Kost med få kulhydrater – mod kræft

Kost med få kulhydrater – mod kræft

Naturens og køkkenets spisekammer er fuldt af madvarer

og næringsstoffer, som forebygger kræft. Her får du at vide, hvordan denne ”medicin” virker.

 

Johnny Laupsa-Borge

 

I årenes løb har forskerne fremsat en række hypoteser om kræftens primære og sekundære årsager. Mens det tidligere var en udbredt opfattelse, at kosten kun havde en lille betydning, er der nu bred enighed om, at en række næringsstoffer kan forebygge kræft og

stoppe udviklingen af allerede eksisterende kræftceller.

Man regner endvidere med, at mindst 1/3 af alle kræfttilfælde skyldes forkert kost. Risikoen stiger betragteligt, hvis man spiser meget færdigmad eller halvfabrikata, som består af raffinerede, varme-behandlede råvarer tilsat sukker, salt og konserveringsmidler.

Desuden er de fleste næringsmidler forurenet med forskellige miljøgifte, og der tilføres skadelige tjærestoffer (PAH), hvis man ryger eller griller råstoffet på  en forkert måde. Desuden er det almindeligt at koge eller stege maden for længe eller ved for høj varme, så der dannes kræft-fremkaldende forbindelser.

 

SPIS STENALDERKOST

En kost, som er domineret af disse bearbejdede madvarer, forstyrrer kroppens hormonbalance og indeholder så lidt næring og så meget giftstof, at de kan hæmme vitale funktioner i cellerne og udløse kræft. Hvis man vil forebygge kræft, er den enkleste og bedste strategi at få en kost, som er mest mulig lig med den, mennesket spiste i stenalderen. Det betyder, at man skal lægge vægt på næringsrige madvarer, som stabiliserer blodsukkerniveauet, skaber hormonel balance, styrker kroppens afgiftningsevne og cellernes forsvar mod skadelige stoffer.

Hemmeligheden er at begrænse indtagelsen af letoptagelige sukkerarter (kulhydrater) og spise moderate mængder af protein og få tilstrækkeligt fedt af god kvalitet. Menuen bør bestå af kød, indmad, fjerkræ, fisk, havmad og æg sammen med et rigt udvalg af grøntsager, urter, nødder, frø, frugt og bær, og gerne et dagligt tilskud af alger, som chlorella og tang. Hvis man kan tåle det, kan kornprodukter og bælgfrugter, som er spirede eller gærede, og syrnede mælkeprodukter også indgå i moderate mængder. Lav maden fra grunden med friske råvarer fortrinsvis fra økologisk produktion og spis en del af maden rå. Tilbered den skånsomt med traditionelle teknikker. Så tager man vare på næringsstofferne og fremmer fordøjelsen.

 

Kræftceller behøver sukker for at vokse, og de vokser hurtigere under påvirkning af insulin.

En logisk strategi for at hæmme væksten er derfor at begrænse tilgangen til sukker og spise mad med lav glykæmisk belastning.

 

 

FORSVAR MOD SKADELIGE STOFFER

Den fremherskende hypotese er, at kræft kan opstå, hvis en celle bliver udsat for skadelig stråling, kræftfremkaldende stoffer eller reaktive oxygenforbindelser kaldet frie radikaler. Disse stoffer kan skade cellernes DNA, noget som kan føre til, at cellen begynder at vokse ukontrolleret og efterhånden invaderer det omkringliggende væv og eventuelt spreder sig til andre organer.

Stoffer, som man antager kan medvirke til kræft, forekommer i mange næringsmidler og i miljøet, for eksempel PCB’er, dioxiner, tungmetaller, plantebeskyttelsesmidler og tilsætningsstoffer.

Syntetiske transfedtsyrer og andre skadelige forbindelser dannes under varmebehandling og rygning af kød og fisk. Sådanne stoffer kan skade cellernes mitokondrier (jf. Warburg-hypotesen). Niveauet af frie radikaler stiger, hvis man spiser næringsfattige madvarer og meget sukker, ryger eller udsættes for miljøgifte og stress. Frie radikaler og ustabile molekyler, som angriber cellerne, og det er påvist, at disse molekyler kan være involveret i mere end hundrede forskellige lidelser.

I tråd med dette, vil det være muligt at forebygge eller til og med bremse udviklingen af flere kræfttyper ved at undgå kræftfremkaldende stoffer, afgifte kroppen og neutralisere frie radikaler.

