7. December 2021

Hjerte- og Karsygdomme

Hvorfor bliver mange hjertesyge?

Løsningen på et af vor tids største sundhedsproblemer er enklere, end mange tror:

De, de spiser i pagt med menneskets evolutionære arv og ikke belastes for meget af miljøgifte, skader eller langvarig psykisk stress, kan se frem til et liv med et godt helbred i menneskets tilmålte levetid på 90 til 120 år, skriver Dag Viljen Poleszynski.

 Fagfolk er ikke altid enige om årsagerne til hjerte- og karsygdomme. Uenigheden kan skyldes forskellig baggrund eller forskellig forståelse af fysiologiske biokemiske mekanismer. Desuden forkludrer økonomiske interesser debatten i en sådan grad, at årsags rettede løsninger må vige pladsen for symptombehandling og kostbar terapi for eftertiden.

Arteriosklerose, som forårsager stivnede, ”tilgroede” blodårer, skyldes flere forskellige faktorer som medspillere. Generelt kan det siges, at tilstanden skyldes to hovedfaktorer: ugunstige miljøforhold og uheldig arv (gener). Fordi vi mennesker ikke lever evigt, må vi nødvendigvis dø af et eller andet. En opfattelse er, at vores organer er ”programmeret” til kun at vare en vis tid, og f.eks. hjerteinfarkt derfor er en ”naturlig” følge af ”vor tid” er slut.

Et interessant spørgsmål er, hvor lang tid det tager, før der opstår så alvorlige fejlfunktioner i organer som hjerte, lunger, nyrer, lever eller hjernen, at organismen som helhed ophører med at fungere. Da organsvigt ofte afhænger af flere faktorer som spiller sammen og forstærker hinanden, er det ikke altid muligt at bestemme én bestemt dødsårsag. Forskellige faktorer kan forklare hvorfor nogle dør af hjerteinfarkt og andre af f.eks. nyresvigt eller slagtilfælde. I det følgende finder du en oversigt over vigtige årsager til arteriosklerose.

Du finder også grundprincipperne for en hjertevenlig kost, en nok så ukendt, men bivirkningsfri metode til at rense årerne, råd om forebyggende kosttilskud – og til slut en praktisk vejviser til en hjertevenlig kost.

Køn og alder regnes ofte som ”risikofaktorer” til hjerte- karsygdomme, fordi mænd i de fleste samfund lever kortere end kvinder, og fordi dødeligheden efter hjerte- karsygdomme stiger med alderen.

”Risikofaktorer” forklarer imidlertid ikke de egentlige årsager til, at organer sygner hen og svigter. Under forudsætning af at alt andet holdes konstant, har overvægtige oftere højere blodtryk end normalvægtige, og flere har sukkersyge og har højere koncentration af fedtstoffer i blodet.

De er også mere udsat for kræft og hjertedød end slanke personer.

Fedme er imidlertid ikke selve den grundlæggende årsag, men et symptom på underliggende problemer, som f.eks. forkert kost, hormonel ubalance, for lidt søvn, psykisk stress eller et for stillesiddende liv. Først når vi forstår de virkelige, bag omliggende årsager, kan vi se frem til en reduktion i dødeligheden af hjerte- og karsygdomme.

Vigtige årsager til hjerte- og karsygdomme

1. De sidste århundreder har folk fra vores del af verden besøgt og studeret traditionelle befolkninger, som har levet af ”stenalderkost” uden at skulle ”arbejde sig ihjel”. Systematiske nedtegninger og observationer har dokumenteret, at hjerte- og karsygdomme, kræft eller andre lidelser sjældent forekommer i disse samfund. Det gælder også befolkningsgrupper, som har levet og lever på fedtrige madvarer med meget kolesterol.

