19. March 2024

Rosenrod – roden til alt godt

Vikingerne brugte rosenrod for at skærpe sanserne. Hjerneforskerne har fundet frem til, at hjernen fungerer dårligere, ikke blot efterhånden som vi bliver ældre, men også hvis vi er stressede. Adaptogene urter som rosenrod kan hjælpe dig til et bedre immunforsvar, bedre modstandskraft mod stress og hjernens aldring.

Af Lene Pors og Frede Damgaard

En stor del af aldersrelaterede sygdomme (måske 70-80 %) bunder i et for højt stressniveau og/eller langvarig stress. Den moderne tilværelse med et højt stressniveau er den primære grund til kroniske sygdomme og for tidlige aldringssymptomer. Naturen har en løsning på dette problem, en unik slags urter som kaldes adaptogener. Adaptogener har den bredeste vifte af helbredende kvaliteter blandt urtemedicin, og deres unikke værdi ligger i afhjælpning af stressproblematik. De fleste urters egenskaber og formåen er ikke nødvendigvis begrænset til kun en tilstand, men kan bruges til flere forskellige formål. Det er således også tilfældet med rosenrod, en alpin plante der bl.a. vokser i Kinas og Ukraines bjerge, men sandelig også på vores hjemlige breddegrader i Norge, Sverige og på Island.

Hjerneforskerne har fundet frem til, at hjernen fungerer dårligere, ikke blot efterhånden som vi bliver ældre, men også hvis vi er stressede. “Derfor er også mange yngre mennesker glemsomme,” siger diplompsykologen Siegfried Brockert fra München. “Hvis man føler sig overvældet af hverdagens stress og jag, er presset konstant og over land tid på arbejdspladsen, eller der er problemer i parforholdet, reagerer man hyppigt med nervøsitet, glemsomhed, forvirring og åndsfravær.” Til styrkelse af hjerne og nervesystem generelt anvendes rosenrod mod depression, ængstelse, stress (et godt alternativ til perikon) træthed og fysisk udmattelse, hormonel ubalance, fedme, parkinsons syge, Alzheimers, lupus, multipel sklerose, ADD & ADHD, hukommelsessvigt, cancer, diabetes, tandkødslidelser, nedsat hørelse og immunitetssvækkelse.

Historien om rosenrod
Adaptogener blev opdaget og navngivet af den russiske videnskabsmand Dr. Nicolai Lazarev, som også var mentor for Dr. Brekhman, som foretog langvarige studier af adaptogene urter. Han fokuserede på den som i dag kaldes Panax ginseng, også kaldet koreansk eller kinesisk gensing. Den virkede godt, men har haft nogle bivirkninger som konstipation og hyperaktivitet.
Dr. Brekhman ændrede sit fokus til andre urter, og han er i dag den førende ekspert i adaptogener. Siden er der foretaget hundredvis af eksperimenter og kliniske studier af adaptogener, primært i Rusland og Tyskland. De opnåede resultater har vist, at adaptogenerne har fremragende egenskaber til at modvirke stress og forbedre immunsystemet. Nogle af disse “første generations adaptogener” er kendt som Panax ginseng, amerikansk ginseng og Eleutherococcus senticosus (sibirisk ginseng).

Denne artikel handler om en enestående adaptogen af “anden generation”, Rhodiola rosea, også kaldet rosenrod, som er en kraftig antialdrings-urt med adaptogene egenskaber. Rosenrod har været anvendt i århundreder i Sibirien for at modvirke det stressede liv i det hårde klima. Før vi taler om denne specifikke urt, lad os da se lidt på stress i sig selv.

Tre faser i stressudvikling:

1) Alarmfasen: Når en ny stressfaktor rammer kroppen, er reaktionen en hurtig udløsning af interne stresshormoner.
Hvis stressniveauet er meget højt, kan det skade den biologiske balance i kroppen med det samme og permanent fx ved høj radioaktiv bestråling, men hvis man er rolig eller har indtaget adaptogener, er der mulighed for at glide mere nænsomt ind i næste fase som er:

2) Tilpasning: Hvis stressfaktoren er konstant og langvarig ved fx ekstrem sport reagerer kroppen ved at vende sig til stresspåvirkningen og øger modstanden mod stress. Tilpasningsfasen er ”uskadelig”, og jo længere vi kan blive i den jo bedre.