 

 

BEDRE FORSYNING AF OXYGEN

En anden hypotese om kræftens årsag blev lanceret af den tyske

læge Otto Warburg for 70-80 år siden. Warburgs resultater og senere forskning antyder, at det vil være muligt at forebygge kræft og stoppe sygdomsudvikling ved at forsyne cellerne med tilstrækkeligt oxygen og sørge for, at mitokondrierne fungerer bedst muligt.

For at sikre cellernes oxygenforsyning kan man sørge for en tilstrækkelig indtagelse af essentielle, flerumættede fedtsyrer, det vil sige 5-6 gram linolsyre (omega-6-fedtsyre) og alfalinolensyre (omega-3-fedtsyre) fra blandt andet nødder og frø, koldpressede og uraffinerede planteolier, fra (vildt) kød og animalsk fedt. Desuden må man sørge

for tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, som mitokondrierne har

brug for, blandt andet B-vitaminer.

 

 

”KVÆLER” SVULSTEN

Kræftceller har et stort energibehov, og de behøver konstant tilførsel af næring (fortrinsvis glukose) for at vokse og sprede sig. Dette sikrer de ved at udsende kemiske signalmolekyler, som aktiverer specielle celler i blodkar i nærheden. Disse celler danner et netværk af små blodårer, som skal ernære svulsten. Fænomenet kaldes angiogenese (fra græsk: angio, kar og genese: dannelse), og uden nye blodkar kan svulsterne ikke vokse sig større end 1 mm3 eller invadere nyt væv. Det betyder, at man kan forebygge og stoppe flere kræfttyper ved at hindre dannelsen af nye blodkar. I 2004 kom den første medicin, Avastin, som skal modvirke svulsters kardannelse.

Imidlertid er vi ikke afhængige af syntetiske medikamenter. Naturen har til alle tider forsynet os med næringsrige madvarer, som indeholder en række forbindelser med tilsvarende effekt. Et eksempel er C-vitamin.

Ny amerikansk forskning viser, at denne antioxidant kan modvirke visse kræfttyper ved at hæmme energistofskiftet i kræftcellerne og hinde dannelsen af nye blodkar til svulsterne. Det samme gør aminosyren lysin, som sætter sig på de enzymer, kræftcellerne udsender for at nedbryde omkringliggende væv.

 

 

KOST MED FÅ KULHYDRATER

Som sagt behøver kræftceller glukose for at vokse, og de vokser hurtigere under påvirkning af insulin. En logisk strategi til at hæmme væksten er derfor at begrænse tilgangen til sukker og spise måltider med lav glykæmisk belastning. En kost med lavt indhold af kulhydrater er højt indhold af fedt indebærer som regel, at man spiser en del kød, fisk, æg og animalsk fedt. Nogle mener, dette kan være problematisk, fordi flere befolkningsstudier har indikeret at kød, specielt rødt kød, øger risikoen for forskellige kræftformer, særlig tyktarms-, endetarms-, bryst- og prostatakræft. Sådanne undersøgelser kan imidlertid ikke give andet end hypoteser, som kan testes i kontrollerede forsøg. Nye studier giver anledning til at nuancere opfattelserne. En række forskere mener nu, at øget risiko først og fremmest skyldes bearbejdede kødprodukter som pølser, bacon og skinke. I forbindelse med EPIC-studiet, en europæisk undersøgelse om kræft og ernæring, har næsten en halv million mennesker i ti lande svaret på spørgsmål om kost og levevaner. De blev fulgt i flere år vor at se hvilke faktorer, der kunne tænkes at have betydning for kræft. Resultaterne antyder, at personer som spise en del bearbejdede kødprodukter, havde højere risiko for kræft i tyk- og endetarm sammenlignet med dem, som spiste få eller ingen kødvarer. Rent kød fra kvæg, grise, får, kylling og fisk blev ikke forbundet med øget kræftrisiko. Den amerikanske forsker Walter C. Willett, som i 25 år har indsamlet helbreds- og kostdata fra store grupper med læger og sygeplejere har også udtalt, at øget kræftrisiko blandt kødspisere kan skyldes de bearbejdede produkter og i mindre grad rent kød. Hvorvidt der findes stoffer, som kan øge kræftfaren i kødvarer, er forskerne ikke sikre på endnu.