 

2. I moderne samfund forekommer hjerte- og karsygdomme i langt større udstrækning end alle arvelige sygdomme tilsammen.

 

3. Hjerte- og karsygdomme var en sjældenhed før år 1900.

 

4. For at forstå de virkelige årsager til vor tids sygdomsmønster, må vi identificere miljøfaktorer, som adskiller en traditionel livsstil fra vor egen. At behandle eller forebygge hjertesygdom ved hjælp af medikamenter som betablokkere eller kolesterolsænkende statiner, er ren symptombehandling.

 

5. Individuelle faktorer kan forklare, hvorfor nogle dør af disse sygdomme og andre ikke. Her tænker vi på genetisk polymorfisme, f.eks. udtrykt ved blodtyper, den næstmest almindelige af flere millioner polymorfismer (mest almindelig er køn).

 

 

DE VIRKELIGE ÅRSAGER

Mange vil indskyde, at hjerte- og karsygdom kan udløses af andre faktorer end dem, som er nævnt overover, men disse er ikke primære, men indirekte eller sekundære årsager, dvs. at de er konsekvenser af noget andet. Nogle eksempler på faktorer, som ofte optræder i sammenhæng med hjerte- og karsygdom er følgende:

 

–  En højglykæmisk kost med meget sukker bidrager til fedme, særlig rundt om maven, højt blodtryk, insulinresistens og betændelser i blodårerne. Dette er årsagen til det, man ofte kalder ”metabolsk syndrom”, som derved er en virkning, ikke en årsag.. Hvis flere af de nævnte symptomer optræder sammen, øges sandsynligheden for at blive hjertesyg drastisk.

 

–  Mangel på antioxidanter. Dannelse af blodpropper forårsaget af skader på cellerne, som beklæder indersiden af blodårerne (endotelcellerne), forstærkes af mangel på antioxidanter. Blodpropper kan være nyttige, da de forhindrer blødninger inde i kroppen, eller at blod slipper ud af kroppen. Imidlertid kan en prop blive siddende i snævre blodårer og hæmme eller standse tilførslen af oxygen til hjernen eller hjertet, hvilket kan forårsage slagtilfælde og hjerteinfarkt.

 

–  Frie radikaler forårsaget af miljøforurening, inklusive rygning, kombineret med et utilstrækkeligt forsvar mod disse pga. for lidt enzymaktivitet eller antioxidanter, kan skade cellerne som beklæder indersiden af blodårerne (endotelet) og sætte en reparationsproces i gang, som giver lokale smerter i benene eller en infarkt, fordi vævet ikke får oxygen nok.

 

–  Vitamin C. En vigtig overlevelsesmekanisme er korrigerende fysiologiske reaktioner, som gør, at vi kan overleve skader eller mangel på livsvigtige næringsstoffer. Hvis vi f.eks. ikke tilføres vitamin C i måneder, kan mangelsygdommen skørbug opstå. I yderste konsekvens indebærer skørbug, at kroppens kollagenfibre, som ”limer” celler og væv sammen, gradvist opløses. Dette gør, at endotelcellerne på indersiden af årevæggene svækkes og løsner sig. Uden tilførsel af vitamin C vil årerne gradvist begynde at lække, og gamle ar åbner sig. Alvorlig skørbug er en sjældenhed i dagens samfund, fordi de fleste får vitamin C næsten uanset hvor dårlig, kosten er. Imidlertid kan mange få mindre end optimalt, noget som kan bidrage til, at kroppens overlevelsesmekanismer træder i kraft.

I løbet af evolutionshistorien udviklede vores forgængere forsvarsmekanismer til at hindre blodet i at løbe ud.

To forskere som har været særlig optaget af disse mekanismer, er tidligere nobelprisvinder Linus Pauling (1901-94) og den tyskfødte medicinske forsker Matthias Rath (jf. www4.dr-rath-foundation.org/). De mener, at udviklingen af hjerteinfarkt er en konsekvens af subklinisk mangel på vitamin C, noget som kan føre til en kaskade af reaktioner i kroppen:

–  Blodpropper dannes for at forhindre, at indre sår giver blødninger.

