29. November 2021

Det søde liv – om læskedrikke og helbred

Søde læskedrikke indeholder meget sukker og andre stoffer, som virker vanedannende og nedbrydende på helbredet. Vi belyser den høje indtagelse af sødet sodavand og saft og forklarer, hvordan dette påvirker kroppen.

Tekst af Johnny Laupsa-Borge

Ifølge Social- og sundhedsdirektoratets rapport ”Udviklingen af norsk kost 2007” er sodavand, saft og søde sager de største kildet til sukker i kosten og sammenlignet med de fleste andre lande har vi et meget højt forbrug af søde læskedrikke. Undersøgelsen Ung Kost 2000 viste, at 13-årige drak 4 til 5 dl sodavand/saft dagligt, og dem, som udelukkende fik varianter med sukker i, tilførte ca. 18 kg raffineret sukker om året til kroppen bare fra disse kilder. Mængden udgjør lidt mere end ni tusinde sukkerknalde,  som ville fylde tre vaskebaljer (i en halv flaske sodavand er der ca. 50 gram sukker, hvilket svarer til 25 sukkerknalde à ca. 2 gram). Derudover indeholder sodavand blandt andet kulsyre, aroma- og farvestoffer, samt koffein og fosforsyre i coladrikke, mens kunstigt sødede læskedrikker er tilsat aspartam, acesulfam K eller andre syntetiske sødestoffer i stedet for sukker. Hvilke forældre med normale omsorgsevner ville frivilligt vælge at hælde alt dette i deres børn, hvis de havde været klar over de ernærings- og sundhedsmæssige konsekvenser på både kort og lang sigt?

Syg af sukker

Myndighederne i de nordiske lande anbefaler, at tilsat sukker ikke bør overstige ti procent af det totale energiindtag, men undersøgelser viser, at majoriteten af børn og unge får meget mere sukker, i gennemsnit 15–20 procent. I USA har man bestemt, at tilsat sukker kan udgøre op til 25 procent af energiindtaget, uden at det skal gå ud over kvaliteten af kosten som helhed. Denne grænse afspejler nok mere, det som myndigheder og industriledere er villige til at gennemføre, end hensynet til folks helbred. Selv en grænse på ti procent er altfor høj set i forhold til, hvad vi fysiologisk er blevet tilpasset til i løbet af vores biologiske udviklingshistorie.

Over hundrede helseproblemer er dokumenteret forbundet med en høj sukkerindtagelse fra sodavand, sukkervarer (slik) og andre næringsmidler med højt glykæmisk indeks, hvilket vil sige at de øger blodsukkerniveauet hurtigt og meget. Dette sukkerforbrug skaber hormonel ubalance, tapper kroppen for vitaminer og mineraler, skader proteiner i blodårerne og andre væv, svækker immunsystemet og ændrer hjernekemien. Dermed økes risikoen for blandt andet overvægt, diabetes, hjerte- og karsygdomme, kræft, knogleskørhed, reumatisme, betændelsestilstande, infektioner, hudproblemer og andre problemer som bumser, synsforstyrrelser, cyster i kvinders underliv (PCOS), strækmærker, reduceret seksualdrift og problemer under svangerskabet. Sukkerindtag bidrager også til psykiske lidelser, indlærings- og  adfærdsvanskeligheder og misbrug af rusmidler. Ingen andre landbrugsprodukter har medført så meget elendighed som raffineret, hvidt sukker, og det høje forbrug af sukkerholdige, næringsfattige læskedrikke fremstår dermed som et af vor tids mest alvorlige helbreds- og samfundsmæssige problemer.

Naturlig trang til det søde

Hangen til søde ting hænger delvis sammen med vores evolutionære forhistorie. Fra naturens side er vi programmeret til at kunne lide søde madvarer, sikkert fordi det, som smagte sødt i fortidens miljø var trygt at spise. En del planter, som smager bittert eller ubehageligt, kan være giftige, mens modne, søde frugter og bær temmelig sjældent er det. Fra fødslen af er vi også vant til den søde smag fra fostervæske og modermælk. En kost med meget sukker vil forstærke trangen til noget sødt.

Frugt og bær har et relativt højt indhold af forskellige sukkerarter, men samtidig indeholder de mange sundhedsfremmende vitaminer, mineraler, enzymer, fibre og sekundære plantestoffer. Efter at vi begyndte at raffinere råvarerne, har vi fået adgang til store mængder hvidt sukker og mel uden alle de hjælpestoffer, som er nødvendige for at frigøre energien, som sukkermolekylerne indeholder. Vi har ikke udviklet biologiske mekanismer som automatisk skelner mellem gode og dårlige kulhydratkilder, fordi raffinering af sukker er et moderne fænomen.

