evt. 1 spsk. græskarkerner.

+ evt. efter 2-4 uger:

1 stk. groft brød med peanut butter/ kokosfedt.

Eller:

2 1/2 dl. surmælk/græsk yoghurt / fromage frais.

+ 1 stk. frugt og lidt mørke bær.

+ 3-4 spsk. friskkværnede mandler, kerner eller frø.

+ 1 spsk. Olie – blandingsolie – eks. EPA-GLA+ liquid

+ evt. efter 2-4 uger: 3 spsk. fuldkorns havreflager / müsli eller: Den flade maves grød. Betaglucare (Havre)

evt. efter 2-4 uger:

Morgen:

1-2 dl “Den flade maves grød”

+ 1 stk. frugt.

+ 1 spsk. Kokos- eller palmefedt/olie – eller smør

+ 1 spsk. blandingsolie – eks.: EPA-GLA+ liquid

+ evt. 1 spsk. græskarkerner.

+ 2 1/2 dl. soyamælk / rismælk / plantemælk.

+ evt ekstra kanel

Mellemmåltider:

1 stk frugt / grønt + 5-10 mandler / macademianødder

Frokost:

2-3 stk. grøntsager og salat

samt krydderurter

+ 1-2 spsk. olivenolie + urter

+ 80-100 gr. fisk, fjerkræ,

kalv, lam, humus, tofu, æg

+ avocado

+ evt. papaya, ananas, mango, kiwi

Efter 2-4 uger:

+ evt. stk. rugbrød med smør / 1 spsk. kokosfedt

Mellemmåltid:

+ avocado

+ bladselleri

+ hytteost / rejer

+ græskarkerner

+ olietilberedte tomater

+  evt. papaya, ananas, mango, kiwi

Aften:

2-3 stk grøntsager + salat

+ Krydderurter

+ Hvidløg, ingefær, chili, gurkemeje, peberrod.

+ 2 spsk. olivenolie

+ 1-2 spsk. kokosfedt/smør

+ 125 – 150 gram lyst kød, fisk,

fjerkræ, tofu, bælgplanter.

+ evt. efter 2-4 uger: 1-2 dl ris + quinoa

Evt. senere aften – ikke senere end kl 20.00 – og bedst at undgå:

1-2 dl. mørke bær

+ 5-10 mandler + græskarkerner – (Mandelmix)

+ 1-2 spsk. creme fraiche / fløde / soyafløde / 1 spsk. kokosfedt

+ 40 gr. mørk chokolade

”Mandelmix” – med masser af naturlige antioxidanter.

Bland i et stort gl. syltetøjsglas:

•500 gram mandler, nødder, græskarkerner.

•300 gram tørrede rosiner, tranebær

•3 spsk. økologisk chokolade /kakao pulv.

•2 tsk. knust kanel

•1 tsk. knust chili

•1 tsk. knuste fennikelfrø

Ryst ingredienserne sammen, og brug  et par spsk. på 2-3 dl. frugtsalater / mellemmåltider + evt. med olie på.

Lav selv din olie blanding: 1 spsk. olivenolie m/ rosmarin, timian, oregano, grøn te. – den indehlder mange antioxidanter, og holder bedre.

Din krop holdes bedst mulig, hvis du spiser noget fra de forskellige smagstyper:

Surt-, Bittert-, Sødt-, Skarpt-, Salt.

Astringerende og antioxidante fødeemner. – specielt krydderurter- og andre urter samt grønt, frugt og bær.

Sørg for mindst 5 forskellige farver

Husk det grønne drys hver dag – til hvert hovedmåltid !

Klorofyl (planteblod) – bloddannende

Hemoglobin (menneskeblod)

• Ro- rytme- regelmæssighed

• Spis mellemmåltider 2-3 timer før

frokost og aften

og evt. 2 timer efter aftensmaden:

Kl. 06 – 08: morgenmad

Kl. 10 – 11: mellemmåltid

Kl. 12 – 13: frokost

Kl. 15 – 16: mellemmåltid

Kl. 18:   aftensmåltid

Kl. 20:  evt  mellemmåltid – ikke senere !