 

 

ANIMALSK MAD MOD KRÆFT

Et argument, som taler imod, at kød er kræftfremkaldende er, at menneskeheden i store dele af sin nære forhistorie spiste meget rødt kød, uden at man har kunnet påvise, at det førte til kræft. Mistanken rettes derfor mod fremmedstoffer, tilsætningsstoffer, f.eks. nitrit og skadelige forbindelser, som dannes under grilning og stegning. I et evolutionært perspektiv er dette nye faktorer, som kan tænkes at

spille en rolle.

Selv om forskningsmaterialet er for småt til at komme med bastante konklusioner om kød og kræftrisiko, vil et godt råd være at vise mådehold med en del bearbejdede kødprodukter og hellere bruge mest muligt af rene kødvarer, som bliver udsat for skånsom varme behand-ling. Pointen er at varme råvarerne sådan, at der dannes rigeligt med aromastoffer og mindst muligt af kræftfremkaldende forbindelser. Animalsk fedt og protein har højere biologisk værdi, fordi de indeholder alle de essentielle aminosyrer og fedtsyrer, som kroppen har behov for. Optagelsen af en række næringsstoffer er også bedre fra kød end fra plantekost, f.eks. mineraler som jern og zink.

 

 

 

PLANTEKOST MOD KRÆFT

Hvis kosten skal give bedst mulig beskyttelse mod kræft, bør animalske madvarer spises sammen med et righoldigt udvalg af plantekost, sådan som det har været almindeligt hos de fleste siden stenalderen. Mange befolkningsstudier indikerer, at mange grøntsager, urter, frugt og bær kan reducere risikoen for at udvikle kræft. Grøntsager og urter bør derfor udgøre en væsentlig del af den kræftforebyggende kost. Det samme gælder i udgangspunktet frugt og bær, men på grund af højere glykæmisk indeks og et relativt højt fruktoseindhold, bør særligt personer, som har lav tolerance for kulhydrater, vise mådehold her.

Plantekost forsyner os med vitaminer, mineraler, enzymer og tusindvis af sekundære plantestoffer, som bidrager til et godt helbred. Planterne danner såkaldte plante- eller phytokemikalier for at beskytte sig mod sollys, infektioner og skadedyr. En del af disse stoffer genfindes i kød

og animalsk fedt, særlig fra dyr, som har græsset i urterige enge og marker. Plantekemikalier giver maden farve og smag, og af disse findes f.eks. carotenoider som betacaroten i gulerødder og lycopen i tomat.

 

 

KRAFTIGE ANTIOXIDANTER

Mange plantekemikalier er kraftige antioxidanter, som beskytter mod celleskader og oxidativt stress.

En del af dem virker desuden betændelseshæmmende, styrker immunforsvaret, modvirker infektioner og stimulerer kroppens afgiftningsevne. Forskning tyder på, at en kost, som indeholder

meget af disse stoffer, kan beskytte mod en lang række sygdomme, inklusive kræft.

Jo stærkere farven er, desto mere indeholder planterne af de helsebringende stoffer. Man bør fortrinsvis vælge frugt, bær og grøntsager, som har fået lov til at modne, før de høstes, for i modnings tiden stiger indholdet af en del vitaminer, mineraler og phytokemikalier. Tænk på dette, næste gang du køber udenlandske varer i butikken. De er ofte høstet i umoden tilstand og derefter fragtet det halve af jorden rundt.

 

 

HELBREDENDE FARVESTOFFER

En del phytokemikalier er farvestoffer, som planterne producerer for at filtrere skadelig solstråling bort, ligesom vi beskytter os ved at danne pigmenter i huden. Koncentrationen  af disse stoffer er derfor højest i skallen.

Farvestofferne inddeles i to hovedgrupper:

Carotenoider og antocyaniner. Carotenoiderne findes i den gul-orange-røde del af farveskalaen. Antocyaninerne hører til i det rødblå farvespekter. Jo stærkere farven er, desto mere indeholder planterne

af de helsebringende stoffer. Antocyaniner er relativt ustabile og bliver ofte nedbrudt under tilberedning og lagring på grund af for høj temperatur eller pH, som når man sylter bær, men effekten forsvinder ikke nødvendigvis af den grund.

Studier tyder på, at også nedbrydningsprodukterne kan være kræfthæmmende eller have andre medicinske effekter.

Af phytokemikalier indeholder plantekost ikke bare røde antocyaniner, men også såkaldte fenolsyrer. Målinger har vist, at koncentrationen af både antocyaniner og fenolsyrer i blandt andet jordbær kan stige, efter at de er høstet, selv under kølig og mørk lagring.