Da sanseapparatet er indstillet på at lede efter det søde, fristes mange til at drikke meget sodavand og spise store mængder søde sager. Forskere med en evolutionær tilnærmelse fremfører, at sukkerholdige drikke virker mindre mættende end fast føde. De hævder, at mennesket har udviklet en lavere følsomhed over for ”flydende” kalorier, fordi det ikke har været en naturlig del af ”urkosten”. Dermed får man nemt alt for meget.

Stimulerende effekt

Nogle bliver let afhængige af rent sukker, fordi det fungerer som et stimulerende stof. De skal have mere for at blive tilfredse og havner i en ond cirkel med stigende forbrug og afhængighed. Uden nok sukker kan de blive urolige, irritable eller aggressive. Over tid kan situationen ende med sukkerintolerance, hvis kroppens tilpasningsmekanismer bryder sammen.

Sukker og andre stoffer i søde læskedrikke kan på kort sigt virke mentalt stimulerende og på den måde skabe en vis afhængighed. Et studie antyder for eksempel, at gentaget indtagelse af koffein- og glukoseholdige drikkevarer øgede præferancen for disse drikkevarer frem for andre mineralvandstyper.

Dårligt humør og psykiske problemer kan også hænge sammen med en høj sukkerindtagelse. Forskning indikerer, at personer, som er i dårligt humør, har en tendens til at øke indtaget af næringsmidler med meget sukker, som stimulerer frigørelsen af endorfiner i hjernen, noget som øger følelsen af velvære. De samme undersøgelser viser, at personer som periodisk har lavt blodsukker, oftere rapporterer om dårligt humør i forhold til  dem, som har stabilt blodsukker.

Et lavt blodsukkerniveau er ofte en følge af en høj indtagelse af sukker og andre letoptagelige kulhydrater, hvilket fører til såkaldt reaktiv hypoglykæmi (hurtigt blodsukkerfald). Dette kan modvirkes ved at indtage mere sukker, og dermed skabes en ond cirkel. Et nyere studie af unge mennesker i Oslo underbygger dette. Dem, som drak og spiste meget sødt, havde oftere problemer med psykiske plager og problematisk adfærd end unge med en lavere sukkerindtagelse.

Appetitten til ”det søde liv” bestemmes også af sociokulturelle forhold. Undersøgelser indikerer, at forbruget af søde læskedrikke hos børn og unge hænger sammen med forældrenes uddannelsesniveau og drikkemønster, tilgængeligheden i hjem og skole, antal timer foran tv og computere og ikke mindst offentlighedens søgelys på madkvalitet og sundhed.

Verdensmestre i sodavandsdrikning

I de senere år har myndigheder og medier sat søgelyset på de sundhedsskadelige effekter ved en høj indtagelse af sukker og andre højglykæmiske næringsmidler. Dette er antageligt noget af årsagen til de sidste års nedgang i sukkerforbruget, hvilket blandt andet har givet sig udslag i en reduceret indtagelse af sukkerholdig sodavand og saft. Til trods for dette ligger nordmænd fortsat i spidsen blandt storkonsumenter af sodavand og saft. Hos os er mineralvand med og uden sukker den tredje almindeligste drikkevare efter kildevand og kaffe. Tal fra 2003 over forbruget af sødet og kunstig sødet sodavand viser, at Norge lå på tredje pladsen i de vestlige lande efter USA og Irland. Den samme statistik pladserede Danmark på 10., Sverige på 12. og Finland på 13. pladsen, mens Italien og Frankrig lå i bunden med under halvdelen af forbruget i Irland og Norge. Andre kilder rangerer Norge øverst i statistikken over verdens førende læskedriksnationer.

Levevilkårsundersøgelsen fra 2005 viste, at næsten 20 procent af Norges befolkning drak sodavand eller saft med tilsat sukker en eller flere gange om dagen, og andelen var langt højere blandt mænd end hos kvinder og blandt yngre end hos ældre. Ca. halvdelen af alle mænd i alderen 15–24 år svarede, at de drak sodavand eller saft tilsat sukker hver dag. Ifølge undersøgelsen var der færre med høj uddannelse (højskole og universitet), som drak dette dagligt end blandt dem med lavere uddannelse. Ca. 10 procent af befolkningen spiste desuden søde sager eller snacks hver dag, og dette var langt mere almindeligt hos børn og unge end hos ældre. Her påviste man ubetydelige forskelle mellem kønnene og forskellige uddannelsesniveauer.