3) Udmattelsesfasen: Udmattelse sker, når kroppen ikke længere magter at modstå stress og helt enkelt giver op. I udmattelsesfasen dukker der tegn på sygdomme op, og hele helbredstilstanden forværres. Sygdomme relaterede til stress kan vise sig allerede i første fase, men hovedsaglig i udmattelsesfasen, når kroppen har givet op og ikke længere kan modstå stress.
Udmattelsesfasen udvikler sig i perioder fra måneder op til år. Nogle gange kan kroppen være heldig og undgå udmattelsesfasen helt, hvis den kan kontrollere stresspåvirkninger, som måske kan undgås, hvis man tager adaptogener. De hjælper kroppen til at forblive i tilpasningsfasen så længe som muligt. At indtage rosenrod kan gøre det meget nemmere at håndtere stress. Periodisk indtagelse af rosenrod kan hjælpe til at få en blid overgang fra alarmfasen til tilpasningsfasen og gøre, at man bliver længere i denne fase (måske permanent) og således undgår at fortsætte til den ekstremt farlige udmattelsesfase.

Hvordan har du det?
Hovedeffekten af adaptogener er mere energi til rådighed, dæmpning af stressfornemmelse, stor mental åbenhed og en dyb restituerende søvn. Adaptogener er også med til at fremskynde helingsprocessen efter sygdom. Hvis man har været syg i mange år og bliver mere og mere svag til trods for en mængde medicin og tilskud, kan der udvikles en slags sygdom der ikke er til at diagnosticere, fordi det ikke er en sygdom, men en begyndende udmattelse, der får kroppen til at glemme sin optimale funktion.

Lægerne kan ikke diagnosticere dette som en sygdom, selvom det kunne ligne en autoimmun lidelse. Moderne videnskab mener, at adaptogener er naturlige urter, som forøger kroppens evner til at hamle op med interne og eksterne grunde til stress, og som normaliserer kroppens funktioner. De hjælper med at opretholde kroppens indre balance – homøostasen – med meget få kendte bivirkninger.

Videnskabelig baggrund:
Denne ”anden generations” adaptogen, rosenrod, er en flerårig plante med røde, pink eller gullige blomster. Den er ikke biologisk forbundet med almindelige roser, da det er en arktisk plante der bl.a. vokser i polarområder. En af de bedste ting ved rosenrod er dens evne til at forbedre psykisk og fysisk udfoldelse. Planten har i vid udstrækning været brugt af russiske atleter og kosmonauter for at øge energiniveauet. Rosenrod beskytter og normaliserer hjertefunktionen omgående efter hårdt fysisk arbejde. Den forbedrer nerve- og hjernefunktionen, bl.a. hukommelsen ved at øge blodtilførslen til muskler og hjerne, og samtidig bliver proteinsyntesen forbedret.

Rosenrod har en kraftig virkning som antimutagent og antidepressionsmiddel. Her er rosenrod mere kraftig end andre adaptogener. De antimutageniske evner af Panax ginseng og rosenrod blev sammenlignet af O.M.Duhan og hans team. Det blev klarlagt, at rosenrodekstrakt har en evne til at modvirke mutationer provokeret af forskellige mutagener – i nogle tilfælde op til 90%.
Som antidepressivt og anti-stressmiddel er rosenrod bedre end Panax ginseng, perikon og Ginkgo biloba.
I en videnskabelig undersøgelse med 12 patienter, der led af karcinomer i urinblæren, og som indtog rosenrodekstrakt, viste der sig forbedringer af kvaliteten i samarbejdet mellem urinvejenes væv og i immunitetsparametre af leukocytter og T – celler.
Tilbagefald for disse patienter blev reduceret med 50 %.  I en anden klinisk undersøgelse med 150 depressive patienter, som fik rosenrodekstrakt i 30 dage blev 66 % af dem symptomfri, var mere aktive og sociale, og den daglige træthed var væk. Det skal understreges, at rosenrod virker som en slags foryngelseskur, da den reparerer ødelagte dele af DNA-kæden.

Kort sammenfatning om adaptogene urter

Adaptogene urter har egenskaber, der kan afstedkomme en mere kropslig formåen og dermed en større evne til at modstå forskellige former for belastninger, dvs. alt der leder til træthed, dårlig ydeevne, ulyst og nedsat livskvalitet.

Adaptogener anvendes ikke til at behandle sygdom, men for at bringe balance, kraft og helse.