 

 

KRÆFTHÆMMENDE EFFEKTER

Madens indhold af vitaminer, mineraler, plantekemikalier og andre biologisk aktive stoffer kan hæmme udviklingen af kræft på forskellige måder.

For det første kan disse næringsstoffer modvirke aldringsprocesser og forebygge kræft ved at neutralisere frie radikaler, som kan ødelægge DNA, proteiner og fedtstoffer i cellerne. Disse skader kan være et vigtigt trin i sygdomsprocessen. Nogle forbindelser beskytter også mod kræft ved at stimulere kroppens enzymer, som afgifter forskellige stoffer. Studier har vist, at afgiftningskapaciteten hos forskellige personer kan variere med en faktor på tyve eller mere, og ca. en tredjedel af variationen skyldes forskellig indtagelse af næringsstoffer, som er vigtige for kroppens afgiftningsevne. Her hører kål- og løgvækster samt alger (chlorella, tang) til spisekammerets elite. Antioxidanter fra frugt, bær og grøntsager kan desuden stimulere cellerne i kroppen til at øge produktionen af glutation. Dette molekyle virker som en antioxidant og har stor betydning for cellernes forsvar mod frie radikaler. En anden vigtig mekanisme er, at forskellige phytokemikalier kan hæmme ukontrolleret celledeling og fremme programmeret celledød (apoptose). Det skyldes, at de kan påvirke aktiviteten mod specielle enzymer og ændre udtrykket til såkaldte onkogener, gener som koder for proteiner, som stimulerer til ukontrolleret  cellevækst og svulstdannelse. Ukontrolleret celledeling og undertrykt apoptose regnes som grundlæggende mekanismer i udviklingen af kræft.

En del plantekemikalier kan også hindre dannelsen af nye blodkar til kræftsvulsten og dermed stoppe væksten ved at blokere forsyningen

af oxygen og næring. Desuden kan flere forbindelser binde sig til østrogenreceptorer, som findes på celleoverfladen i en række væv,

og disse stoffer kan dermed reducere risikoen for hormonfølsomme kræfttyper.

 

Blandt mad, som stimulerer kroppens afgiftningsevne, hører

kål og løgvækster samt alger til blandt spisekammerets elite.

 

 

VORES FORNEMSTE FORSVARSVÆRK

Selv om der foregår meget forskning for bedre at forstå madens kræfthæmmende egenskaber, er det næppe fagligt at påstå, at en rigtig sammensat kost med næringsrige madvarer har været og fremdeles vil være vores fornemste forsvarsværk mod udviklingen og spredningen af kræft. Gå derfor på jagt i naturens og køkkenets spisekammer efter fede fisk, vildtkød, kål-, løg- og rodvækster, tomater, bær, nødder, krydderurter, grøn te, rødvin, mørk chokolade og sunde fedtkilder fra både dyr og planter. Sørg ikke mindst for, at du tilbereder madvarerne skånsomt for at bevare eller højne næringsværdien. Tyg maden godt

og spis den i en hyggelig atmosfære.

 

Grundprincipper for en kost mod kræft:

ü  Lav glykæmisk belastning

ü  Naturlige fedtstoffer

ü  Uraffinerede madvarer

ü  Essentielle, flerumættede fedtsyrer i et optimalt forhold

ü  Beskyttende vitaminer og mineraler

ü  Antioxidanter

ü  Madvarer som er rige på betændelseshæmmende, immunstimulerende og afgiftende stoffer

ü  Undgå syntetiske transfedtsyrer

ü  Undgå miljøgifte og andre fremmede stoffer

 

 

 

 

 

En vision om grønne pavilloner

 

Visionen om en ”grøn pavillon” på alle større sygehuse går ud på, at de skal fungere som oaser i en ellers vanskelig sygehus-

tilværelse. Her skal patienterne med kræft og andre kroniske tilstande have hjælp af komplementær og alternativ medicin (KAM) til at styrke kroppens selvhelbredende evner og aktivere egne resurser.