Flere kunstigt sødede læskedrikke

Statistikken viser, at mænds forbrug af sukkerholdig sodavand er faldet, men nordmænd drikker stadig flere læskedrikke, som er sødet med kunstige (intense) sødestoffer. Blandt forskere, læger og forbrugerorganisationer er der stor uenighed om, hvilke sundhedseffekter dette kan få.

Nogle mener, at nutidens niveau ikke giver anledning til sundhedsmæssig bekymring og hævder, at kunstige sødestoffer kan forebygge overvægt og sygdom forårsaget af meget sukker. Andre advarer mod høj indtagelse af disse sødestoffer, for eksempel aspartam, som er knyttet til en række negative effekter. Blandt andet antyder nyere rotteforsøg, at aspartam kan være kræftfremkaldende selv ved doser, som tilsvarer tidens ”acceptable daglige indtagelse” (ADI) for mennesker, og effekten steg hos individer, som blev eksponeret for stoffet allerede fra fosterstadiet. Andre studier indikerer, at det meget brugte sødestof kan skade hjerneceller hos dyr.

Flere andre kunstige sødestoffer som cyklamat, sakkarin og sukralose (Splenda), er også forbundet med kræft eller andre problemer. Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at børn under tre år ikke får mad- og drikkevarer med kunstige sødestoffer. Mange grunde taler for, at større børn også bør undgå dem.

For øvrigt stiger populariteten for usødet mineralvand med smagstilsætning. Sommeren 2007 meldte avisene, at der blev solgt flere flaskevand end sodavand i kiosker og benzinstationer i Oslo. På samme tid publicerede Dagbladet en sag om, at vand med smag kunne skade tænderne på grund af lav surhedsgrad, mens Aftenposten påpegede, at der går mere end 1500 gange energi til at producere flaskevand end det, som bruges  hvis man drak tilsvarende mængder kildevand. Så det øgede forbrug af usødet mineralvand er et skridt i den rigtige retning, fordi det bidrager til at begrænse indtagelse af søde læskedrikke.

Lav næringsværdi

Børn og unge er mere udsatte for sukkerets skadelige effekter end voksne. Meget sukker helt fra fosterstadiet øger risikoen betragteligt for overvægt og en række sygdomme senere i livet. Det skyldes dels sukkerets lave næringsværdi, men også effekterne på kroppens hormonbalance og hvordan kosten kan præge arvematerialet ved at ændre aktiviteten til en del gener.

Søde læskedrikke indeholder ingen næringsstoffer, vi har behov for. Både vitaminer, mineraler, sporstoffer, enzymer, fiberstoffer, essensielle fedtsyrer, aminosyrer samt sekundære plantestoffer, hvoraf mange virker som stærke antioxidanter, er fraværende. Dermed er det logisk at drikkemønsteret påvirker kroppens ernæringsstatus.

Nogle undersøgelser har rapporteret om højere indtagelse af visse essentielle næringsstoffer ved stigende andel af sukker i kosten. Dette forekommer ofte, hvis en stigende sukkerindtagelse er forbundet med højere energiinntagelse. Imidlertid vil næringsmidler tilsat sukker sjældent forbedre kroppens ernæringsstatus. Meget sukker bidragerr nemlig til, at man tappes for vitaminer og mineraler. Blandt andet stiger udskillelsen af calsium og magnesium, og over tid kan der opstå mangel på tiamin (vitamin B1) i hjernen. Desuden hæmmer sukker cellernes optagelse af næringsstoffer som vitamin C fordi molekylestrukturen er så ensartet (planterne laver vitamin C ved hjælp af glukose).

Spiser mindre sunde madvarer

I undersøgelser hvor man har sammenlignet grupper med samme energiindtagelse, men forskellige andele af sukker, viser resultatene, at jo mere sukker kosten indeholdt, desto mindre var indtaget af vitale næringsstoffer. Dette blev bekræftet i et norsk forsøg fra 2004 hos et landsrepræsentativt udvalg af 4-årige og elever fra fjerde (9 år) og ottende klasse (13 år). Årsagen er ikke kun, at sukkerholdige mad- og drikkevarer er næringsfattige i sig selv, men de fortrænger også andre madvarer i kosten som frugt, grøntsager og mælkeprodukter. Det norske studie viser, at børn og unge med den højeste indtagelse af tilsat sukker, spiste 30-40 procent mindre frugt og grønt, end dem med lavt sukkerindtagelse. I alle aldersgrupper var andelen med frugt og grønt allerede meget lavere end de officielle anbefalinger med 6 daglige portioner.

