Tekst Lene Pors
Planter fra angelikafamilien bruges medicinsk over hele kloden. De tilhører skærm blomst familien, samme som selleri- og gulerod, og der findes flere vildtvoksende arter i Norden, men den kinesiske kvan er noget helt særligt, da den er en essentiel og styrkende urt især til kvinder. Roden fra Angelica sinensis (Dong quai) er i generationer blevet brugt som et populært krydderi og medicin i Kina, Korea og Japan. Specielt kvinder har anvendt roden til beskyttelse af deres helbred, og urten kan anvendes som en potent tonic i menopausen.
Kinesisk kvan (Angelica sinensis) er blevet anvendt i tusindvis af år i den traditionelle kinesiske, japanske og koreanske medicin. Det er en af de mest kendte og anvendte urter til kvinder i den kinesiske medicin sammen med lakridsroden. Planten er blevet kendt under navnet ’kvindeginseng’ på grund af dens brug til gynækologiske problemer som dysmenorré (smertefuld menstruation) eller bækkensmerter, restitution efter fødsel, sygdom eller kronisk træthed. I det kinesiske køkken koges roden ofte i vin, koges med i supper eller bruges til te. Den kogte rod kan skæres i skiver og spises eller tørres. Roden kan anvendes i en grøntsagssuppe sammen med almindelige, danske krydderurter, fx rosmarin eller timian. Særlig om vinteren virker urten stimulerende på nervesystemet, lever og nyrer, fordi den er uhyre varmende.
Sidst i 1800-tallet blev ekstrakt fra planten særdeles populær i Europa som remedie til behandling af gynækologiske problemer. The British Flora Medica skrev i 1877, at laplænderne anså planten for at være en af de mest vigtige afgrøder, da de brugte den som hovedremedie til en alvorlig og speciel form for kolik.
Planten vokser højt oppe i de kolde, fugtige bjergområder i Asien, Himalaya og Sibirien. Den vokser gerne ved vandløb. Denne velduftende, aromatiske, flerårige urt har rødlige stilke med skærme af hvide blomster og vingede frugter i juli og august. Den gulbrune tykke rod anvendes medicinsk. De bedste rødder af fineste kvalitet kommer fra Ganzuprovinsen, hvor urten har været dyrket i mere end 1.500 år. Det tager 3 år før planten er moden til at blive høstet om efteråret og lavet til piller, pulver og andre medicinske recepter.
I dag er interessen for Dong quai fornyet på grund af dens formodede østrogenlignende egenskaber. Dog er det uvist om planten har samme effekt i kroppen som humant østrogen, om den blokerer virkningen af østrogen, eller om den ikke har nogen signifikant hormonel effekt.
I moderne kinesisk medicin bliver Angelica sinensis ofte brugt i kombination med andre urter. Den bliver anvendt ved stagnation af lever- og milt qi (utilstrækkelig balance i organerne lever og milt). Desuden betragtes planten som en mildt varmende urt, der kan få kroppen tilbage i balance ved at nære blodet og harmonisere den vitale energi. Ordene Dong quai kan oversættes til ’i rigtig orden’. Navnet har den fået på grund af dens påståede restituerende egenskaber. Selvom Angelica sinensis har megen teoretisk og historisk brug baseret på animalske forsøg bag sig, mangler der stadig humane beviser, der kan understøtte virkningen på forskellige tilstande. I et dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg fra 1997, som er publiceret i Fertility and Sterility, opdagede man, at kvinder der fik Angelika sinensis havde akkurat lige så mange hedeture i forbindelse med overgangsalderen, som kvinder der fik placebo. Så alene har planten ingen virkning på hedestigninger, men sammen med andre urter kan den måske alligevel have en berettiget effekt. Dong quai er en af de mest brugte urter i kinesisk medicin, den bruges af mange familier som et nærende, styrkende krydderi, som specielt er velegnet til at holde hånden over kvinders velbefindende.
Angelica kan anvendes til at styrke xue (’blod’) ved sygdomme med cardiovaskulære problemer og inflammation. I den traditionelle kinesiske medicin anvendes urten til behandling af gynækologiske lidelser, træthed, mild anæmi og til forhøjet blodtryk. Den bliver brugt til at stimulere livmoderen ved fødsler, afhjælpe forstoppelse og til behandling af migræne. Kinesisk angelik er en af de få gode kilder til ikke-animalsk B12-vitamin sammen med nogle gærtyper og mikroalgen spirulina. Desuden virker den som analgetikum, den er antiinflammatorisk og har sedativ effekt, der muligvis kan afhjælpe stress og berolige nervesystemet.
Plantens phytokemikalier består bl.a. af kumariner, phytosteroler, polysakkarider, flavonoider og æteriske olier. En ekstrakt af roden har vist sig at være antiinflammatorisk og have en funktion vedrørende immunsystemet. Nogle studier har vist en stimulerende effekt på fagocytosen og den lymfatiske proliferation i celler i glat muskulatur.
Dong quai udviser immunundertrykkende virkning som hydrocortison i in vivo forsøg, men er ikke så effektfuld som Astragalus membranaceus (hindeagtig astragel). Dong quai er med god effekt blevet anvendt til at behandle Buergers sygdom (betændelse i blodkar med tilstopning i de nedre ekstremiteters arterier) og er ofte blevet kombineret med Salvia miltiorrhiza (rød, kinesisk salvie) til behandling af angina, vasculære ubalancer og slagtilfælde.
Ifølge den kinesiske medicin er der også kontraindikationer. Planten bør ikke tages ved diarre, blødningssygdomme, i første trimester af graviditeten og ved akutte virale infektioner som fx forkølelser og influenza. Ellers er der ingen kendte bivirkninger ved indtagelse af anbefalede doseringer.
Dong quai er en af de mest brugte urter i kinesisk medicin, den bruges af mange familier som et nærende, styrkende krydderi, som specielt er velegnet til at holde hånden over kvinders velbefindende.
I det kinesiske køkken koges roden ofte i vin, koges med i supper eller bruges til te. Den kogte rod kan skæres i skiver og spises eller tørres.
Litteratur
Bensky, Gamble A. Chinese herbal medicine materia medica.
Chang HM, But P. Pharmacology and application of Chinese materia medica, vol.1
Chevallier A. The Encyclopedia of Medicinal Plants
Speak Your Mind