29. November 2021

Kost og Livsstil

Din livsstil påvirker dit velbefindende!

 

Mad og motion er vigtige nøgleord, når det drejer sig om at bevare et godt helbred.

Stadig flere mennesker lever med konsekvenserne af moderne vestlig livsvilkår eller livsstil, der kan forstyrre forbrændingsevnen og vores velbefindende. De første måneder i efteråret og de første måneder efter nytår, hvor det for mange er vigtigt at få sat sundhedsfremmende tiltag i system igen.

Hele sommeren og i december har for mange betydet ekstra indtagelse af unødvendige kalorier med alkohol, søde sager, fedt og ikke mindst for meget – og hvordan var det lige med motionen i forhold til dette? Den daglige rutine skal genfindes, så energien kan komme tilbage.

Men hvordan kan det gøres, og med hvilke tiltag kan vi blive sundere?

 

Af Frede Damgaard

Maden spiller en stor rolle.

December er en måned med sukker, fed mad og større mængder af alkohol end normalt. Januar er måske lige det modsatte, man prøver at tabe sig med fedtfattig mad eller trøstespiser sig gennem de kolde måneder. Hvad sker der med vores krop, når vi spiser sukker, letoptagelige kulhydrater og fed mad fra animalske kilder?

Sukkeret, der jo både findes i gløgg, tørrede frugter, slik, chokolade og småkager samt andre let optagelige kulhydrater som hvidt brød, risengrød, ris á la mande, ris og pasta er de første syndere i vores kropssystem.

Kroppen er bygget til at få næring på alle planer. Når sukkeret bliver én af de primære kilder til energi og til næring, kan der opstå problemer blandt andet i form af depression, humørsvingninger, træthed, lavt immunforsvar, overvækst af svampe i mave- tarmkanalen, hovedpine og forhøjet kolesterol.

Når først dominoeffekten er sat i gang, i kroppens tilfælde ved den øgede indtagelse af sukkerstoffer, vil dette føre til ændret biokemi i kroppen, eksempelvis i TNF-alfa, der reagerer på bakterievækst fra det nedsatte immunforsvar. TNF-alfa tilskynder til en øget inflammation, og der opstår en mere manifesteret ubalance i energiniveauet, og en yderligere nedsættelse af immunforsvaret vil opstå.

Ved at spise meget sukker, animalsk fedt samt andre letoptagelige fødeemner for at tabe sig på en fedtfattig måde, tilskyndes kroppen til en vedvarende ubalance, der giver træthed, tristhed, og som tærer på kroppens ressourcer. Èn af de mest anerkendte bivirkninger ved indtagelse af letoptagelige kulhydrater er insulinresistens, og dette inducerer TNF-alfa yderligere til.

Spiser vi for meget sukker, producerer fedtcellerne et inflammations fremmende stof, som kaldes TNF. TNF binder sig samtidig til nogle receptorer, der kaldes PPAR-receptorer inde i cellen og blokerer disse. Dermed sænkes stofskiftet, og kroppen gøres resistens over for påvirkning af insulin, og det skaber vægtstigning. Receptorerne har stor betydning i kontrollen af insulinfølsomhed, fedtsyreoxidation, fedtforbrænding og inflammation.

Vægtforøgelse og insulinresistens kommer ligeledes af et ureguleret stof, der kaldes leptin. Leptin skulle egentlig stoppe vores trang til at spise, men leptins regulering kommer i ubalance, og det gør, at vi overspiser, selv om vi ikke er sultne.

230 millioner europæere på slankekur

Fedtfattig kost, reduktion af hurtige kulhydrater, proteinkure, motion, evindelige slankekure og andre hurtige løsninger præger debatten, når der skal gives gode slankeråd. Alt har været prøvet gennem tiderne, og alligevel viser statistikken, at kun én ud af hundrede holder vægtabet efter en slankekur. En undersøgelse viste, at hele 230,6 millioner europæere var på slankekur. Heraf lykkedes det kun 3,8 millioner at holde vægttabet efter det første år. Dette er langt fra acceptabelt!

Nyere forskning tyder på, at en række uheldige forhold i hormonsystemet, insulinproduktionen og nervesystemet bærer skylden for de kroniske vægtproblemer. Hvis ikke disse ubalancer i kroppen rettes op, vil kroppen blive ved med at generere overvægt.

Holder denne nye forståelse af kroppens biokemi stik, udspringer overvægt og fedme af dybe stresstilstande i det enkelte menneske. Den eneste holdbare vej ud af de overflødige kilo og et bedre velbefindende er derfor at ændre på stress- og følelsesmæssige og mentale adfærdsprogrammer.