Spis ikke iskolde madvarer!

Drik mere vand – og te

Giftstoffer fra spisevaner, for meget kaffe og alkohol, ødelægger eller hæmmer immunsystemet.

Stofferne ophober sig dagligt i kroppen, og lymfesystemet skal udskille dem fra vores kroppe.

Ved at drikke mindst 1,5 til 2 liter rent vand dagligt, støtter du lymfesystemet i at drænere de uønskede affaldsstoffer ud af kroppen.

Dog højst 1-2 dl af gangen – eks. hvert kvarter, og ikke til maden, og ikke iskoldt.

Gerne også Grøn-te, Hvid-te – pga. Koffein – ikke efter kl 16.00

Rød-te / Rooibus-te, Urte-te. – hele dagen, og gerne efter kl 16.00, da de ikke indeholder koffein.

Alle negative undersøgelser på kosttilskud bygger på enten:
– for lidt af det enkelte næringsstof.

– lavet på ikke organiske og letoptagelige næringsstoffer.

– lavet på enkelte næringsstoffer, eks. E-  vitamin. – ikke i kompleksitet                med de andre supplerende næringsstoffer – mono-terapi – altså ikke med multi-vitamin-mineral og  fedtsyre tilskud som baggrund.

Hvem kan have gavn af kosttilskud

Er du klar over, at der på verdensplan bliver brugt flere penge på medicin, end der bliver brugt på mad?

Er vi blevet raskere af den grund?

Er du klar over, at hver 4. dødsfald er forårsaget af korrekt ordinerede lægemidler / medicin?, men bliver vi mon syge, fordi vi mangler medicin? – eller er der mon noget andet der mangler?

Kosttilskud er populært!
Ved at google kosttilskud dukker mindst end 250.000 sider op om emnet, og det giver et meget godt billede af, hvor udbredt kosttilskud er i dag.

Kosttilskud må ikke have forebyggende, lindrende, behandlende- eller virke helbredende på sygdomme. Må ikke erstatte sund ernæring.

Kosttilskud er gode sundheds fremmende tiltag – en vej til bedre sundhed – ligesom sund kost og levevis.

Naturlige kosttilskud er sikre og bivirkningsfrie, – brugt rigtigt!

Kosttilskud er nemlig ikke medicin, det er MAD, naturlig føde i koncentrat.

Kosttilskud og naturmedicin har gennem tiderne været meget vigtige, og anvendt for at fremme folkesundheden.

Det er ganske særlige befolkningsgrupper, der har brug for kosttilskud:

Aller der spiser jævnligt grill-, burger-, og kioskmad og færdigretter

Personer der er jævnligt på slankekur

Alle med meget lav eller stor kropsvægt

Kvinder der spiser P-piller eller andre hormon tilskud

Kvinder der lider af PMS + ved kraftige menstruationsblødninger

Kvinder i den fødedygtige alder, der har jernmangel pga. kraftig menstruationer, har brug for jerntilskud. Det gælder også de sidste tre måneder af graviditetenKvinder, der vil være gravide, samt gravide i de første 12 uger af graviditeten, anbefales tilskud af folinsyre

Kvinder, der er gravide eller ammer

Spædbørn anbefales et tilskud af D-vitamin og jern efter aftale med læge og sundhedsplejerske

Folk der spiser meget ensidigt, eller meget kræsne børn

Børn og unge i kraftig vækst

Personer der lige er blevet opereret

Alle der er stressede, eller arbejder meget under stress

Alle der er udsættes for miljøbelastninger på arbejde- eller i byer

Kvinder og piger, der er tilslørede og derfor ikke får sollys nok på huden anbefales tilskud af D-vitamin

Kvinder i overgangsalderen og specielt efter

Kvinder der ønsker at styrke sine knogler

Småt spisende ældre, eller med dårlig appetit

Ældre over 65 år anbefales tilskud af D-vitamin

Mennesker der spiser medicin – efter ulykker, operationer – eller ved kronisk sygdom

Stofmisbrugere – stimulanser som alkohol, kaffe, tobak, narko.