–  Kolesterol transporteres til skadeområdet for at bidrage med  reparation af en  vigtig transportør, som kaldes Lp(a) eller lipoprotein lille a.    Dette klæbrige molekyle fæstner sig til sårfladen og danner et beskyttende lag på indersiden af årevæggen.

–  Pga. negativ elektrisk ladning af molekylerne, som udgør reparationsmaterialet, fæstner kalciumioner i blodet sig til det reparerede lag. Dette gør, at årevæggen bliver stivere og ikke så nemt slipper blod ud.

–  Bakterier og virus kan let trænge ind i den ødelagte årevæg og forstærke de generelle betændelsesreaktioner, som forekommer. Den lokale betændelse tiltrækker en række immunceller, som skal dæmpe betændelsen.

–  De nævnte processer gør, at belægningen i arterierne vokser, og efterhånden bliver den så tyk, at den hæmmer blodstrømmen og eventuelt ikke lader en blodprop, som har løsnet sig et andet sted i årerne, slippe fri.

Der hvor dette sker, får cellerne mangel på oxygen, og man får f.eks. et infarkt (dele af hjertemusklen ”dør”), et slagtilfælde eller lokale smerter i benene (claudicatio). Konsekvensen af en sådan forklaring er i lighed med metabolsk syndrom, at det ikke er kolesterolmængden i blodet, der er syndebukken eller årsagen til et hjerteinfarkt. Aflejringen af kolesterol i årevæggen er bare en konsekvens af noget andet. Rath og Pauling foreslår logisk nok, at terapien, der sættes ind, må forhindre eller reversere den underliggende proces. Dette kan ske ved at tilføre vitamin C i doser på 5-6 gram per dag eller mere. Denne strategi har vist sig at kunne forhindre udviklingen af eller til og med reversere arteriosklerose.

Vitamin C kan eventuelt kombineres med EDTA-kelatering, som kan fjerne kalcium i årevæggene og gøre årerne mere fleksible.

Tilførsel af vitamin C er nødvendig for at opbygge kollagenfibre i årerne, så endotelcellerne kan dække over ”såret”.

Da kollagen for en stor del består af aminosyrerne lysin og prolin, indebærer en årsagsrettet terapi desuden at tilføre disse som kosttilskud.

ER GENER INVOLVERET?

Når det gælder vitamin C er svaret åbenbart ”Ja”. I modsætning til mange dyr og planter kan hverken mennesker eller andre primater (aberne), marsvin og en flagermusart danne vitamin C selv. Vi har brug for en jævn tilførsel af vitamin C for at undgå sygdom. Japanske forskere opdagede for nogen årtier siden genet gamma-lakton-oxidase, som koder for et af enzymerne, som er nødvendige for at omdanne glukose til askorbinsyre (vitamin C). De anslog, at dette gen blev muteret og derved uvirksomt hos enkelte dyr for omkring 65 millioner år siden.

Når det drejer sig om andre næringsstoffer af betydning for hjertet, som flere B-vitaminer, kalcium, magnesium og selen, kan genetiske forskelligheder bevirke, at nogen har større næringsbehov og lettere bliver syge end andre, For eksempel kan polymorfismer, som koder for forskellige blodtyper føre til, at en given population, som lever i samme miljø, udvikler forskellige forekomster af hjertesygdomme. Det er vist, at dem med blodtype A og AB har mere af molekylet Von Willebrand faktor VII i blodet end dem med blodtype O og B. Dette bidrager til dannelse af blodpropper og gør, at forekomsten af hjertesygdom er noget større hos dem med blodtype A/AB i forhold til B/O.