 

Stig Bruset

 

Ideen om grønne pavilloner på sygehuse blev lanceret i forbindelse

med TV-aktionen, som samlede penge ind til Kræftforskningen i 1998. Foreningen havde været domineret af traditionelle kræftforskere og været negative og skeptiske overfor KAM. Dermed var ledelsen ikke i takt med medlemsmassen og befolkningen i øvrigt, hvor majoriteten var positiv over for KAM. Dag Viljen Poleszynski lancerede i efteråret 1998 ideen om en alternativ og konkurrerende organisation, som man kunne vælge at give penge til, og dette førte til en drejning hos Kræftforeningens ledelse. De vedtog at afsætte øremærkede  forskningsmidler, oprette et eget rådgivende udvalg for KAM og

bidrage aktivt til, at der blev arrangeret konferencer om kræft og

KAM. (Norge) Kræftforskningens rådgivende udvalg tog initiativet til en rapport om grønne pavilloner som et konkret forsknings- og udviklingsprojekt.

Aarbakkeudvalget (NOU 1998:21) nævne grønne pavilloner som et godt eksempel på samarbejde mellem alternativ medicin og skolemedicin.

 

FRA PASSIV TIL AKTIV

Patientrollen præges ofte af passiv modtagelse af sundhedstjenester rettet mod symptomer og lidelser frem for aktiv deltagelse for at blive rask. Patienterne har kun lille mulighed for at påvirke deres egen behandling. En ”grøn pavillon” kan være en oase, hvor patienten aktiverer egne resurser og styrker kroppens selvhelbredende evne.

Her skal sygehusets personale kunne føle sig velkomne, og der bør lægges vægt på fælles møder med gensidig udveksling af information og tanker.

På denne måde kan en grøn pavillon have en brobyggerfunktion mellem det etablerede sundhedsvæsen og komplementær og alternativ medicin (KAM) til patienternes bedste. Patienterne bør have mulighed for at vælge i en menu af behandlingstilbud som akupunktur, massage, zoneterapi, healing og homøopati. De kan også få rådgivning om, hvordan kosten kan optimeres, om brug af kosttilskud og urter.

Omgivelserne skal repræsentere grundlæggende værdier i KAM med hyggelige farver, grønne planter, naturligt lys og et tiltalende interiør. Centralt i pavillonen bør der være et samlingssted, hvor brugerne kan dele måltider og have gode samtaler. I det centrale rum kan man have gruppemøder, og der bør være et lille bibliotek med nogle centrale bøger og tidsskrifter foruden adgang til internet.

 

ERFARINGER FRA UDLANDET

Andelen af kræftpatienter som bruger KAM varierer fra land til land.

I EU fra 15 til 73 %. Professor Terje Risberg fandt ved en rundspørge blandt kræftpatienter i Tromsø, at 31% havde benyttet alternativ behandling, og at andelen steg med sygdommens varighed. Tal fra USA viser, at op til 80% af kræftpatienterne i 2002 brugte en eller anden form for KAM. I udlandet findes allerede afdelinger for komplementær behandling ved flere sygehuse, bl.a. ved det kendte Memorial Sloan Kettering Cancer Center (MSKCC) i New York. Her tilbydes bl.a. akupunktur, healing, massage og rådgivning om brug af urter, vitaminer og kost. Myndighederne i USA har afsat betydelige beløb

til forskning indenfor KAM, og de fleste universiteter og de største hospitaler har nu egne afdelinger for alternative behandlingsformer.

Hammersmith Hospital i London har tilbudt KAM siden 1992. Professor Karol Sikora tog initiativet til dette efter at have registreret en stigende efterspørgsel fra patienterne. Behandlingstilbuddene inkluderer i dag massage, zoneterapi, aromaterapi og kunstterapi. Staben består af 8 personer, hvoraf 5 er sygeplejersker. Lederen Lucy Bell har været ansat ved sygehuset fra 1994. Behandlingen dækkes delvist af NHS (National Health Service) og delvist af fondsmidler. I år 2000 vandt afdelingen ved sygehuset en pris, som uddeles af engelske helsejournalister for

det bedste komplementære behandlingstilbud.

 

POSITIVITET

Brugen af KAM har fået en kraftig stigning, og en norsk spørgeunder-søgelse fra 2007 indikerede, at halvdelen af befolkningen har benyttet denne form for behandling i løbet af det sidste år, dvs. en femdobling på 10 år. Ifølge en spørgeundersøgelse blandt norske sygehuse svarer ca. ¼, at de har et tilbud, som de kvalificerer som KAM. Det mest almindelige er akupunktur i forbindelse med fødsler og smertebehand-

ling. En undersøgelse blandt ansatte på kræftafdelingen fra 2004 viste, at godt et flertal (56%) af lægerne og et stort flertal (ca. 90%) af øvrige ansatte ved fem kræftafdelinger var positive overfor oprettelsen af grønne pavilloner. Mest positive var sygeplejere og stråleterapeuter, mens kun 10% var helt negative.