Tre vigtige adaptogener er schizandra, russisk rod og rosenrod

Adaptogene urter bruges til alle typer belastninger, uanset om det stammer fra for meget arbejde, infektioner, sorg, hård fysisk anstrengelse eller forhøjet levealder, som gør at kroppens celler bliver stressede. Dette kan medføre, at cellerne nedsætter deres produktion af celleenergi (ATP). Når produktionen af celleenergi sænkes, forstyrres balancen i kroppen, hvilket påvirker såvel immunforsvar, hormonbalance og præstationsniveauet.

Adaptogene urter træner kroppens celler til at modstå

stress. Derigennem kan energiproduktionen holdes på en jævnt niveau.

 

Resultatet bliver

– øget overskud

– mindre træthed

– et bedre fungerende immunforsvar

– et øget vitalitet – øget livskvalitet

 

5 definitioner som beskriver en ægte adaptogen

 

1.En adaptogen øger kroppens uspecifikke forsvar mod alle typer stress

 

2.En adaptogen prøver altid på at normalisere kroppens funktioner

 

3.En adaptogen kan kun virke fremmende på en normalisering, den kan aldrig stimulere kroppen til mere, end hvad kroppen formår, set i forhold til at den er frisk, udhvilet og velnæret.

 

4.En adaptogen skal være effektiv både ved engagsdosis til opkvikkende anvendelse og ved længere tid brug.

5.En adaptogen skal være helt uskadelig og uden bivirkninger også ved langtidsbrug.

 

Adaptogenener må ikke forveksles med stimulanser

Vågenhed og opmærksomhed, her-og-nu energi, opstemthed og årvågenhed kan opnås på forskellig vis.

Stimulanser som koffein og nikotin (stimulerende middel som virker på centralnervesystemet) giver opstemthed og vågenhed her og nu, men man må betale prisen efterfølgende:

  • Aktiveringen sker ved at kroppen stresses til øget vågenhed.
  • Efter aktiviteten kommer der en modreaktion i form af en hæmningsfase, hvor energiniveauet falder til under det normale. Dette skaber et nyt behov, man behøver mere koffein og/eller nikotin for at komme op på samme niveau igen.
  • Stimulerende midler kan også på sigt give bivirkninger som fx hjerteklapforstyrrelser, nervøsitet og dårlig søvn.
  • Høje doser anses som doping.
  • Stimulerende midler der påvirker centralnervesytemet øger iltforbruget, hvilket resulterer i dårligere præstationsniveau. Ved langvarigt eller hård arbejde og ved fysisk træning behøves ligeledes et ekstra stort iltforbrug. Studier viser, at koffein nedsætter gennemblødningen i hjertet ved langvarig fysisk aktivitet.

 

Adaptogener

De tre vigtigste adaptogener har samme grundmekanisme. Dvs. at de alle sænker stress og beskytter og styrker hele kroppen.  Men de indeholder helt forskellige aktive ingredienser, hvilket gør, at de alle har deres specielle områder:

 

Russisk rod er et ”fysisk” adaptogen

  • • Mindsker udpræget fysisk træthed
  • • Styrker restitionsevnen efter stress og sygdom
  • • Har immunregulerende egenskaber og en anti-inflammatorisk effekt.
  • • Har tillige en styrkende og beskyttende effekt på hjerte og kar.

 

Schizandra er et ”organstyrkende og udrensende” adaptogen

  • • Har leverbeskyttende og afgiftende egenskaber
  • • Øger blodcirkulationen og iltudnyttelsen
  • • Øger kvælstofoxid i kroppen hvilket bl.a. er vigtigt for kroppens restitionsformåen, immunforsvar og for den seksuelle præstation.
  • • I Kina kaldes schizandra for urten som ” lægger år til livet uden at man ældes”, så derfor anvender kineserne den som foryngelsurt.
  • • Er fremforalt et organstyrkende og udrensende adaptogen

Rosenrod er en ”mental” adaptogen

  • • Virker opstemmende og påvirker det mentale velbefindende
  • • Øger koncentrationsevnen og lystfølelserne.
  • • Har tydelig effekt på humør og sindsstemning.

Rosenrod og immunsystemet

Af alle de planter, der i forsøg er studeret af videnskaben, er de adaptogene urter de mest velegnede til at nedsætte stressniveauer og beskytte kroppen mod stressens uønskede virkninger. Dog er der ikke fremsat en endelig videnskabelig teori om, hvordan adaptogenerne egentlig virker, men mange forsøg har fremhævet disse planter med medicinsk effekt til at være dem, der har det bedste og første forsvar mod stress og til at øge energiniveauerne.

