Der findes flere urter og planter, som har en positiv effekt, når det gælder forebyggelse og behandling af kræft. Disse planter modvirker mitokondrieskader og øger cellernes apoptose (selvmord) ved at stimulere oxygenoptagelsen i cellerne.

Desuden kan de bidrage til at afgifte kroppen for tungmetaller og andre giftstoffer og neutralisere frie radikaler.

 

 

Frede Damgaard

 

Antioxidanter fra planter og ikke mindst urter spiller

en væsentlig rolle for helbred og aldring, bl.a. fordi de forhindrer harskning af fedtceller og derved for tidlig nedbrydning af cellerne. ”Vi er, hvad vi spiser”, hedder det, så spiser vi sundt, forbliver vi sunde og får en bedre hverdag. Det bedste er at bruge mange forskellige krydderurter og få så mange forskellige næringsstoffer som muligt. Urter, krydderier og planter kan spises friske eller tørrede i et utal af kombinationer.

 

 

KRYDDERURTER

Krydderurter indeholder mange og stærke antioxidanter, som hæmmer spredning af kræft. Det betyder, at det er vigtigt at spise godt med krydderurter hver dag, hvis man vil forebygge – eller allerede har kræft.

Specielt hvidløg, ingefær, gurkemeje, chili og timian er gunstige at få hver dag. Nogle ønsker også at supplere med kosttilskud med disse urter, hvilket er fint ved normale mængder (men som ikke må forveksles med kræftbehandling). Ønsker man at bruge urterne mere terapeutisk, som man kan med f.eks. artiskok, marietidsel og schisandra, bør man opsøge en phytoterapeut eller en læge, der arbejder med urter.

 

 

GURKEMEJE (Curcuma longa)

Gurkemeje, som blandt andet findes i karry, kan beskytte huden mod forbrænding grundet strålebehandling mod kræft. Næsten alle, som får strålebehandling, får skader som ved en solskoldning på huden. Kræftforskere på medicinsk center ved universitetet i Rochester har vist,

at stoffet curcumin, som giver gurkemejen den gule

farve, kan modvirke den betændelsesagtige reaktion,

som forbrænding giver.

Desuden virker urten beskyttende på leverceller og er

en kraftig antioxidant. Gurkemeje modvirker også ny-dannelse af blodkar i svulster, hvilket hæmmer væksten

af kræftsvulster.

 

 

HVIDLØG (ALLIUM SATIVUM)

Hvidløg er kendt viden om som en immunstimulerende plante. Hvidløg hæmmer desuden kræftcellerne i reagens-glas og i den levende organisme, og indeholder muligvis

et kræfthæmmende stof.

 

 

CAYENNE (CAPSICUM FRUCTESCENS)

Cayenne eller chili øger basalstofskiftet og cellernes forbrænding og fremmer dermed optagelsen og fordelingen af andre urters aktive indholdsstoffer.

Det har vist sig, at stoffet capsaicin i chili sætter gang i kræftcelledød ved

at angribe mitokondrierne, som er det sted i cellerne, hvor der laves energi.

 

 

INGEFÆR (ZINGIBER OFFICINALIS)

Ingefær virker kvalmestillende og hæmmer inflammation. Ingefær fremmer desuden optagelsen af andre urter.

 

 

SCHISANDRA CHINENSIS

Schisandra øger syntesen af antioxidanten glutation, beskytter leverceller

mod frie radikaler, øger leverens afgiftningskapacitet og fremmer udskil-lelsen af kræftfremkaldende stoffer fra leveren. Schisandra virker desuden som et adaptogen,

noget som kan betyde, at modstandskraften mod stress

og sygdomme øges.

 

 

MARIETIDSEL (SILYBUM MARIANUM)

Marietidsel er en af de vigtigste afgiftningsurter. Den beskytter leveren mod forgiftningsskader og regenererer leverceller samt øger afgiftningskapaciteten over for alkohol, tungmetaller, miljøgifte og medicin. Marietidsel øger også produktionen af den tidligere nævnte antioxidant, glutation. Marietidsel har en positiv effekt på leverkræft, kræft i prostata, colon, hud, blære og lunger.

Det aktive stof silibinin, som er udvundet af marietidsel, har vist en klar evne til at hæmme væksten af flere forskellige leverkræfttyper. Silibinin har vist sig at kunne hæmme celledeling og spredning og positivt påvirke den genetiske struktur i de kræftramte cellers DNA.

Sådan set har marietidsel virkning på de mest grundliggende processer i udviklingen af kræft.

 

 

ARTISKOK (CYNARA SCOLYMUS)

Artiskokken er en speciel plante. Allerede i det gamle Ægypten, blev der dyrket flere sorter, og den var højt elsket som tilbehør. I det 15. århundrede bragte araberne planten til Spanien, og derfra bredte den sig videre i Europa. Dyrkningen foregår hovedsagelig ved middelhavslandene, men også i de varmeste områder i Tyskland og ved Atlanterhavskysten.

Det er specielt artiskokkens blade, som bliver brugt i natur-medicinen.

Artiskokkens indholdsstof cynarin beskytter levercellerne mod oxidering og forgiftning, som kan føre til udvikling af sygdom.

Planten øger også udskillelsen af galde og reducerer blodfedt, herunder triglycerider. Dette er en værdifuld egenskab i vor tid, hvor fedtstofskifte-forstyrrelser er temmelig udbredte. Artiskok modvirker endvidere tab af glutation, som er en stærk antioxidant.

Først i nyere tid har man fundet ud af, at cynarin er artiskok-kens mest virksomme stof. I 1968 påviste videnskabsmanden T. Maros for første gang, at en fortyndet ekstrakt af blade og/eller rødder fremmer genopbygningen af leveren, og leverens udrensningsevne bliver betydelig stimuleret. På den måde er artiskokkens indholdsstof cynarin et supplement til rødbedens betain, et stærkt leverrensende stof, som også er en antioxidant.

Groft sagt kan man sige det således: Betainet opløser stoffer i leveren, mens cynarinet bidrager til optagelse af værdifulde stoffer. Foruden cynarinets virkning på leveren, kommer stoffets positive effekt, når det drejer sig om at modvirke ophobning af galde, noget videnskabsmanden og biokemi-keren H. Dierel beskrev i 1972.

Smerter dæmpes og kvalme, opkastninger og trykkende fornemmelser i maven kan aftage allerede få timer efter, at man har indtaget artiskokekstrakt.

Da artiskokken virker på både galde og lever, har den en særstilling blandt de helbredende planter.