 

LOKALISERING

Grønne pavilloner bør placeres på sygehuse eller så decentraliseret, at selv patienter med problemer med at flytte sig kan komme sig der. Al behandling bør gives i disse lokaler. Aktuel lokalisering kan være kræftafdelingen på regionssygehuset. Fordelene ved et regionssygehus er, at der der findes erfarne klinikere og forskere, som kan deltage i projektarbejde. Da regionssygehuse ligger i større byer, vil tilgænge-ligheden til alternative behandlere også være større. Nutidens organi-

sering af sygehuse med forskellige afdelinger for kirurgi, indre medicin etc., gør det naturligt at forestille sig egne afdelinger også for KAM.

De kan være organiseret som en egen enhed ved hvert sygehus, hvor patienterne kan få optimal ernæring, have adgang til et stille rum, kunne samtale med andre, finde litteratur og vælge forskellige former for behandling. Efter udskrivning kan patienter, som ønsker det, fortsætte behandlingen hos den enkelte terapeut eller på hjemstedet. Dette er særlig aktuelt ved langtidsindlæggelser og efterundersøgelser.

 

REALISTISKE MÅL

I første omgang bør en grøn pavillon organiseres som et forsknings-

projekt, hvor målet er at undersøge, om patienterne har glæde og nytte af de forskellige alternative tilbud. Det er ikke sandsynligt, at man i første fase kan måle ”hårde” endepunkter som overlevelse, reduktion af svulster etc.. Måling af effekt på kvalme, smerter og komplikationer i form af infektioner kan være aktuelt. Livskvalitet og trivsel er vigtig for mange kræftsyge, og metoder som kan bedre livskvaliteten bør have prioritet. Det er også vigtigt at afklare om og hvordan repræsentanter for de forskellige behandlingsformer kan kommunikere over en fælles platform.

Målemetoderne kan være kvalitative (interview) og kvantitative (spørgeskemaer). Hvis evalueringerne af brugertilfredshed og effekt er positive, kan det være et realistisk mål at få grønne pavilloner på alle de største sygehuse i løbet af 10 år. Disse pavilloner behøver ikke være begrænset til kræftsyge, men være til for alle patienter. Tænk dig muligheden for, at du bliver indlagt på et sygehus om nogle år og ved indlæggelsen mødes af et team bestående af din kontaktsygeplejerske, den læge som har ansvaret for dig og din egen rådgiver inden for KAM. Dette første møde danner så udgangspunkt for et personligt og individuelt sygehusophold tilpasset dine ønsker og din sygdom!

 

Ideen med grønne pavilloner på sygehuse blev lanceret i forbindelse med TV-aktionen, som samlede penge ind til Kræftforeningen i 1998.

 

Dansk sundhedsvæsen har problemer med at tilbyde befolkningen tilfredsstillende sundhedstilbud inden for tidens økonomiske rammer. Det er derfor ikke realistisk, at driften af en grøn pavillon skal kunne belaste magre sygehusbudgetter. Modellen kan i første omgang organiseres som et projekt drevet med forskningsmidler eller en øremærket bevilling, eventuelt med en egenandel fra patienterne.

Evalueringen af projektet vil kunne vise, om patienterne kan have

nytte af de komplementære behandlingsmetoder ved for eksempel,

at indlæggelsestiden på sygehuset forkortes.

 

Udøvere

Personalet som giver komplementær behandling, må være villige til     at give behandlingen på sygehuset, føre journaler og deltage i en evaluering. Med andre ord må det være personer, som både har interesse for forskning og evner til at samarbejde med sygehuset.

Det vil blive en umulig situation, hvis patienter frarådes konventionel kræftbehandling eller anbefales at rejse til klinikker i udlandet, mens

de er indskrevet på sygehuset. Udøverne kan deltage i undervisning, tværfaglige møder, og andet sundhedspersonale kan ”hospitere” ved den grønne pavillon. Et vigtigt moment er også, at de forskellige behandlere kan samarbejde indbyrdes. Der bør stilles krav til uddannelse og erfaring hos behandlerne. Desuden bør der stilles krav

til medlemskab i fagforbund. Det kan skabe problemer at finde udøvere med lang erfaring med kræftpatienter, fordi loven frem til 01.01.2004 indeholdt forbud for andre end læger at behandle kræft.