Starten på overvægt – den egentlige årsag

Langvarig stress bør undgås. Kroppen kan fejlfortolke signalerne, den får, når man stresser den, og den reagerer ved at spare på kropsfedtet, hvorfor forbrændingen går ned.

Stress og uløste følelsesmæssige forhold, angst og bekymringer udløser som bekendt en flugt- kampreaktion i vores nervesystem. Denne flugt-kamptilstand øger udskillelsen af velkendte stresshormoner, såsom adrenalin og binyrebarkhormonet cortisol.

Kortvarige perioder med stress bringes af sig selv til ophør via hjernens naturlige mekanismer. Hvis stresstilstanden derimod står på i længere perioder, ødelægges de celler i hjernen, som normalt kontrollerer koncentrationen af de forhøjede stresshormoner. Det er tabet af denne kontrol, som i de fleste tilfælde starter udviklingen af den egentlige overvægt.

Stresshormonerne udløser et stort behov for sukker til bl.a. hjernen, nervesystemet og musklerne. Dette stressudløste høje blodsukker kan kun opretholdes gennem en stadig frigørelse af flere stresshormoner eller via en selvfordøjelse gennem nedbrydning af de energidepoter, der er i kroppen, egne proteiner, herunder egne immunceller, muskelceller og organer.

Det forhøjede blodsukker er årsag til vægtstigning.

Da et forhøjet blodsukker naturligt øger insulinproduktionen, og da høje koncentrationer af insulin fører til vægtøgning, vil stresshormonerne lægge den første hjørnesten i opbygningen af en kommende overvægt. Endnu værre er, at den stressbetingede forhøjede insulinproduktion efter nogen tid medfører en begyndende insulinresistens. At have insulinresistens vil sige, at kroppens celler har brug for mere og mere insulin. Brydes denne onde cirkel ikke lægges allerede her risikoen for udvikling af Type 2-diabetes.

Konsekvenserne ved forhøjet insulin er (ud over risikoen for udvikling af Type 2-diabetes) bl.a. manglende energi, nedsat  immunforsvar, fedme, forhøjet kolesterol, forkalkning, infektioner, hjerte- kredsløbs- problemer, PCOS (polycystisk ovariesyndrom), barnløshed og østrogenbetingede celleforandringer.

Så det handler ikke kun om at slanke sig, men at få nedsat forkert fedtstofskifte og den produktion, der kan udvikle sig til inflammationer eller betændelser.

Vægtregulering

Vedrørende vægtregulering er vi i mange år blevet oplyst om, at fedt feder og er dårlig i forhold til mange livsstilssygdomme. Men fedt er ikke bare fedt. Hvis vi tager udgangspunkt i stenalder-kosten, så behøver fedt fra fritgående og græsopdrættede og græsfodrede dyr ikke at fede.

Problemet med fedt er, at der er meget stor forskel på, hvad dyrene er fodret med, da det er det, der bestemmer, om det feder. De flerumættede fedtstoffer er tillige livsvigtige og vigtige for alle kroppens hormoner, herunder også stofskifte- og blodsukkerregu-lerende hormoner. Samtidig skal man være opmærksom på, at for meget stivelse, eksempelvis hvidt brød, ris, pasta, kartofler, specielt sammen med mættet animalsk fedt, kan være belastende.

Generelt er det i orden at spise kød, dog bedst fra fritgående, græsfodrede og økologiske dyr. Men det anbefales også, at der spises noget fisk og plantefedt. Plantefedt fra frø, nødder og kerner for at få balance i fedtsyrerne, der skal beskytte mod oxidation sammen med en sund kost rig på grøntsager, frugt og bær – foruden koncentrater og gode tilskud.

Fedt er ikke nødvendigvis farligt

Fra modstanderne af det herskende ”fedt-er-farligt” – dogme lyder det, at det sandsynligvis er den mekanisme, der er årsag til, at folk bliver overvægtige og udvikler Type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme.

Niels Ehler, cand.hort og forfatter til en af øjeblikkets solide bestsellere: ”Lev fedt – bliv slank”, der er en kombination af en kost- og debatbog, forklarer:” Folk kan sagtens tabe sig, hvis de skærer ned på fedtet. Problemet er bare, at de hurtigt tager på igen, fordi deres forbrug af hurtige kulhydrater ødelægger deres stofskifte. Det får dem til at spise for meget og for forkert. En fedtfattig kost kan derfor være direkte sundhedsskadelig”.

Hvis du lider af manglende energi samt et nedsat immunforsvar med øget betændelsestilstande i og på slimhinderne overalt i kroppen, så er der risiko for, at du lider af en begyndende eller eksisterende type-2 diabetes.