Vegetarer skal være opmærksom på D-vitamin, selen og B12 vit.

Idrætsudøvere

Hvis man arbejder i et meget varmt miljø

Personer med tørre slimhinder i øjne, mund, læber, skede, – tør hud

Hvad er frie radikaler, og hvad angribes af de frie radikaler?

Frie (Ilt) radikaler

•Frie radikaler er kemisk ustabile molekyler.

•Disse skaber oxidering, som er en voldsom proces.

¨Kemisk set: afgivelse af en elektron

¨Kan ske ved reaktion med oxygen (O – ilt), men kan også ske uden oxygen

Det modsatte af oxidation hedder reduktion.

Ved reduktion optages en elektron.

Processer, hvor der hhv. afgives og optages elektroner, kaldes redox-processer

–       rust skabes for eksempel, når jern oxideres.

Hvad kan ruste / oxidere:

Jern, biler, kobber, sølv mm.

Æbler, avocado,

Smør, olie, fedt mm.

Menneskets celler:

Vi får rynker i ansigtet af for meget sol.

Denham Harman, M.D., Ph.D. fra University of Nebraska regnes for grundlæggeren af aldringsteorien om de frie radikaler

Han mener at de forstyrrelser vi forbinder med aldring inkl. cancer og arterie- forhærdning ikke er et resultat af tidens gang

Han mener at de skyldes en nedbrydning af nucleinsyre (DNA og RNA) proteiner og cellestrukturer pga. frie radikaler.

Faktorer der øger dannelsen af frie radikaler

Tobak (en cigaret udløser 10 i 12. fri-radikal-reaktioner)

Store depoter af hæm-jern

Alkohol

Kemikalier

Toxiske metaller (eks. Pb, Hg, Cd, Pl)

Tilsætningsstoffer(ex. Nitrit)

Trans-fede syrer (ex. Margarine) – vi spise 14 kg pr år

Medicin (ex. Kemoterapeutika, steroider, paracetamol)

Infektioner (Inflammatorisk leukocytose)

Radioaktiv stråling

Psykisk stress(katekolamin-accelereret passage af respirationskæden => hæmmet ATP produktion)

Overdreven fysisk træning (ex. Iron-man, marathon, elite-soldat)

Kilde: Månedsskr Prakt Lægegern 2000; 78: side 775-81

Når kroppen ruster:

Øges risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme.

Et antioxidant er et kemisk stof, der modvirker iltning af celler.

Virker som cellernes bodyguards.

Frie radikaler medfører:

Lavere stofskifte

Vægtstigning

Hurtigere aldring både ind- og udvendigt

Spis mad med antioxidanter

Drik dagligt urte-te, også med friske urter

Undgå branket mad

Stop med at ryge

Spis økologisk

Motioner

Sov mellem 7 – 9 timer hver nat

Spis 5 farver på tallerken og husk det grønne drys:

persille, purløg, karse, dild.

Hvidløg, ingefær, gurkemeje og alle andre krydderier

Grøn-te

Vindruekerne ekstrakt (druer)

Adaptogene urter:  Rosenrod, Russiskrod, Schizandra.

Kan antioxidantkapaciteten måles?

Det måles ud fra ORAC – Oxygen Radical Absorbance Capacity

ORAC er ved 6 stk frugt / grønt om dagen ca. 1.200

ORAC er ved en almindelig multivitamin < 100

ORAC er ved 100 gr mørk chokolade > 3.000

ORAC er ved 1 kop grøn te / Rooibus te > 1.200

Anbefalet ORAC dagligt, er >5000/dag

Måles både for fødevarer, tilskud og blod.