Dette sker ved at maksimere produktionen af mitokondriernes ATP i cellerne, have en antioxidant effekt, der beskytter celler og DNA, og til hele tiden sørge for at styrke proteinsyntesen, så celler, væv og organer kan få repareret de skader, der jo uvægerligt opstår hen ad vejen. Rosenrod stimulerer immunsystemet på to måder: først ved direkte stimulering og ved at ødelægge betændte celler i kroppen. Derved normaliseres immunsystemet ved at T-cellerne aktiveres. Rosenrod forøger kroppens modstand overfor rester, der akkumuleres under en betændelsestilstand. Den anden måde rosenrod stimulerer immunsystemet på er ved at formindske muligheden for stress. Videnskaben har bevist, at stress ødelægger immunsystemet samt kroppens modstand over for bakterie- og virusangreb. Under stress bruges en stor del af kroppens energi til ingen nytte, og mindre tilgængelig energi reducerer

immunsystemets effektivitet og giver et lavere helbredsniveau.

Der findes forskellige produkter på markedet, der indeholder rosenrod. Selve produktionsprocessen er nøglen til at frembringe en adaptogenekstrakt af god kvalitet, da der skal være et stort råmateriale at vælge fra. Derudover skal men sikre sig, at der anvendes moderne ekstraktionsmetoder, som igen skal sikre kvaliteten.

De aktive komponenter i rosenrod er: Rosavin, cinnamol, arabinopyranosyl, glucopyranosid og salidroside. Der bør være mindst 3 % rosavin og max. 1 % salidroside.

Roden indeholder også flavonoider (rhodiolin, rodiosin m.m.) monoterpener som fx rosiridol, triterpener som fx. betasitosterol og fenolsyrer.
Hvem kan have gavn af rosenrod?
Planten har været brugt i forbindelse med træthed, til at øge den mentale ydeevne og udholdenheden i forbindelse med sport.
Russerne har givet rosenrod til kosmonauter, soldater, sportsfolk, og aldrende politiske ledere som et effektivt middel mod ældning.
Den er blevet brugt i omfattende behandlinger af neuroser, depressioner, lavt blodtryk og andre sygdomme. Rosenrod afhjælper træthed, svækkede tilstande og sæsonbetonede sygdomme. Den kan desuden bruges som et middel mod trang til alkohol og euforiserende stoffer. Den kan med fordel indtages af chauffører, flypersonale og ansatte i jobs, som kræver en høj grad af koncentration i længere tid.

Den har også egenskaber som er blodtryksregulerende og blodsukkerregulerende, den er mildt smertestillende og urindrivende. Desuden øger den fertiliteten, og så er den en stærk antioxidant.
Rosenrod er også et naturligt alternativ til slankemidler. Bulgarske forskere har bevist, at indtagelse af rosenrod som urtemedicin sætter gang i hormonfølsomt lipase, som spiller en primær rolle i destruktion af fedt akkumuleret i fedtdepoter.
Tidligere kliniske russiske undersøgelser har vist, at kombinationen af rosenrod og fysisk aktivitet er et stærkt værktøj til dette formål.
Kliniske data indsamlet i Georgia viste, at hvis overvægtige personer indtager tabletter med rosenrod og motionerer, resulterer det i et tab på 11 % af kropsvægten. I en kontrolgruppe var vægttabet minimalt. Normalt indtager man rosenrod med vand og før måltiderne. Bemærk at effekten er stimulerende ved lave doser og mere sedativ ved højere doser.

Trods de mange undersøgelser har rosenrod vist sig ikke at have bivirkninger. Den skal dog ikke indtages under graviditet eller ved amning, da der ikke findes undersøgelser herom. Søvnløshed kan opleves ved meget høje doser.

Der er ingen kendte problemer ved indtagelse sammen med andre stoffer, medikamenter, men meget skal endnu undersøges vedr. reaktioner sammen med andre adaptogener og daglige kosttilskud. Dog viser enkelte undersøgelser, at rosenrod aktivitet nedsættes ved indtagelse sammen med ginseng.

Rosenrod har alle fordelene fra ginseng, sibirisk ginseng eller russisk rod, uden deres tendens til at inducere hyperaktivitet som ginseng eller hård mave som russisk rod. Samtidig er rosenrod 5 gange mindre toksisk end Panax ginseng.

Speak Your Mind

*