Problemer med vandladningen ?
Indianernes savpalme kan hjælpe mænd, der lider af vandladningsproblemer
Savpalme og klapperslanger
I Florida’s sumpe, i høj luftfugtighed og under bagende sol vokser savpalmen. Savpalme er en meget udbredt vækst i hele Florida; dens blade sidder samlede som en vifte og har masser af små savtakker, deraf navnet. Savpalmen er en meget hårdfør plante, den kan tåle tørke, tropiske regnskyl og at blive brændt af med mellemrum. Den blomstrer i juni og straks efter blomstringen dannes de grønne bær. Bærrene sidder i en stor klase og ligner oliven i størrelse og facon. Høsten starter for det meste midt i august og løber 4 – 6 uger hvor høstarbejderne står i bagende sol og plukker bær. Selv i den voldsomme varme og ekstremt høje luftfugtighed er arbejderne godt beskyttede med lange tykke ærmer og kraftige støvler. Det første for ikke at skære sig på savpalmens skarpe blade og det sidste fordi der er masser af klapperslanger i vildnisset, hvor bærrene høstes.
Vi besøger Michael Huffman, ejer af Plantation Medicinal og med mange års erfaring i økologisk dyrkning af savpalmer. Michael Huffman bor i det centrale Florida og efter at have passeret utallige appelsin- og citronmarker, hvor frugterne hænger tungt på træerne, kommer vi ud i mere barskt og vildt terræn. Så langt øjet rækker er der savpalmer og kratbevoksning. Michael Huffman leverer økologiske savpalmebær til fremstilling af A. Vogels Prostasan og fortæller om den store efterspørgsel som også er i USA. Mange mænd foretrækker, at bruge savpalme medicin mod vandladningsproblemer, idet det er meget blidere og ligeså effektivt som kemiske mediciner.
Da vi senere følges med Michael Huffman ud i plantagen kommer vores 4 hjulstrækker til sin ret og respekten for de mennesker som høster savpalmen vokser. Her er ingen veje; alt er fuldstændig sammengroet og det visne og sammengroede krat som omgiver savpalmerne gemmer på mange forskellige overraskelser, hvoraf klapperslanger kun er en af dem. På Michaels opfordring parkerer vi bilen og bevæger os ud i varmen, fugtigheden og det vildsomme terræn til fods. Alt imens vi baner os vej, ser vi os meget grundigt for, før vi træder på jorden, foruden klapperslanger er der mange andre slanger og sorte bjørne, som gerne spiser savpalmebær. Hjortevildtet er også glade for savpalmebærrene på grund af deres høje næringsindhold og det betyder, at Floridas panter også jager her !
Michael fortæller engageret om savpalmen og dens botanik, viser os de store frøstande som senere skal bære de mange bær og vi ser tydeligt, at der er tale om sunde og stærke planter, som bærer megen frugt.
Savpalme og mænds vandladningsproblemer
Savpalmens bær er eftertragtede af mennesker på grund af deres høje indhold af fedtsyrer; fedtsyrer som regulerer mandens hormoner og dermed afhjælper problemer med en forstørret prostatakirtel.
Når mænd bliver ældre, sker der ofte det, at deres hormonsystem, ligesom kvinders, kommer lidt ud af balance. En ung mand på 30 har en prostatakirtel på omkring 20 gram; den ligger placeret rundt om urinrøret som en lille valnød. Når manden bliver omkring de 40 vil hans hormoner påvirke kirtlen som langsomt men sikkert vil vokse og efterhånden klemme urinrøret mere og mere sammen.
Det kan betyde problemer med vandladningen; både i løbet af dagen, men også om natten. Det bliver sværere og sværere at starte vandladningen, strålen mister sin kraft og ofte vil der også være efterdryp. Om natten skal manden ofte op at for at lade vandet; til forstyrrelse for både ham selv og hans kone. Desværre er det en fremadskridende proces som ikke stopper op, medmindre man gør noget ved det. Tilbage i tiden kendte man kun en helbredelsesmetode; manden blev kastreret og det var så det. Grunden til, at en kastration hjælper, er at det forstyrrende hormon (DHT) produceres i testiklerne. Heldigvis er det ikke sådan længere; i dag kan man neutraliseres DHT, uden at gå så drastisk til værks.
Kort symptomerne ved forstørret prostata:
Symptomer på en forstørret prostata:
Hyppige vandladninger
Svag stråle
Efterdryp
Natlige vandladninger
Vanskeligheder med at starte vandladningen.
Kort om savpalmen.
Hvordan virker savpalme ?
Den proces som bevirker vækst i prostata styres af det mandlige kønshormon testosteron. Testosteron omdannes til di-hydro-testosteron (DHT) og det er dette stof som får prostatakirtlen til at vokse. Savpalme er rig på fedtsyrer og disse fedtsyrer hæmmer omdannelsen af testosteron til DHT.
Savpalmen virker på godartet prostatavækst og man bør altid sikre sig, at væksten er godartet. Dette kan lade sig gøre via en enkel lægeundersøgelse.
Savpalme og Seminoler.
Savpalme bærrene var tidligere almindelig kost for Seminole indianerne i Floridas sumpe. Seminolerne blev deporteret til Florida af de amerikanske myndigheder og blev lovet land at bo på. Men som så ofte før i historien stod virkeligheden ikke mål med løfterne og seminolerne gjorde oprør. Under ledelse af høvding Osceola flygtede de ud i sumpen og måtte lære sig hvordan man overlever der, bl.a. hvilke ting der kan spises. Her viste det sig ,at savpalmebær var en utrolig vigtig næringskilde for både dyr og mennesker; deres næringsværdi er meget høj. At den også har medicinsk virkning blev hurtigt tydeligt for Seminolerne der brugte den til mange formål, bl.a. vandladningsproblemer.
Under et besøg hos Seminolerne fortalte en af de unge indianere mig, at friske savpalmebær smager præcist som kakerlakker – hvordan de så smager ved jeg endnu ikke, men lækkert er det nok ikke !
Savpalme i et naturlægemiddel.
Prostasan er et naturlægemiddel til behandling af godartet prostataforstørrelse.
Prostasan er fremstillet af Bioforce AG på basis af økologiske bær dyrket på Plantation Medicinal i Florida.
Speak Your Mind