 

 

HOMOCYSTEIN, B6 OG B12

En anden mekanisme som kan bidrage til hjerte- og karsygdom er tendensen til at ophobe aminosyren homocystein i blodet. Blodkoncentrationen er delvis genetisk bestemt fordi de enzymer, som regulerer niveauet af homocystein og omdanner det til ufarlige stoffer, som kan udstilles med urinen, varierer fra person til person. Mængden af homocystein kan uanset gener reguleres ved at indtage mere af de nødvendige co-faktorer folat, vitamin B6 (pyridoksin) og B12 (kobalamin), dvs. at sådanne kosttilskud kan fungere som effektive hjertemediciner. Sammenhængen med et højt niveau af homocystein i blodet (100-150 mikrogram/l) og hjerte- karsygdom er indiskutabel. Et moderat højt blodniveau (12-100 mikrogram/l) er sat i sammenhæng med nyresygdomme, fremskynder aldring, demens og tilstoppede blodårer. Der foreligger endnu ikke enighed om mulige sammenhænge mellem hjerte- og karsygdomme og niveauet af homocystein indenfor det, som regnes som et normalt, let forhøjet niveau i blodet (6,3-12 mikrogram/l).

Forklaringen på at tilskud af folat, vitamin B6 og B12 kan reducere koncentrationen af homocystein, som findes i blodet er, at disse vitaminer indgår i de biokemiske omdannelsesveje, som bl.a. gør, at homocystein omdannes til stoffer, som udskilles i urinen. Den gode nyhed ved genetisk polymorfisme er, at man ofte kan kompensere for sådanne særegenheder ved at tilføre mere af det eller de næringsstoffer, man har brug for mere af for at forblive rask. Generne afgør ikke vores skæbne, og genetiske  særegenheder, som ikke lader sig korrigere, har næppe afgørende betydning for mere end et par procent af alle tilfælde af hjerte- og karsygdomme.

 

 

SUKKER – EN HOVEDÅRSAG?

Forskere, som har sat forskellige miljøfaktorer i sammenhæng med sygdomsmønstret i forskellige befolkningsgrupper over lang tid, har postuleret, at den vigtigste ændring, som er sket med os, efter vi genetisk set var blevet, som vi er i dag, var overgangen fra jæger- og samlersamfundet til jordbrug. Dette skete for ca. 10.000 år siden, hvilket ifølge genetikere er en alt for kort periode til, at vi har kunnet udvikle nye gener, som kan drage nytte af ”nye” madvarer som brød, raffineret sukker og olie samt alverdens færdigvarer. Den mest dramatiske ændring, som er hændt de sidste årtusinder er, at indtagelsen af kulhydrater – forskellige sukkerarter – er steget drastisk. Fordi sukker aldrig tidligere har stået på menuen i så store mængder som nu, er vi genetisk tilpasset et relativt lavt blodsukkerniveau, som man vil have, hvis man spiser mere fedt og eventuelt mere protein end i dag. Et højt blodsukkerniveau er skadeligt fordi sukker binder sig til proteiner i kroppen, og også til proteiner i epitelcellerne i arterierne. Over tid fører dette til skader, som sætter reparationsprocesser i gang, som kan ende med arteriosklerose. Det er vist, at diabetikere, som lider af kronisk forhøjet blodsukker, har stor overhyppighed – ikke bare af hjerte- og karsygdomme, men også blindhed og impotens, tre tilstande, hvor blodårerne er indsnævret. I hvor høj grad glukose er bundet til protein måles ved at analysere proteinet hæmoglobin, som bundet til glukose benævnes HbA1c.

Studier af diabetikere har vist, at de har højere niveau af HbA1c end raske personer, og at der er en klar sammenhæng mellem en stigende koncentration af dette molekyle og forekomsten af hjerte- karsygdom. Studier viser, at også ikke-diabetikere har øget risiko for hjerte- karsygdom, hvis HbA1c overskrider 4,6 procent.

 

Højt blodsukker

– Ved indtagelse af sukker eller højglykæmisk mad, sender hjernen signal til bugspytkirtlen om, at den skal udskille hormonet insulin til blodet. Insulin ”åbner” cellerne til lagring af sukkeret (glukose) i leveren og musklerne i form af glykogen, en form for animalsk stivelse. Normalt tager det ca. 30 minutter, før blodsukkertoppen i blodet er passeret, og niveauet sænker sig til fastende niveau.

