25. April 2024

Mange danskere får for lidt D-vitamin.

Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin giver rachitis hos børn og at det hos ældre giver osteoporose/knogleskørhed.

I de senere år har man fundet ud af, at D-vitamin er vigtig for mange andre funktioner, blandt andet immunforsvaret.

Der er undersøgelser, der viser, at D-vitaminmangel har betydning for udviklingen af en række autoimmune sygdomme som type 1 diabetes, psoriasis, multipel / dissemineret sklerose og osteoartritis  samt visse typer kræft.

Der er tillige undersøgelser, der tyder på, at D-vitamin har betydning for blodtrykket.                                                                     Det er derfor vigtigt, at få tilstrækkeligt med D-vitamin. Dette skal svare til, hvad man får i troperne gennem sollys.

Man fulgte i en udmærket undersøgelse 2016 sunde kvinder i alderen 45-58 år I over 2,5 år med hensyn til D-vitamin.

Her målte man D-vitamin niveauet i blodet.

Man fandt en klar variation over året, med en kraftig stigning i juni og juli og faldende tendens frem til januar og en næsten konstant lav værdi frem til juni.

At koncentrationen kun stiger i juni og juli er i god overensstemmelse med andre forskeres målinger overført til danske forhold.

En sådan beregning viser, at man i Danmark praktisk talt kun får D-vitaminproduktion fra sollys i juni og juli.

Kostens tilførelse af D-vitamin er for lav, selv i forhold til anbefalet daglig tilførelse, og selvom der suppleres med et almindeligt multivitamin tilskud, er det heller ikke nok.

 

Det er ikke muligt ved solbad i Danmark at opnå nok D-vitamin.

Det kan ikke udelades, at løbende brug af solarium er i stand til at give tilstrækkeligt D-vitamin, men dette er næppe praktisk muligt og vil medføre stort tidsforbrug.

Den eneste praktiske mulighed for at opnå tilstrækkelig høje D-vitamin  koncentrationer er at hæve det daglige normalindtag i form af vitaminpiller til 100 µg/mcg pr dag.

Dette er i strid med den hidtidige frygt for overdosering.

Der er ingen veldokumenterede overdoseringer med det naturlige D3-vitamin (cholecalciferol).

Der er derfor ingen væsentlig risiko ved indtagelse af 100 µg/mcg. D3-vitamin pr. dag.

Der er imidlertid foretaget en undersøgelse af alle de tilfælde af overdosering, der har været beskrevet.

Det viser sig, at alle veldokumenterede beretninger har været ved indtag af over 1000 µg/mcg. pr. dag og kun med kunstige D2-vitamin (ergocalciferol).

Fødevarestyrrelsen har tillige nu accepteret kosttilskud med helt op 30 µg/mcg. D-vitamin dgl. Selvom der er D-vitamin i dit multi vitamin præparat bliver det ikke for meget!

Kilde

Af Karl Favrbo, civilingeniør og Vitalrådet.

Speak Your Mind

*