5. December 2021

De vigtigste kosttilskud

Der er uenighed om, hvem der har behov for kosttilskud og i hvilke doser, men de fleste fagfolk er enige om, at kosttilskud kan være nyttige  i visse situationer. Et bredspektret

tilskud kan kompensere for næringsmangler i maden eller dække et for lavt indtag hos enkeltindivider, som har behov, der overstiger det normale.

Den kendte forsker Bruce Ames argumenterer for, at et multiprodukt bestående af vitaminer, mineraler og gerne forskellige urte- og planteekstrakter, kan fungere som en rimelig form for ”livsforsikring”, dersom man ikke ved nøjagtigt, hvilke mangler man har ellermåtte få i fremtiden.

Tekst af Kenn Hallstensen

Indholdet af vitaminer, mineraler og antioxidanter i kosten er sunket betydelig bare de sidste 60-80 år. Menneskets forfædre levede hovedsagelig af animalsk føde i mere end to millioner år, og flere beregninger af deres kostsammensætning har sandsynliggjort, at den var langt mere næringsrig end nutidens kost. Mens fortidsmiljøet var fri for kemiske og radioaktive forureninger, har industrialiseringen de sidste 250 år ført til forurening af mad, vand og luft med en række fremmedstoffer. Forureninger belaster organismens afgiftningskapacitet og fører til dannelse af frie radikaler, som igen kan bidrage til sygdom. Dette har øget vores behov for vitaminer, mineraler og antioxidanter. Et bredspektret kosttilskud kan delvis kompensere for ændringer i miljøet og kan siges at være en billig livsforsikring, fordi det ikke har andre bivirkninger end økonomiske. Der findes en mængde forskellige produkter at vælge imellem.

Nutidens kost er mindre næringsrig end urkosten

Genetisk set er mennesket næsten helt som vore urforfædre, som levede for mere end 10 000 år siden. Vore forfædres gener blev udviklet gennem millioner af år i samspil med naturlige madvarer som vildt, fisk og havmad, æg, nødder, bær, frugt og urter. Naturen var mere eller mindre urørt og ren, og ikke ”besudlet” af kunstgødning, sprøjtemidler, tungmetaller, radioaktivt nedfald og andre forureninger som via jord, luft og vand, akkumuleres i nærings-kæden. Dyr, fisk og fugle, som vokser op i vild tilstand, indeholder ikke bare flere vitaminer og mineraler end nutidens opdrættede dyr, de har også en bedre fordeling mellem livsvigtige fedtsyrer. Planter og frugt som vokser uden kunstgødning og sprøjtemidler, bliver mindre af vækst og indeholder som regel mindre vand, men har flere vitaminer, mineraler og sporelementer i tillæg til, at smagen bliver fyldigere og bedre. En række nyere undersøgelser fra bl.a. USA og England har vist, at indholdet af bl.a. fosfor, kalium, kalcium, magnesium, natrium, jern, kobber, riboflavin (vitamin B2 og askorbat (vitamin C) er blevet betydelig lavere i perioden 1930-2000.

Hypotesen fra forskerne fra et af studierne er, at hurtigvoksende, moderne kulturvækster ofte ikke er i stand til at optage mineraler og anden næring lige så hurtigt fra jorden eller til at danne proteiner, vitaminer og andre næringsstoffer i samme tempo ved hjælp af tilgængeligt lys. Når planterne bruger mere af sine afgrænsede ressoucer på vækst, bliver det nødvendigt

at bruge tilsvarende mindre til at danne vitaminer og andre plantekemikalier. Dette inkluderer mange stærke antioxidanter. Nutidens dyrkingsteknikker øger planternes vækt, men det er altså på ingen måde ensbetydende med flere vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Optimale mængder

Fra tid til anden hører vi kritikere hævde, at vi får flere end nok vitaminer og mineraler

via en varieret kost. Selv om næringsstofferne i en sådan kostsammensætning kan forhindre mangelsygdomme, betyder det imidlertid ikke, at vi indtager optimale mængder af sådanne næringsstoffer. Da vores urforfædre indtog flere vitaminer, mineraler og antioxidanter gennem maden, virker det logisk, at vi kan have nytte af at supplere maden med kosttilskud. Dette er også demonstreret i en række studier, blandt andet af den nu afdøde forsker Emanual Cheraskin, PhD.

Vitamin- og mineralbehovet

En anden diskussion er, om vi p.g.a. vores forurenede miljø har større totalbehov for vitami-ner, mineraler og antioxidanter end naturfolk, som har levet i økologisk balance hele deres liv. Selv om vores urforfædre må have oplevet stress i hverdagen, er belastningen en anden i vores tid. Endvidere er vi meget mere udsatte for skadelige fremmedlegemer gennem mad, vand og luft. Fremmedlegemer som kræver øget aktivitet af immunforsvaret, hvor nærings-stoffer fra mad indgår som vigtige bestanddele.

Lad ikke prisen afgøre

Se dig ikke blind på prisen, hvis du skal købe kosttilskud. Der er bl.a. stor forskel på op-tagelse og udnyttelse af næringsstoffer i de forskellige produkter, desuden er sammensæt-ningen  afgørende. Det hjælper for eksempel ikke meget, at et produkt indeholder mange forskellige vitaminer og mineraler, gerne i store mængder, hvis de går mere eller mindre ufordøjet gennem tarmkanalen og ender op i toilettet. Valget af stoffer som de forskellige vitaminer og mineraler er bundet sammen med, er én af flere faktorer, som kan være af-gørende for optagelse og udnyttelse. Forskellen i udnyttelsen af de mest brugte forbindelser er imidlertid ikke væsentlig, som for eksempel mellem sitronsyre (sitrat), aspartat metionat (aminosyrebundet), mælkesyre (laktat), glukoronsyre (glukonat), maursyre (malat) eller eddikesyre (acetat). Undersøgelser har vist, at optagelsen fra uorganiske mineralforbindelser (f.eks. magnesium- eller kalciumoksid) er lavere, hvis man har lidt mavesyre – noget som ofte er tilfældet med ældre mennesker. I sådanne tilfælde giver klorerte eller organiske mineraler bedre optagelse. Produkter som bare indeholder et eller nogle få mineraler eller er dårligt sammensat, kan føre til ubalance i kroppens totale mineralbalance. Det er derfor ofte gunstig, at produktet er mest mulig bredspektret, dvs. at de i størst mulig grad minder om naturlige madvarer sat sammen i næringsrige måltider. I denne sammenhæng hører også urte- og planteekstrakter hjemme.

Speak Your Mind

*