 

– Når glykogenlagrene er fulde, optages overskuddet af blodsukker af leveren, hvor det omdannes til fedtsyrer som transporteres med blodet til fedtcellerne til lagring.

 

– Ved et forhøjet insulinniveau kan fedtcellerne blive mindre følsomme for insulin. En reduceret følsomhed kompenseres der for ved, at betacellerne i bugspytkirtlen øger udskillelsen, noget som gør, at insulinniveauet holdes kronisk på et højt niveau. Over et vist niveau (15-16 mmol/l) sørger nyrernes sikkerhedsmekanisme for, at overskuddet af sukker udskilles i urinen. Dette er samtidig et tegn på sukkersyge (diabetes type 2)

 

 

MEGET INSULIN ER SKADELIGT

Den kost som vores forfædre spiste i stenalderen indeholdt kun lidt sukker, og dermed var blodets niveau af insulin også lavt. Mennesker fungerer bedst med et lavt insulinniveau, ganske enkelt fordi vi er skabt sådan, en vigtig pointe, som f.eks. diabetesforeningen ikke har forstået. De tilråder tværtimod deres medlemmer at modvirke et højt blodsukkerniveau, som skyldes indtagelse af højglykæmisk, sød mad, ved at sætte insulin op for at holde blodsukkeret på et normalt niveau. Selv om man på den måde kan reducere niveauet af HbA1c, bliver koncentrationen af insulin skadelig høj. En logisk konsekvens for alle som ønsker at undgå hjertesygdom eller ønsker at blive mere rask, er at spise lavglykæmisk, dvs. få letoptagelige sukkerarter i enhver form, enten de kaldes stivelse eller ”komplekse kulhydrater”. Brød har de samme fysiologiske virkninger som rent sukker, kartoffelmos ligeså, og det fører til skadeligt højt blodsukker- og insulinniveau, hvis mængderne er større end det, vi er tilpasset til.

Et godt råd er at holde mængden af alle sukkerarter, vi indtager gennem kosten, på godt under 100 gram per dag, helst på omkring 40-60 gram. Dette bevirker, at vi ikke får et skadeligt, højt niveau af hverken sukker eller insulin i blodet.

Skadevirkninger af et kronisk højt insulinniveau

Et kronisk forhøjet insulinniveau giver en række skadevirkninger ved at det:

  • fremmer betændelsesreaktioner i kroppen og bidrager dermed til åreforkalkning og hjertesygdom
  • stimulere blodårerne til at trække sig sammen ved at stimulere dannelsen af et hormonlignende molekyle kaldet tromboksan A2. Dette molekyle medvirker til øget blodtryk.
  • fører til sammenklæbning af blodplader og derved til dannelse af blodpropper.
  • kan give nyreskader, føre til impotens og skader på øjnene (blindhed) ved at hæmme blodforsyningen pga. sammentrækning af de små blodårer.
  • øger risikoen for kræft i tyktarm, lever, bugspytkirtelen og livmoderslimhinden (endometriet).
  • stimulerer dannelse af kolesterol.
  • fører til blodsukkerfald (hypoglykæmi), som er forbundet med en række psykiske og fysiske problemer.
  • øger risikoen for sukkersyge (diabetes type 2) fordi insulinreceptorerne på muskel- og fedtcellerne bliver mindre følsomme.
  • fører til fedme ved at øge indlagringen af fedt i fedtcellerne og blokerer brugen af fedtsyrer til energiformål.
  • fører til hormonel ubalance (reducerer dannelse af testosteron hos mænd og østrogener hos kvinder, øger dannelsen af kortisol og reducerer produktionen af DHEA hos begge køn).
  • øger risikoen for Alzheimers og demens.
  • øger udskillelsen af magnesium via nyrerne og derved bl.a. risikoen for hjertesygdom.