Myten om kosttilskuds standardplaner for raske mennesker.

Det er en myte, at man får, hvad man har brug for af vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer, hvis blot man spiser en normal sund varieret kost.

Moderne stressende livsstil og miljøforurening har gjort problemet værre ved at øge kroppens behov for vitaminer, mineraler og andre ernæringsbestanddele.

Kroppen lærer til en vis grad at klare sig med det forhåndenværende, men med tiden vil der opstå symptomer og sygdom – ubalance, der skyldes, at grundlæggende ernæringsmæssige behov ikke opfyldes.

Uden at kosttilskud skal erstatte sund mad, vil det være muligt at komme mange sundhedsproblemer i forkøbet !

I det ansete amerikanske lægetidskrift JAMA er en gennemgang af 150 videnskabelige undersøgelser endt med at konkludere en stærk evidens fra velkontrollerede kliniske forsøg, at alle voksne bør tage et tilskud af vitaminer og mineraler.

(Fairfield KM, Fletcher RH.

Vitamins for Chronic Disease Prevention in Adults.

Scientific Review. Jama, 2002; 287:3116-3126)

Tag et basis tilskud af stærke multi-vitaminer og mineraler

+ tilskud af fedtsyrer – overvejende omega-3  – fra 2 gram

Jean Carper siger.

Gør frugt og grøntsager til den overvejende del af den dagligt kost.

Skær ned på forædlede fødemidler.

Tag vitamin- og mineraltilskud, da det er umuligt fuldstændigt at efterligne en næringsrig stenalderkost uden støtte af kosttilskud.

Tag tilskud af fiskeoliekapsler, især hvis der ikke er fisk på menuen flere gange om ugen.

Kilde: Jean Carper – Mirakel-kost til din hjerne

Husk, at Antioxidant + og mikro næringsstof tilskud, kunne give + indtil 20 år    bedre livskvalitet og liv. – eks. Vitamin  A, C, og E sammen med carotonoider, flavonoider samt mineraler som mangan, zink og selen forsinker aldringsprocessen i flere organer, bl.a. i hjerte og kredsløbet samt hjerne.  – Dette er sundheds fremmende tiltag!

•Eks.:

• -Multi-vitamin-mineral tilskud

• – fedtsyre tilskud

•2 – kalk – og magnesium + D-vitamin – knogle mineraler tilskud

•+ evt. ekstra:

• urter

• Q-10

• Adaptogene urter

• Probiotica

D-vitamin mod ’syndrom X’- og hjerte

Man går i dag ud fra, at genetiske faktorer bestemmer, om man er disponeret, mens miljøfaktorer som f.eks. kosten kan udløse syndromet.

Diabetologen Boucher fra London opstiller nu den hypotese, at mangel på D-vitamin fremmer “syndrom X”.

Dette støttes af talrige forsøg, som går længere end til at undersøge D-vitaminets – og dermed også sollysets – virkning på kalkoptagelsen (E.U.L.E. n-Spiegel 1996/H. 5/S.1-6): Jo højere D-vitaminstatus, jo bedre er insulinfølsomheden og jo højere er blodets indhold af det HDL-kolesterol.

Falder D-vitaminindholdet i blodet, stiger blodtrykket og kolesteroltallet – ligegyldigt, om der er tale om en mangelsituation eller ej.

Risikoen for hjerteinfakt er lavere i Sydeuropa end i Nordeuropa, hvor der på grund af manglede solbestråling hyppigere opstår mangel på vitaminet.

Kolesterol, blodtryk og fibrinogen er underlagt sæsonsvingninger og når et højdepunkt om vinteren, hvor der er mindst lys.

Blodsukkerspejlet er lavest om sommeren.

Risikoen for at komme til at lide af iskæmiske hjertesygdomme falder med større D-vitaminindhold hhv. ved stigende sollys.

Ligeledes knogleskørhed.