Når vi tager udgangspunktet i vægtregulering og et godt velbefindende er det vigtigt med en blodsukkerstabliserende kost, motion og mindre stress.

Grundlæggende råd om mineraler, vitaminer og urter, der skaber vitalitet

  • Spis små, men hyppige måltider 4-5 gange dagligt
  • Spis godt med grøntsager og frugt. Mindst 600 gram, men gerne mere.
  • Spis ikke hvidt brød, hvidt sukker og almindelig mælk. Kun lidt Syrnede mælkeprodukter, feks. Cultura, Acido, A-38.
  • Spis overvejende lyst kød, fisk, også fed fisk og fjerkræ.
  • Spis nødder, mandler, græskarkerner dagligt. Sørg for de gode planteolier.
  • Drik 1 liter grøn te dagligt samt en liter vand. Skær ned på kaffe og alkohol. Undgå søde drikke.
  • Spis mindre. Det at vænne kroppen til at spise for meget, er ligeledes en belastning. Sørg for at spise mindre til hvert måltid, og så kan det alligevel godt gå, at du skejer ud engang imellem, bare du går tilbage til de mindre portioner og ikke mindst de hyppige måltider. For personer der har problemer med overvægt, kredsløbsproblemer og manglende energi, er det ofte vanskeligt at holde op med at spise, når de først er begyndt, hvilket resulterer i yderligere overvægt.
  • Suppler den sunde daglige kost med kosttilskud, eksempelvis Plante- og fiskeolier til hjernen, 2-4 ”EPA-GLA+” kapsler, 2 ”Spektro2” multivitamin og minealtabletter, 2 ”Multi Forte kalk” med magnesium samt ekstra D-vitamintabletter til knogler og nervesystem.
  • For yderligere hjælp til disse blodsukkerproblemer og energi kan man tage 1 spiseskefuld ”Valleforce Vitality”.
  • Tag yderligere en spiseskefuld ”Udo´s Choice” olieblanding før morgen- og aftensmaden.
  • Tag efter hvert måltid 30 dråber Phytomin 6, i en 3 måneders periode.
  • Suppler yderligere med 1 ”Omni-Vital”, som indeholder 4 urter

(Astragalus, Schizandra, Russisk rod og Rosenrod).

Disse urter i kombination virker som adaptogene urter, dvs. at de støtter kroppens nervesystem og gør, at man tackler stress bedre uden at blive belastet deraf, samt at de øger energiproduktionen.

Til øget energiproduktion og nervestyrkelse kan der spises 1 Multi-B.

Alt dette for at holde blodsukkeret i balance. Når blodsukkeret er i ballance, tænker du mere klart, og du har et bedre humør.
Det er nyere kostretninger, der tager udgangspunkt i vægtreduktion og fedtstofregulering ved at spise mere fedt og protein. Men nyere tanker går også på at skære ned på de animalske mættede fedtstoffer.

SUND LIVSSTIL

v   Pas godt på dig selv med sund livsstil og kost i balance.

v   Sundhed er for alle, ung som gammel!

v   Optimal kost, sundhed og balance skabes af en sund kost og gode   kosttilskud!

v   Motion, sex, frisk luft, søvn og hvile!

v   Accepter livets ændringer, og gør noget ved dem på alle planer!

v   Gør du noget aktivt for din sundhed – så sker der også noget!

Detox din lever.

Leveren er ansvarlig for genbrug af hormonerne, dannelsen af blod og for varme- og energiproduktion. En sund lever udskiller galde i fordøjelsessystemet, den omformer spiste substanser til omsættelige næringsstoffer og neutraliserer berusende substanser som f.eks. alkohol, medicin og giftig mad. Leveren huser vitaminer og mineraler og lagrer sukker som glykogen. Leveren er ansvarlig for hele stofskifteprocessen.

Det er leverens job at afgifte blodet. Hvis leveren ikke formår at udskille sådanne kropstoksiner, akkumuleres de i bindevæv og kan fremkalde allergier og autoimmune tilstande.

Afgiftningsprocesserne i leveren forløber i 2 faser: fase 1-afgiftning og fase 2-afgiftning, som begge styres af en stor gruppe enzymer. Antioxidanten glutathion spiller en vigtig rolle i overgangen mellem de to faser. Så i virkeligheden er der 3 trin, som hver især skal fungere, og som også skal være i indbyrdes balance for at afgiftningen kan være optimal. Afgiftningskapaciteten kan variere helt op til 80 % hos tilsyneladende raske mennesker.

En større gennemgang af leverafgiftningen vises senere.

