25. April 2024

Mejeriforeningen bekræfter kræftrisiko

af Gert Karlson

Mælk kan give prostatakræft. Dette udsagn bekræftede Mejeriforeningens
chefrådgiver Susan Rønholt Hansen for nylig. Det skete i Grenaa 26/8, under
en debat hvor Morten Mauritson fra Kernesund Familie også deltog. SRH
bekræftede, at en rapport udarbejdet af Lars Ovesen har vist, at mælk kan
være årsag til prostatakræft. Rapporten er endda betalt af Mejeriforeningen.
Det er egentlig flot, at Mejeriforeningen tager ansvar og åbent bekender, at
mælkeprodukter kan være sundhedsskadelige. Det modsatte vil også være
utroværdigt, da beviserne er for massive.

Kalken, men især væksthormonet IGF-1 i mejeriprodukter, giver problemer.
Allerede i 1990 rapporterede forskere på Stanford University, at IGF-1
fremmer væksten af prostataceller (1).  I 1995 påviste forskere ved National
Institutes of Health, at IGF-1 spiller en central rolle i udviklingen af
kræft i prostata (2).

I 1998 viste en rapport fra forskere på Harvard Medical School hvor stor
forbindelsen mellem IGF-1 i blodet og risikoen for prostatakræft var. Man
fandt ud af, at de mænd over 60 år, som havde de højeste niveauer af IGF-1,
havde 800 pct. større sandsynlighed for at udvikle prostatakræft end mænd
med et lavt niveau (3).

Måske det er på tide, at mælken mærkes med advarende tekster ligesom
cigaretterne.

Du kan læse mere om hvordan mælk påvirker din krop på min hjemmeside
www.komaelk.dk

Referencer

1) Cohen, Pinchas, et al. Insulin-like growth factors (IGFs), IGF receptors,
and IGF-binding proteins in primary cultures of prostate epithelial cells.
Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, Vol. 73, No. 2, 1991, pp.
401-07

2) LeRoith, Derek, et al. The role of the insulin-like growth factor-I
receptor in cancer. Annals New York Academy of Sciences, Vol. 766, September
7, 1995, pp. 402-08

3) Chan, June M., et al. Plasma insulin-like growth factor I and prostate
cancer risk: a prospective study. Science, Vol. 279, January 23, 1998, pp.
563-66

Speak Your Mind

*