Dårlig fordøjelse

Dårlig fordøjelse med deponeringer af affaldsstoffer / slimstoffer fra indtagelse af: Kaffe, sukker, hvidt mel, medicin.

Tarmbakterier /

Mælkesyre bakterier, er meget vigtige for vores tarmsystem.

For optagelse af næringsstoffer.

Til styrkelse af immunforsvaret. 70 % af immunforsvaret sidder i tarmen

Tarmbakterierne forskydes af: antibiotika, penicillin, gigt- og andre medicin.

Dårlig ernæring.

Betydning af fysisk aktivitet for knogler, led og muskler

•opbygge og bevare styrken i knoglerne

•bibeholde styrken i musklerne

•bevare styrken og elasticiteten i ledbånd, sener og brusk

•sikre det præcise samspil mellem nerver og muskler + led, som er nødvendig for balancen og for at foretage hurtige ændringer af kroppen.

Glædesfyldt- og sjov motion                                              – styrker de selvhelbredende kræfter.

Kredsløbstræning (stakåndet)

Opbygger udholdenhed:

Rask gang

Gang på trapper

Stavgang

Langrend

Svømning, Vandaerobics

Løbebånd / cykling / Løbe på rulleskøjter – helst i det fri.

Styrketræning (10-15 gentagelser)

Styrketræning

At løfte og bære vægte

Arm bøjninger.

Rygbøjninger

Mavebøjninger

Smidighedstræning

Øger bevægeligheden i

led & strækker muskler

Yoga

Tai-chi

Pilates

Strækøvelser

De fem Tibitanere

HUSK – også hjerne gymnastik og den mentale sundhed !

Spil bridge, skak, løs ”kryds og tværs”, suduko, Go, kortspil.

Meditation. Humor, leg, dans, elskov. Sunde natur oplevelser.

Velvære – er også:

Brug af Wellness måtten

Vekselbade med start af det kolde brus, efterfølgende det varme, og slutteligt med det kolde.

Tørbørstning af din krop.

Brug af Bio-lys-dagslys pærer.

Du bliver  –  hvordan du spiser!

Franskmændende spiser lige så fedt som andre europæere og deres kolesteroltal er lige så højt.

Alligevel dør de sjældnere af  hjertekarsygdomme, og de har det laveste BMI i Europa.

Det er fordi franskmændene har en kultur omkring maden, mener Claude Fischler.

De diskuterer kvaliten, duften og smagen.

De er optaget af, hvilke råvarer, der er sæson for, og hvordan måltidet er tilberedt og ikke af næringsværdien og mængden af mad, som f.eks. amerikanerne er det.

Sundhed fremmes nemlig ikke af måltider, der          focus på næringsværdi, men af måltider, der glæder smagsløgene, spises i selskab med          andre og følger bestemte ritualer, siger han.  – værd at tænke på!

Et sundt liv i balance:

Med en flot udstråling..- ..indefra og ud!

Et friskere liv – foryngende livsstil
– selvansvarlighed!

Sørg for i det daglige:

* Glæde
* Et godt stress beredskab
* Kosttilskud
* En fornuftig økonomi
* Moderat motion
* Tilstrækkelig søvn
* Luft og vand af god kvalitet
* Sol
* Humor
* Frihed
* Positive holdninger
* Sund økologisk mad
* Sunde relationer
* Et godt kærlighedsliv

Sundhed.

•Den kraft i vor underbevidsthed, der bevirker, at vi bliver syge,                            er den samme, som gør os raske.

•Det gælder for os blot om at lære at skifte sporet.

Alfred Bramsen, Læge

Opmærksomhed

I dag er første dag i resten af dit liv!

Lad dig lede af kærlighed i alt hvad du gør. Den er universets største kraft

Det, du giver opmærksomhed, vokser!

Det, du ignorerer, visner!

Husk at plante en blomst i dine fodspor!

Speak Your Mind

*