Afgiftning

Hvis du ønsker at afgifte din lever, kan du i én til tre måneder, gerne sammen med Pilates træning, indtage en sund kost, hvor kosten bør have en lav proteinandel, men være letoptagelig og fiberrig. Kål, rosenkål og broccoli understøtter ligeledes afgiftningen.

Tillige anvender kroppen en del specielle næringsstoffer til afgiftningen, eksempelvis magnesium, zink, kobber, B1-, B2-, B3-, B6-, B12- vitamin, folinsyre, kolin, lecithin, E-vitamin, betacaroten og C-vitamin. Derfor anbefales et stærkt multivitamin som fx Omnimin sammen med EPA-GLA+. Yderligere kan du supplere med Phytomin 6, som indeholder marietidsel, artiskok, jordrøg og schizandra. På en afgiftningskur er det vigtigt at drikke rigeligt, op til 3 liter vand dagligt.

Meditation. Vi er nødt til at erkende det: meditation, diæt, motion eller midler til beroligelse af stresstilstande i nerve- og hormonsystemet er, hvad der skal til…

Vi kan desværre ikke kun stoppe udviklingen af folkesygdomme på langt sigt med diæter, naturprodukter og lægemidler – medmindre vi erkender de psykologiske livsstilsforandringer, der skal til. Det handler om en personlig udvikling, som bringer os tilbage til en korrekt livskvalitet og gerne i selskab med vitaminer, mineraler, flerumættede fedtsyrer og urter.

”Slip stress”- opholdet på Kreta var med til at gøre os opmærksomme på, hvordan vi behandler vores krop, og hvorfor vi egentlig uden at vide og fornemme det lige så stille bliver ført ind i et spind af usunde livsstilsfaktorer… Og bevidstheden er første skridt i den rigtige retning, når vi gerne vil leve sundt.

Mange danskere lider af forhøjet blodtryk, søvnløshed, stress og depressioner. Heldigvis findes der naturlige metoder, der kan ændre kroppens beroligende hormoner, og disse er grundlaget for et sundt liv.

Det er i dag bevist, at daglig meditation øger niveauet af vores nathormon melatonin samt kroppens lykkehormon serotonin, og samtidig er det påvist, at meditation reducerer vores farlige langtidsstresshormon cortisol.

Hvis vi mediterer dagligt, kan vi ændre de forhold i hjerne, nervevæv og hormoner, som udløser mange af tidens stresssygdomme.

Og sjovt nok har man fundet, at mediterende 45-årige mennesker har mellem 23 % til 47 % mere DHEA end ikke mediterende mennesker.

DHEA også kaldet ungdomshormonet er bl.a. med til at reducere stress, forbedre hukommelsen, bevare seksualdriften og kontrollere vægten!

Neuropeptid Y (NPY) dannes i hjernen og i nervecellerne og hormonet findes i et lavt niveau i kroppen. Dets fysiologiske funktioner der for øvrigt er meget vigtige, er at sørge for hjerterytmen, appetitten, immunforsvaret og regulering af fedtstofskiftet.

Ved stress dannes der for store mængder af NPY. Dette kan medføre fatale følger, såsom et evt. svækket immunforsvar, et forhøjet blodtryk, en aggressiv adfærd, idet en øget koncentration af NPY kan udløse denne adfærd samtidig med, at det virker forstyrrende på appetitten og igen giver en negativ deponering af fedt, hvilket udløser det metaboliske syndrom – en af nutidens værste helbredsmæssige trusler, når det gælder forhøjet kolesterol, hjerte- karsygdomme samt type 2 diabetes.

Når kroppen stresser

Hvis du ønsker at hjælpe dit nervesystem for at modvirke stress eller er i stressede situationer, kan du støtte kroppens nervesystem med en sund kost uden sukker, alkohol, hvidt mel og hurtige kulhydrater.

Når kroppen oplever stress, anvender den flere næringsstoffer end normalt, og her kan kosten ikke altid slå til, hvorfor det er vigtigt at supplere med et stærkt multivitamin- og mineralpræparat, eksempelvis 2 Omnimin. Hjerne og nervesystem har ligeledes brug for ekstra B-vitaminer, fedtsyrer og lecithin, hvorfor det anbefales at supplere med 1 Multi-B og 2-4 EPA-GLA+. Ligeledes forbruger kroppen meget C-vitamin og magnesium under stress. Her kan anbefales 2-4 Dol-C-Min og 2 magnesium. Fra urtesiden kan anbefales 1 – 2 OmniVital, som er en blanding af 4 stærke stressregulerende og energivende urter: astragalus, russisk rod, schizandra og rosenrod.

Speak Your Mind

*