Et andet norsk langtidsstudie viser, at madvaner, som etableres i barndommen, som lavt forbrug af frugt og grønt, har en tendens til at vare ved i den voksne alder, noget som blev bekræftet i et nyere finsk studie. Dermed stiger sandsynligheden for, at uheldige spise- og drikkevaner arves af børn i næste generation og forstærker de sundhedsmæssige effekter.

Et for lavt indtag af næringsstoffer har negativ indvirkning på hele organismen og hæmmer produktionen af energi (ATP) i cellerne. Dette kan få negative virkninger for blandt andet nervesystemet og hjernefunktionen, muskler og skelet, hormonbalancen, kroppens afgiftningsevne og syre-basebalancen. For lav tilgang til næringsstoffer og energimolekylet ATP viser sig særlig kraftigt hos børn, som relativt har behov for mere af dette end voksne til at vokse normalt og udvikle sig besdt muligt.

Flere overvægtige

Herhjemme er børn og unge i færd med at blive lige så overvægtige som børn i USA var for ti år siden. Andelen af overvægtige børn ligger på mellem 10 og 20 procent i de fleste kommuner. Ifølge spørgeundersøgelser blandt 15-16-årige fra seks kommuner, var 17 procent af drengene og 11 procent af pigerne overvægtige. Nogle højere tal er fundet i større byer. I 2004 konkluderede forskere, at andelen af overvægtige af 8-12 årige i Oslo var alarmerende. De påviste signifikante forskelle mellem forskellige bydele, og gennemsnittet lå på hele 21 procent. Et vægtstudie i Bergen i 2005 viste, at der i gennemsnit blandt børn og unge i alderen 4-16 år var 15 procent overvægtige, noget som er næsten 4 gange flere end i 1970’erne. Samtidig bliver de tungeste stadig tungere.

Hvert år dør mindst 280.000 amerikanere som følge af overvægt, og nu forekommer der tilfælde, hvor børn i alderen seks til ti år dør af hjerteinfarkt forårsaget af vægt! Sygehuse i Norge melder også om en stærk stigning af bø,rn som kommer ind på grund af overvægtsproblemer. Den vigtigste årsag er sød og næringsfattig mad samt mindre fysisk aktivitet.

Sukker i flydende form kommer normalt oven i den normale kost og resulterer i en højere samlet kaloriindtagelse uden at tilføre de næringsstoffer, der er behov for til at omsætte kaloriene til brugbar energi i kroppen. Studier antyder, at tilgængeligheden til mad- og drikkevarer spiller en større rolle for madvanerne og energiindtaget end sultfølelsen. Dette sammen med den høje glykæmiske belastning bidrager til udvikling af overvægt og fedme. Desuden afspejler forbruget af søde læskedrikke også andre tendenser i kosten og livsstilen,  såsom højt forbrug af snacks, hurtigmad og mange timer foran tv eller computer.

Modstand fra industrien

Forskere som har afdækket en sammenhæng mellem stigende indtagelse af søde læskedrikke, overvægt og sundhedsskader, er i videnskabelige tidsskrifter (som Journal of Pediatrics) blevet kraftigt imødegået af industriens repræsentanter eller forskere med forbindelser til industrien. I slutningen af flere kritiske indlæg kan man læse, at analysen af citerede oplysninger er støttet af den nationale sammenslutning af drikkevareproducenter. Det virker ikke særlig tillidsvækkende.Disse aktører hævder, at der ikke er påvist nogen sammenhæng mellem søde læskedrikke og negative sundhedseffekter, at overvægt skyldes mange faktorer, at fysisk aktivitet er vigtigere end maden, at sodavand er god til tørst, og at det er uretfærdigt at fokusere så meget på “deres” produkter.

En nyere systematisk gennemgang af 88 studier viser, at industrien ikke har dækning for sådanne påstande. Befolkningsundersøgelser og eksperimentelle data indikerer, at en stigende indtagelse af søde (særlig med tilsat sukker) læskedrikker øger risikoen for mange sygdomme, tandskader og psykiske problemer. Man har også vist, at undersøgelser, som er blevet finansieret af drikkevareindustrien, i langt mindre grad finder negative effekter af en høj sodavandsindtagelse end studier, hvor der ikke er opgivet forbindelser til industrien. Med andre ord ser det ud til, at enkelte forskere lader kommercielle interesser påvirke forsøgsdesignet og fortolkningen af resultaterne.