 

FEDTSYRER OG NÆRINGSKONCENTRATER

Forskning har demonstreret, at man kan påregne sundhedsmæssige gevinster ved at opretholde et tilsvarende forhold mellem Omega-6 og Omega-3 fedtsyrer, som det vore forfædre havde før jordbrugsrevolutionen, dvs. et forhold på omkring 1-2:1. Selv om moderne mennesker stort set indtager for mange Omega-6 fedtsyrer, er det ikke gavnligt, at gå til den modsatte yderlighed – nemlig at indtage for mange Omega-3 fedtsyrer, selv om disse virker åreudvidende og blodfortyndende. Ideen er at finde en optimal balance. Kroppen har brug for både Omega-6 fedtsyren linolsyre og Omega-3 fedtsyren linolensyre.

Især små børn har god gavn af tilskud af fiskeeolierne DHA og EPA, som er langkædede Omega-3 fedtsyrer, pga. hjernens store behov for disse i vækstfasen, og mænd har brug for noget mere end kvinder.

Et andet velfunderet råd er at indtage naturlige næringskoncentrater samt at sørge for optimal skjoldbruskkirtel-funktion. Et for lavt niveau af skjoldbruskkirtel-hormoner har vist sig at øge risikoen for hjerte- og karsygdomme. Skjoldbruskkirtelen kan stimuleres ved at indtage mere fedt (kokosolie), jod, vitamin A, selen og eventuelt et naturligt kirtelekstrakt (Armour) eller syntetisk T3/T4.

 

ET BLINDSPOR

Arteriosklerose er en af kroppens forsvarsmekanismer for at beskytte os mod indre blødninger og for at reparere skader på arterierne. Desto mere effektivt denne mekanisme fungerer, jo større var sandsynligheden for at overleve i fortidsmiljøet. I dag virker mekanismen mod sin hensigt, fordi vi har ændret miljøet for meget. Det tragiske er, at dagens debat mht. at modvirke hjerte- og kar dødelighed næsten udelukkende fokuserer på hurtig hjælp til infarktramte og kostbare, teknologiske løsninger. Ideen er ikke at forkaste disse muligheder, der hvor de har en plads. Vores tilnærmelse er imidlertid at sætte hovedfokus på de underliggende, virkelige årsager til disse sygdomme. Hvis vores sundhedsvæsen tog disse kundskaber til sig, som foreligger om de reelle sammenhænge, ville vort samfund ikke blot kunne spare mange gange ti milliarder, men hundrede tusinder af enkeltindivider ville kunne have udsigt til en fremtid med mindre sygdom og smerte.

 

 

Pauling/Rath-protokollen mod hjertesygdom

Følgende indtagelse reducerer et forhøjet niveau af Lp(a) i løbet af 6-14 måneder:

 

  • 3-18 g askorbinsyre dagligt i mindre doser, 2-3 g lysin og 250 mg prolin forebyggende (hhv 3-6 og 2 g ved påvist hjertesygdom).

 

  • Eliminer indtagelse af sukker (glukose konkurrerer med askorbat ved optagelse i cellerne).

 

  • Højdoseret indtagelse af vitamin E, A, B-kompleks (særlig B3 og B6)
  • og 300-1500 mg magnesium.

 

  • Spis kun lidt salt (kan påvirke hormonbalancen negativt).

 

  • Tag tilskud af aminosyrerne taurin, arginin og L-karnitin (1-3 g g/d).
  • Tag tilskud af Niacin (nikotinsyre) (fra 400 mg til 1.200 mg).

 

Andre anbefalinger:

  • Mod hertesvigt (Q10);
  • Højt blodtryk (Mg, B6, arginin);
  • Forkalkninger i årerne (EDTA, suppleret med vitamin C);
  • Hjerteinfarkt (vitamin C/lysin, vitamin E);
  • Medfødt hjertesvigt (vitamin C blandet med tokoferoler/vitamin E)
  • Højt kolesterol, forhøjet blodtryk, forkalkningere i årerne (Kyolic -fermenteret hvidløg) – se artikel andetsteds på siden.

 

 

 

 

 

 

Speak Your Mind

*