Fødevareministeriets vidensyntese om GMO gentager de ofte hørte argumenter for gensplejsede planter, men dokumentationen mangler fortsat. Økologisk Landsforening fremhæver økologisk produktion som en mere effektiv strategi i kampen mod sprøjtegifte og sult.
Fødevareministeriet har udgivet en vidensyntese om genmodificerede organismer (GMO). Den meget grundige vidensyntese bekræfter igen og igen, at der er behov for mere forskning, hvis man skal kunne konkludere noget om teknologiens fordele, og konsekvenser for sundhed og miljø. - Det er ikke lykkedes Fødevareministeriet at frembringe overbevisende dokumentation for, at gensplejsede planter tilbyder nogen væsentlige fordele for mennesker. Hverken i forhold til reduktion i pesticidforbruget, højere udbytter eller mere mad til verdens sultende, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening og fortsætter: - Man kan bestemt ikke ud fra vidensyntesen konkludere, at GMO er det, Danmark skal satse på. Når alle andre løber efter GMO, kan Danmark og dansk landbrug ved at fravælge GM afgrøder skabe en markant profil og brand som et land, der satser på miljø, kvalitet og innovativ økologi, siger Paul Holmbeck.
Sult i verden
På det vigtige spørgsmål om, hvorvidt GMO kan bruges mod sult, mangler der fortsat konkrete beviser for, hvor GMO har sat mere mad på bordet hos verdens fattigste. Til gengæld har et stort UNEP studie af 1,6 millioner afrikanske småbønder vist, at økologiske landbrugsmetoder har givet væsentlige stigninger i udbytter, bedre husstandsindkomst og mere frugtbar jord.
- Gensplejsning har ikke vist nogen væsentlige resultater for verdens fattigste, mens økologisk produktion har givet 2-3 gange højere udbytter. Spørgsmålet er ikke så meget ja eller nej til gensplejsning, men om hvordan vi prioriterer vores ressourcer til forskning og bekæmpelse af sult. Vi burde prioritere strategier som økologi, der allerede har viste konkrete resultater i udviklingslande, siger Paul Holmbeck.
Pesticider
Ministerens vidensyntese konkluderer, at reduktion af sprøjtning – også med brug af GMO – fortsat er afhængig af, at landmændene er parat til at ændre adfærd i forhold til brugen af sprøjtegift. Men det er netop det, der ikke er lykkedes i Danmark. I USA, hvor GMO-afgrøder nu er meget udbredt, viser erfaringerne, at forbruget af sprøjtegifte på marker med GMO-planter er steget.
- GMO-afgrøder, især de der er gjort tolerant overfor bestemte sprøjtegift, fastholder landbruget i et stort forbrug af pesticider. Økologi løser derimod med garanti problemer med sprøjtegift, siger Paul Holmbeck.
Økologer og forbrugere siger nej tak
De økologiske landmænd afviser at bruge GMO, bl.a. fordi de miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af GMO ikke er velundersøgt. fødevareministeriets vidensyntese understreger, at der er behov for langt mere forskning, før man kan konkludere noget ang. sundheds- og miljøeffekter af GMO.
- Vidensyntesen bekræfter både de økologiske landmænds og forbrugernes sunde forsigtighed, og kan på ingen måde begrunde ministeriets overvejelser om at lempe på godkendelsesregler for GMO. Vi er dog enige om behovet for mere forskning i de miljø- og sundhedsmæssige effekter af GMO, slutter Paul Holmbeck.
Se også:
www.
okologi.dk/gmo
Fødevareministeriets GMO-syntese
Speak Your Mind