Dette er endnu et eksempel på, at industriens ”trojanske heste” sår tvivl om mere eller mindre oplagte sammenhænge, så pengestærke aktører fortsat kan markedsføre skadelige produkter, der undergraver folkesundheden.

Selvfølgelig er der mange faktorer, som har betydning for kropsvægt og sundhed, men drikkevarer med meget sukker er definitivt en vigtig faktor, fordi det indvirker negativt  på kroppens ernæringsstatus, tandsundheden, insulinniveau og hormonbalance. Med andre ord: drik vand og te!

  • Sammenlignet med de fleste andre lande har vi i Danmark et meget højt forbrug af søde læskedrikke.
  • De sidste 20 år har forbrugsmønsteret ændret sig, så en større andel af sukkeret nu kommer fra søde læskedrikke og søde sager og mindre i form af rent sukker og sirup.
  • Der meldes om en en stærk stigning af børn, som kommer innd på grund af overvægtsproblemer. Den vigtigste årsag er sød og næringsfattig mad samt mindre fysisk aktivitet.

Flere penge til sodavand end fisk!

Mange klager stadig over dyr mad, selv om vi i gennemsnit kun bruger en lav procent af lønnen til mad. Dette klagekor burde se nærmere på, hvad mange egentlig fylder i indkøbskurven: Meget færdigmad, søde læskedrikke og sukkervarer med så lav næringsværdi, at det knap kan kaldes for mad.

Vi bruger faktisk flere penge på sodavand og lignende end på madvarer som frugt, grøntsager, korn- og mælkeprodukter og æg. Udgifterne til sukkervarer og læskedrikke er tre gange højere end det, vi bruger på fisk.

Fakta: Sukker

Sukker er en fællesbetegnelse for monosakkarider (fruktose, glukose) og disakkarider (sukrose, maltose, laktose).

I betegnelsen ”tilsat sukker” indgår ikke mono- og disakkarider, som findes naturligt i frugt, bær, grøntsager, juice og mælk.

De vigtigste kilder til indtagelse af tilsat sukker er sukrede læskedrikke (sodavand, saft, juice), rent sukker, slik, frugtyoghurt, syltetøj og kager.

Sukker i madvarer som brød, spaghetti, kartofler og frugt har samme virkninger i kroppen som tilsat sukker.

 

Undgå sodavand!

Ifølge norske undersøgelser kommer 50-70 procent af sukkeret for børn og unge i kosten,  og for unge desuden fra søde læskedrikke og søde ting. Hvis en gennemsnitsforbruger fravalgte læksedrikke med sukker, ville sukkerindtagelsen blive 40-50 procent lavere. For at bedre folkesundheden er med andre ord det vigtigste tiltag at drikke vand og usødet te i stedet for sodavand.

Bedre madordninger i børnehaver og skoler er også tiltrængt. Alle sodavandsautomater bør komme væk, og skoleelever bør få et tilbud om et varmt måltid i løbet af skoledagen, som bliver stadig længere. Dagens menu med mælk, frugt og en madpakke giver en høj glykæmisk belastning og er langt fra optimalt for de fleste børn og unge, som har brug for en velfungerende hjerne for at fremme koncentrationen og udbyttet af indlæringen. For mange er det også vigtigt med mere fysisk aktivitet i hverdagen.

Øget kræftrisiko

En svensk studie publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition i 2006 antyder, at en høj indtagelse af sukker fra blandt andet sødet sodavand og saft kan øge risikoen for kræft i bukspytkirtelen. Forskerne tror, dette delvis kan forklares med, at et kronisk højt glukoseniveau i blodet kan fremme dannelsen af frie radikaler, som skader bugspytkirtelens betaceller, hvor koncentrationen af antioxidantenzymer er specielt lav. Skader på betacellerne vil reducere deres evne til at danne insulin og fører dermed til endnu højere blodsukker. En højglykæmisk kost, som ikke skader betacellerne, vil kunne føre til insulinresistens forårsaget af et kronisk forhøjet insulinniveau. Dette vil efterhånden medføre, at bugspytkirtelcellerne udsættes for ekstreme mængder insulin, som er en vækstfaktor, der fremmer celledeling. Flere andre studier har også vist, at sukker og mad med et højt glykæmisk indeks er forbundet med kræft i bugspytkirtelen, prostata og tyk- og endetarm.

Speak Your Mind

*